I gennemsnit bliver seks elever i hver klasse i løbet af deres skolegang sendt til en psykolog og skal gennemføre en test.

Det sker, fordi deres lærer vurderer, at der er psykologiske eller pædagogiske problemer med eleven. Resultaterne skrives ned i journaler.

Men for to tredjedele af de undersøgte elever fører indstillingerne fra lærere og forældre ikke til specialundervisning.

LÆS ARTIKELTusindvis af børn på venteliste til hjælp

Det fremgår af en ny rapport udført af Capacent for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af børn født i 1990 i 12 repræsentativt udvalgte kommuner.

Forældre og lærere presser på
Tallet ryster eksperter, Kommunernes Landsforening og psykologer. De peger alle på, at de mange hyldemeter journaler fra pædagogisk psykologiske rådgivninger (PPR) skyldes øget pres fra lærere og forældre.

»Der noget rivende galt, når så mange elever skal have lavet en særskilt journal. Det kan ikke være rigtigt, at hver fjerde skal vurderes for at undersøge, om de kan gå i skolen«, siger professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

LÆS ARTIKELBørn med adfærdssager i kø til psykolog

Det høje tal skyldes ifølge Egelund, at skolen ikke er indrettet ordentligt. Børnene er kommet i klemme, fordi mange lærere vil have støtte til de urolige elever eller have dem ud af klassen og til specialundervisning.

Bjarne Nielsen, der formand for Pædagogiske Psykologers Forening, er overrasket over antallet af journaler: »Tallet er en falliterklæring. Mange journaler kunne undgås med en mere indirekte indsats, hvor fokus er på lærere og forældre«.

Han peger på, at praksis er meget forskellig fra kommune til kommune. Alt for mange steder er forventningen, at psykologen kan sætte en diagnose på barnet.

»Holdningen er noget i retning af, at psykologen må da for pokker finde ud af, hvad der er galt. Det er klart et pres fra skole, forældre og andre, fordi diagnosestemplet er billetten til det sociale system«, siger Bjarne Nielsen.

Lærerne afviser kritikkken
Danmark Lærerforening afviser kritik.

»De mange journaler skyldes bestemt ikke, at lærerne er for hurtige til at indstille børn til specialundervisning. Vi har undersøgelser, som viser, at lærerne ofte venter for længe. Det gør kun problemerne værre«, siger Dorte Lange, som er formand for DLF’s skole og uddannelsespolitiske udvalg.

Kommunerne erkender problemet og tager nu fat på det med PPR i rapporten ’Brug Paletten – styring af specialundervisning’, som udkommer i dag.

Reglerne blev forenklet fra 1. august i år, så skoleledere kan henvise til specialundervisning i enkelte tilfælde uden om PPR, hvis forældrene er indforstået. Rapporten peger på, at presset på PPR om diagnoser er stigende.