Amerikanske universiteter oser af lærdom, traditioner og en særdeles god økonomi, og i årtier har de domineret anerkendte lister over verdens absolut bedste, akademiske institutioner.

Men den udvikling skal standes, og derfor har EU besluttet at lave sin egen liste over top-universiteter.

Håbet er, at verdens ypperste intellektuelle og videnskabeligt interesserede unge vil valfarte til europæiske universiteter, som for øjeblikket taber værdifuld hjernekraft til amerikanske uddannelsesinstitutioner.

Kampen om hjernerne
Mange af Europas hæderkronede universiteter har eksisteret i flere århundreder, mens størstedelen af de amerikanske universiteter stadig er våde bag ørerne - aldersmæssigt set i hvert fald.

Ifølge projektchef Gero Federkeil fra Center for Higher Education, som forestår den nye EU-rangliste, er de europæiske universiteter - med næsten 20 millioner studerende - blevet henvist til en ufortjent plads på lærdommens B-hold.

»Ved at synliggøre de europæiske universiteter og tekniske læreanstalter vil de få mere opmærksomhed fra et større publikum, og det er der mulighed for, hvis EU-ranglisten viser et bredere udsnit af universiteter«, siger han til politiken.dk.

Og placeringen på ranglisten betyder tilsyneladende noget, når unge mennesker skal vælge uddannelsessted - men i høj grad også når offentlige og private virksomheder skal beslutte sig for, hvilke forskningsprojekter de vil støtte.

»De eksisterende lister omfatter stort set ikke europæiske universiteter. Ranglisterne fokuserer udelukkende på forskningsresultater inden for naturvidenskab og medicin, og derfor vinder amerikanske universiteter hver gang«, siger projektchefen for den nye EU-rangliste.

LÆS ARTIKEL Europas universiteter er blandt de førende i verden

Europas chancer øges
Gero Federkeil mener, at europæiske højere læreanstalter ikke får en fair chance i de eksisterende ranglister, men det vil EU's rangliste ændre på:

»Vores liste vil fokusere på et bredt spektrum af faktorer som undervisning, innovation og videndeling«, siger han til politiken.dk.

Forsøget vil i første omgang inkludere ingeniøruddannelser fra udvalgte universiteter og handelsuddannelser. Den efterfølgende vurdering vil afgøre, om ranglisten skal udbredes til alle universitetsuddannelser.

Københavns Universitet er nr. 51
Den engelske avis the Times står bag én af de mest anerkendte lister, som vurderer verdens universiteter, og her har amerikanske universiteter fået langt over 50 procent af pladserne på 'top-20' de sidste seks år (se faktaboks for 2009-listen).

Og hver gang er det universitetet Harvard uden for Boston i USA, der troner øverst på listen. Universiteter som La Sorbonne i Paris, King’s College i London og Københavns Universitet må år efter år finde sig i, at amerikanerne scorer højest.

Københavns Universitet er gået tilbage fra en plads som nr. 48 til en plads nr. 51, og er dermed røget helt ud af 'top-50'.

Aarhus Universitet er til gengæld avanceret 18 pladser fra nr. 81 til nr. 63. På en 159. plads finder man den tredjebedste, danske uddannelsesinstitution: Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

LÆS OGSÅ Dansk universitet rykker op på verdensliste

Alle lande kan deltage
Det nye EU-projekt vil invitere 150 universiteter og læreanstalter fra EU-medlemslandene, Kina, USA, Australien og Afrika til at deltage i forsøget med den nye rangliste.

Men Gero Federkeil fra projektgruppen har ingen anelse om, hvordan invitationen vil blive modtaget:

»Der er ingen tvivl om, at det kun kan gå tilbage for de højtplacerede universiteter, når de skal vurderes ud fra vores kriterier«.

LÆS ANALYSE Hvem definerer god forskning?

På nuværende tidspunkt bedømmes verdens universiteter ud fra det samlede billede af institutionen og ikke på særskilte fakulteter og individuelle projekter.

Det betyder, at et dansk, fransk eller tysk universitet godt kan være førende i verden på et specifikt område, men på ranglisten vil universitetet få en lav placering, fordi der vurderes ud fra en samlet betragtning.

Kina fokuserer på resultater
Konkurrencen mellem universiteterne er hård, og værst ser det ud, hvis man skeler til den kinesiske rangliste ARWU (Academic Ranking of World Universities ), hvor kun to europæiske universiteter sniger sig ind i rækken af lutter amerikanske universiteter på 'top-20'.

Det drejer sig ikke overraskende om de berømte universiteter i Cambridge og Oxford i England.

Københavns Universitet får en 43. plads af kineserne, mens Aarhus Universitet lige akkurat holder sig på den kloge side af 100 med en skuffende 97. plads.

EU-liste vil styrke uddannelserne
EU-kommissæren for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom Maros Sefcovic mener, at EU's liste vil have flere facetter end de internationale lister, der allerede findes.

LÆS ARTIKEL Forskere kan ikke lide at undervise på engelsk

»Der vil være bedre balance mellem kriterierne for forskningen og kvaliteten af undervisningen, når det gælder ranglister for universiteterne«, sagde kommissær Maros Sefcovic til EUobserver i begyndelsen af januar.

Forventningsfulde franskmænd
Det er noget, som særligt franskmændene ser frem til. Den franske undervisningsminister Valérie Pécresse har udtalt, at de nuværende lister favoriserer angelsaksiske universiteter - underforstået uddannelsesinstitutioner, hvor hovedsproget er engelsk.

»Kommissionen er af den mening, at mange af listerne ikke opfylder deres formål - de fokuserer for eksempel på forskning frem for undervisning og på en samlet institution i stedet for på enkelte specialområder og fakulteter«, skriver EU-kommissionen.

Det er EU's erklærede mål at skabe åbenhed omkring medlemsstaternes universiteter, når det gælder undervisning og læring for både underviserne, de studerende og forretningslivet.

EU's rangliste forventes at være klar i slutningen af 2010 og offentliggøres i 2011.