Søren kan igen ikke finde ud af sine lektier.

Og igen står far og mor klar til at forklare regnemetoder og staveregler efter bedste evne. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Men de gør deres barn en bjørnetjeneste, viser international forskning.

For det skader barnets lyst til at lære, og barnet lærer mindre, end hvis forældrene havde gjort det rigtige - nemlig var gået til læreren med problemet.

Negativ virkning
Det konkluderer bogen 'Lektier og forældrestøtte', der udkommer om 14 dage og er skrevet af cand.pæd. Adam Valeur Hansen.

Han har også skrevet speciale om lærernes tilgang til lektier og peger på, at netop disse to grupper - lærere og forældre - er hoved- årsagen til, at mange elever ikke får noget ud af at læse lektier. Eller måske ligefrem bliver mindre villige til at lære, mener han:

»Vi har stadig en meget mekanisk tilgang til lektier i Danmark. Lærerne giver dem uden større refleksion over, hvordan de gives, og hvordan eleverne reagerer på dem. Og forældrene leger lærere derhjemme, fordi de ofte er af den overbevisning, at lektier er godt og jo flere jo bedre. Men alt andet lige virker det altså negativt på barnet«, siger Adam Valeur Hansen, som selv er lærer på en kommuneskole i Kolding.

LÆS ARTIKEL Børn står i kø til private lærerfirmaer

Dermed skriver han sig ind i en diskussion om lektiers effekt, der for alvor begyndte i 2006, da ph.d.-stipendiat Flemming B. Olsen fra Syddansk Universitet som den første i Danmark begyndte at forske i emnet.

Den 20. maj forsvarer han sin afhandling, der stadig konkluderer det, som vakte betydelig opsigt for fire år siden:

Hvis lektier skal give mening, skal der være direkte sammenhæng mellem den måde, man giver lektier på, den måde, man arbejder med lektierne i skolen, og de lærebøger eller andre midler, man bruger.

Er der ikke det, er der stor risiko for, at lektierne øger skoletrætheden og bliver en barriere for gennemførelsen af en uddannelse.

LÆS OGSÅ Lektiecaféer giver nye kunder til bibliotekerne

I praksis har hans ord dog ikke haft den store effekt i skolesystemet i de fire år, der er gået, erkender han. Og det understreger nok en af de væsentligste forklaringer på vores tilgang til lektier.

»Lektier er bundet utrolig meget op på traditioner og vaner. Lærebøger er jo synonym med lektier, selvom læring - for at give mening og virke motiverende på eleverne - bør have andre former og være langt mere differentierede, siger han.Der er dog grøde i debatten igen efter et par års tavshed. Flere pædagogiske eksperter har meldt sig under de lektie-kritiske faner, enkelte skoler har nu indført en lektiepolitik, men vigtigst af alt, så leder tidsånden i retning af et opgør med lektierne«, mener Adam Valeur Hansen og fortsætter:

»Både politikere, lærere og forældre har stort fokus på, hvad der egentlig virker i skolen. Derfor bør der være mange åbne ører, når vi igen kan dokumentere, at lektier bruges forkert - også af forældrene«.