Annonce
Annonce

Mest læste

Uddannelse 20. jun. 2010 KL. 17.54

It-branchen råber på flere kvinder

Færre kvinder søger ind på it og naturvidenskab blandt årets kvote 2-ansøgere. It-branchen slår alarm.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Hvor er kvinderne?

Det spørger de om hos Microsofts store danske udviklingsafdeling i Vedbæk, hvor 650 programmører og softwareudviklere arbejder.

Når Nuria Rodriguez Pellitero, som er softwareingeniør, deltager i møder, er hun af og til ene kvinde blandt 20 mænd.

»Så tænker jeg nogle gange: Wow, sikke en masse testosteron!«, griner hun.

»Men jeg undrer mig. For det er et fantastisk job, hvor man kan arbejde med alt fra spil til finans, undervisning eller hjælp til handikappede«, siger hun.

Dårligt image er misforstået
Microsofts mål er, at mindst hver tredje medarbejder skal være kvinde, fortæller Jørgen Bardenfleth, direktør for Microsoft i Danmark.

I dag er det kun hver femte på trods af, at Microsoft gør alt, hvad de kan, for at rekruttere flere kvindelige medarbejdere.

Færre kvinder

Procentandel af kvinder blandt kvote 2-ansøgere i 2010 (2009 i parentes).

Humaniora: 60 (65)

Naturvidenskab: 50 (60)

Samfundsvid.: 57 (59)

Sundhedsvid.: 66 (67)

Teknisk videnskab: 26 (36)

Teologi: 63 (65)

LÆS OGSÅInternettet er en gigantisk kopimaskine

Men branchen er oppe imod et dårligt image hos kvinderne, erkender Jørgen Bardenfleth.

»Folk tror, man skal sidde og kede sig bag en skærm i 40 år, men sådan er det ikke. Når der for eksempel sker en naturkatastrofe som tsunamien i Sydøstasien, er det ikke lægerne, der er de første derude. Det er it og kommunikation, der først skal være på plads, før nødhjælpen kan begynde«, siger han.

Forgæves kampagner
Trods talrige kampagner og opfordringer søger danske kvinder stadig ikke ind på it-uddannelser.

Og de nyeste tal fra årets kvote 2-ansøgninger viser en direkte tilbagegang for både teknik og naturvidenskab, hvor andelen af kvinder er faldet med hele 10 procent i forhold til 2009.

»Vi får en tidlig advarsel om, at der i kvote 2 er færre kvinder. Og det er kvinderne, vi har kig på, for danske kvinder er jo generelt dygtige til at tage videregående uddannelser, men de mangler i fødekæden på it-området«, siger Jørgen Bardenfleth.

Spansk kvinde: Det var lidt et chok
En del af Microsofts kvindelige medarbejdere kommer fra udlandet – for i mange andre lande, selv inden for Europa, er kønsfordelingen i faget ikke nær så skæv.

Spanske Nuria Rodriguez Pellitero, som leder et softwaretestteam, husker således, at de var omkring 40 procent kvinder på hendes datalogiuddannelse på universitetet i Spanien.

Kvinder.  Microsofts mål er, at mindst hver tredje medarbejder skal være kvinde. Lige nu er det kun hver femte. En af dem er spanske Nuria Rodriguez Pellitero, som leder et softwaretestteam. Foto: Jacob Ehrbahn»Jeg blev meget overrasket, da jeg kom til DTU og der næsten ingen kvinder var«, fortæller hun. »Det var faktisk lidt af et chok. De få kvinder var udlændinge ligesom jeg selv«.

Det er nu ni år siden, Nuria kom til Danmark, men billedet har ikke ændret sig meget trods ihærdige kampagner fra branchen og universiteterne.

Nul ud af 40 it-diplomingeniører er kvinder
For nylig holdt Microsoft i Vedbæk åbent hus for ingeniørstuderende fra DTU. Tilstrømningen var så stor, at der måtte hentes ekstra stole ind – men der var meget få kvinder i skaren.

LÆS OGSÅKvindekvoter kan blive pinlig pynt

Og det seneste optag på de it-indrettede ingeniøruddannelser viser ikke tegn på opbrud:

2 ud af 63, der læser til civilingeniør i softwareteknologi, er kvinder.

Ikke én ud af 40 kommende it-diplomingeniører er af hunkøn.

I Aalborg er der ligeledes nul kvinder blandt 37 kommende elektronik- og it-ingeniører. Og sådan fortsætter det – også datalogistudiet på de store universiteter er domineret af mænd.

Hellere læge end it
Tidligere studiechef på Københavns Universitet Jakob Lange, som i dag leder den koordinerede tilmelding, mener, at it-faget lider af manglende prestige.

»Piger, der er dygtige til matematik, fysik og kemi, har en forbløffende evne til at vælge at studere til læge, tandlæge eller farmaceut. Det er altså ikke, fordi de studerer filmvidenskab eller antropologi eller flakker rundt på danskstudiet med deres matematik og fysik på højt niveau«, siger han.

»Men der er måske større prestige i at være læge end i at studere it. Det kan være svært at forklare sin gamle bedstemor, at man skal være programmør, for hvad laver sådan en egentlig?«.

Det er ganske vist lykkedes for en række ’bløde’ it-uddannelser, der kombinerer it med fag som marketing, design, filosofi osv. at tiltrække en noget højere kvindeandel.

»Men mange af de uddannelser kan ikke bruges til den hårde programmering«, siger Jørgen Bardenfleth, som understreger, at branchen har brug for begge dele – både de hårde og de bløde it-kompetencer.

Piger vender øjnene mod himlen
Microsoft inviterer elever fra 9. klasse i erhvervspraktik, de holder workshops for »Digigirlz« fra gymnasieklasser, de inviterer til åbent hus for studerende – selv børn helt ned i børnehavealderen kan komme på it-camps og lege med computerspil.

Men effekten har ikke rigtig vist sig endnu.

»Vi er klar over, at det her er en lang rejse. Selv om vi lykkes med elever i 9. klasse, tager det tid, før de er færdige med deres uddannelse«, siger Jørgen Bardenfleth.

Hans egne to døtre er i målgruppen, men...

»Det er ikke lykkedes mig at sælge en it-uddannelse til dem. Alle deres kammerater viser himmelvendte øjne, når man siger noget med it«.

Annonce
Annoncer
Politik
24. maj. KL. 13.39
Foto: DRESLING JENS

Fagboss før treparts-slagsmål: »Vi taler pænt til hinanden«

3F-formanden glæder sig til at komme i gang med trepartsforhandlingerne.

iByen
24. maj. KL. 14.23
Genfødt. Neneh Cherry, der i 1988 hittede med 'Buffalo Stance' har fundet sammen med freejazz-gruppen The Thing. De kan under Copenhagen Jazz Festival. - Foto: PR-foto

Copenhagen Jazz Festival bliver ved at vokse

Programmet tæller i år brazil-legenden Milton Nascimento og færøske Teitur.

Beat. Sal Paradise alias Jack Kerouac læner sig op ad den gamle bil, der fragtede ham og Dean Moriarty (Neal Cassady) rundt i USA. I filmen legemliggjort af Sam Riley og Garret Hedlund. - Foto: Festival de Cannes

Kim Skotte: Beat-film har sex, drugs og jazz med til Cannes

Men filmen fanger ikke den rastløse puls i Jack Kerouacs 'Vejene'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Åbning. De to kokke Per Thøstesen og Thomas Kragelund åbner sammen restaurant KogT på Bredgade. - Foto: PR-foto
24. maj. KL. 13.27

Succesrestaurant åbner 2'er i Bredgade

ibyen anbefaler

restaurant & cafe