Det kom som lyn fra en klar himmel. Det var under træningen til den barske og berygtede optagelsesprøve til at blive jægersoldat. Mikkel Lundø lå i vandet og var ved at bjærge et andet menneske, da det gik galt. Krrrtch, sagde det og gav et ordentligt riv i lysken.

»Jeg kunne ikke bevæge mit ben. Overhovedet. Jeg var nødt til at tage uniformen af under vandet, lade mig synke ned til bunden og sparke fra med det andet ben for at komme op til overfladen igen«.

LÆS MEREStuderende er langt mere målrettede i dag end for få år siden

Han husker tydeligt, hvordan drømmene om den bordeauxfarvede baret, ærmemærket og en fremtid som jægersoldat brast. Han havde brugt et år på at træne og var i sit livs form.

»Jeg havde styr på mit pis, og det hele klappede. Men jeg havde overtrænet, og derfor gik min krop ned. Jeg kunne ikke gøre noget. Jeg var ved at drukne«.

Plaster på såret i Jægerkorpset
Det er hidtil eneste gang, Mikkel Lundø har sat sig et mål uden at nå det. Og det nager ham stadig, at han ikke bestod optagelsesprøven, der dengang strakte sig over tre måneder med konstante fysiske og psykiske test.

Kort efter fik han tilbudt jobbet som instruktør i jægerkorpset for den afdeling, der uddanner de livvagter, som passer på danske ministre, ambassadører, folketingsmedlemmer og andre VIP-personer i eksempelvis Irak og Afghanistan. Det var et plaster på såret. Men oplevelsen i vandet gjorde, at han begyndte at tage sit liv op til revision.

LÆS OGSÅUddannelsesvejledere: Pas på med strengere optagelseskrav

Han begyndte at stille spørgsmål ved den retning, hans liv havde taget, siden han havde forladt Havndal. Han begyndte at overveje, hvad han kunne gøre for at komme andre steder hen – også uddannelsesmæssigt.

Så da jægerkorpset i 2008 ville forlænge kontrakten med ham og binde ham i fire år, stod han over for en stor beslutning; forsvaret resten af sit liv eller en civil karriere:

»Jeg var enormt glad for militæret. Men jeg har også hele tiden følt, at der ikke var nok intellektuelle stimuli. Og så var det heller ikke holdbart for mig i længden at rende rundt nede i ørkensandet og få skudt røven af, hvis jeg havde børn og en familie herhjemme«.

soldat.  Mikkel Lundøs liv i militæret var i længden ikke nok, og han besluttede at tage den uddannelse på CBS, som han gør færdig senere i år. Men han lægger stadig mange timer i militærpolitiet. Foto: Joachim Adrian
Den i dag 30-årige Mikkel Lundø kommer fra Havndal. Da han gik i 9. og 10. klasse flød det med stoffer i den lille by syd for Aalborg. Ingen af hans tidligere klassekammerater har taget en videregående uddannelse, og flere af barndomskammeraterne har været i fængsel, fortæller han.

Nogle af dem er det måske i dag. Han ved det ikke, for han har ikke længere kontakt til dem.

Barndommen i Havndal er længe siden nu. Det er tiden efter gymnasiet med lidt for meget hash også.

Men historien om Mikkel Lundø er historien om viljen og modet til at stræbe efter det højest opnåelige og om en ung mand, der er godt i gang med at bryde det sociale mønster, der ellers præger en stor del af hans generation af unge fra den tidligere stationsby ved Mariager Fjord.

Og så er det historien om 10 år i det danske militær, om ni udsendelser til Irak og Afghanistan og om, hvordan en baggrund i forsvaret kan gøres attraktiv for en kommende arbejdsgiver.

Saddam Hussein og kærlighed
Mikkel Lundø stopper patruljebilen. Fra sin plads bag rattet tænder han projektøren på bilens tag. Udenfor er aftenen kulsort, og i projektørens skarpe lyskegle man kan se en af forsvarets bygninger. Det røde hus er omgivet af et hegn med pigtråd. Der er ingen adgang for uvedkommende.

»Hvis der sker det mindste inde i husene herude, ved vi det. Selv hvis det bare er en edderkop, der kravler rundt derinde, fanger vores sensorer det«, siger han og styrer rutineret projektøren rundt, indtil han er forvisset om, at der ingen bevægelse er på det sneklædte område.

Det er onsdag 12. december 2012, og Mikkel Lundø er på arbejde i søværnets militærpoliti på Holmen i København. Indtil 1993 var stedet hovedbase for den danske flåde.

LÆS OGSÅUddannelsesredaktøren: Sluk gps'en og find din studievej

Sådan er det ikke i dag, hvor området huser alt fra Søværnets Officersskole og Dykkerskole til Musikkonservatoriet. Og altså militærpolitiet, hvor marineoverkonstabel Mikkel Lundø har været ansat i snart fem år.

Faktisk skulle han bare have aftjent sin værnepligt. Dengang ville han være arkitekt. Men forsvaret tændte noget i den 20-årige jyske knægt, der netop var vendt hjem efter et halvt års ophold i USA.

»Militæret har udviklet min vilje, givet mig både fysisk og mental robusthed og vist mig nogle anderledes aspekter af livet«, siger Mikkel Lundø.

Glæde.  Mikkel Lundøs tegning af karrieren begynder med ordet glæde. Find dit ambitionsniveau, og gør det, der gør dig glad, lyder hans råd. Foto: Simon FalsEfter værnepligten fortsatte han i militæret, uddannede sig til sergent og blev ansat ved hærens militærpoliti. Her var han i fire år, inden han blev instruktør i jægerkorpset.

»Min karriere i militæret har givet mig overskud i hverdagen; hvis der ikke er vand i bruseren, så går det nok. Jeg er ikke i tvivl om, at forsvaret har fordret meget af min udvikling og skabt et fundament for min fremtid«.

På et tidspunkt var Mikkel Lundø sikker på, at han skulle gøre karriere i forsvaret. Der var knald på, og han fik lov at være drengerøv, samtidig med at der blev stillet krav. Det udviklede og ansporede ham, fortæller han. I alt er det blevet til ni udstationeringer i Irak og Afghanistan. I stikordsform beskriver han dem blandt andet således:

»Operationer, krig, kamp, lig. Glæde, udvikling, sammenhold. Spænding, adrenalin, fysiske, etiske, psykiske udfordringer. Religion, islamisme, islamister. Demokrati, politik, Saddam Hussein og Kemiske Ali (mødte dem). Iraks første demokratiske valg, vejsidebomber, sårede børn, kvinder og mænd. Kærlighed, våben, udvikling«.

Blå blink og falsk alarm
Væggene i søværnets militærpolitis lokaler på Holmen er udsmykket med sabler og sværd. Et stort billede af det danske regentpar hænger i gangen. I kommandocentralen, hvor militærpolitifolkene overvåger forsvarets bygninger på Holmen og andre steder i København, er der fyldt med skærme og kommunikationsudstyr.

Under et kæmpestort flag fra heavy metal-festivalen Copenhell i fællesstuen fortæller Mikkel Lundø om beslutningen om at satse på en civil karriere. Et klassisk studie på Københavns Universitet virkede for langhåret, syntes han.

LÆS OGSÅModeassistenten: Hårdt arbejde fylder mere end høje hæle og champagne

Han var bange for, at de mange år i militæret væk fra uddannelsessystemet ville knække ham, hvis det blev for teoritungt. Derfor søgte han et studie, der omsatte teori til praksis.

»Derfor tiltalte CBS mig. Studiet er meget lagt an på interaktion med virksomheder. Men jeg var meget i tvivl om, hvilken linje jeg skulle vælge. Jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til, og det ligner mig slet ikke at gøre det på den måde. Men jeg mente ikke, der var den store forskel på, om jeg læste ha.comm., ha.psyk. eller ha.whatever«, siger Mikkel Lundø om, hvorfor han endte med at læse psykologi og erhvervsøkonomi på Handelshøjskolen i København.

studiejob.  Det er de færreste, der som Mikkel Lundø håndterer to studiejob med høj intensitet. Men han er både i militærpolitiet og arbejder som studentermedhjælp i Udenrigsministeriet. Foto: Simon Fals og Joachim Adrian
»Normalt forsøger jeg at minimere tilfældigheder. Men alligevel er de essensen af mig. Det er en tilfældighed, at jeg er i forsvaret. Det er en tilfældighed, at jeg er på CBS. Og det er formentlig også en tilfældighed, når jeg om ti år sidder i en stilling, der sikkert ikke var den, jeg efterstræbte i begyndelsen«.

Pludselig bliver han afbrudt; alarmen er gået i en af forsvarets bygninger. »Beklager forsinkelsen«, når Mikkel Lundø undskyldende at indskyde, inden han og en kollega forlader området med blå blink og hvinende dæk. En halv time senere er de tilbage: falsk alarm.

I starten af sin tid på CBS drømte han bare om at overleve. Han havde ikke et egentligt mål med uddannelsen. Men han vidste, at han var nødt til at være strategisk i starten. Derfor havde han taget fri fra arbejde, så han kunne deltage i det sociale på studiet. Målet var et netværk:

»Jeg skruede op for det sociale og ned for arbejdet i starten. Da jeg havde min notegruppe og eksamensgruppe og havde et netværk, som jeg kunne trække på, fordi de vidste, hvem jeg var, skruede jeg op for arbejdet igen. Det var min plan, og det har fungeret ret godt«.

Hold kæft og hør efter!
»Engang fik jeg at vide, at jeg skulle være stille i et minut, når jeg havde modtaget kritik. Det var i militæret. Jeg havde lige sendt et hav af dårlige undskyldninger af sted som forklaring på en fejl, jeg havde lavet. Det råd har jeg taget til mig. Og jeg har lært at sætte pris på kritik, fordi det viser, at andre gider bruge tid på mig«.

Det er et par dage inden interviewet på Holmen. Mikkel Lundø er til møde med sin karrierementor, der er konsulent i en af landets største konsulentvirksomheder.

Sammen snakker de om hans styrker og svagheder, og hvordan han modtager kritik. De snakker om karriere og uddannelse. Om personlig udvikling. Om fremtiden og jobansøgninger. Og om Mikkel Lundø selv. Det er ham, det handler om. Ham, der er i centrum.

»Mikkel vil folk det bedste«, siger hans mentor.

»Du skal være ærlig. Jeg kan godt tage det«, bryder han ind. Hun smiler.

»Han er meget direkte, og han har en holdning til alt. Hans førstehåndsindtryk kan godt virke arrogant, men sådan er han ikke. Han ved bare, hvad han vil. Og hvad han ikke gider finde sig i«, siger mentoren.

Imens følger han intenst og interesseret med. Han nikker, når han er enig, og spørger ind, når der er noget, han ikke forstår. Han er en af de udvalgte få og blev optaget på den etårige mentorordning på grund af en motiveret ansøgning og hans cv og karakterer.

»Det hjælper mig til at skære ind til benet, og jeg bliver udfordret på, hvad det egentlig er, jeg vil. Det er vigtigt. Jeg startede med at have tusind ideer om, hvad jeg gerne ville. Nu er jeg nede på tre«, siger Mikkel Lundø.

studiejob.  Det er de færreste, der som Mikkel Lundø håndterer to studiejob med høj intensitet. Men han er både i militærpolitiet og arbejder som studentermedhjælp i Udenrigsministeriet. Foto: Simon Fals og Joachim Adrian
At finde sit ambitionsniveau er vigtigst
Som han står der bagerst i lokalet og betragter det hele, ligner han fortsat den livvagt, han var. Han er klædt i sort jakkesæt og holder årvågent øje. Men i dag er det ikke potentielle farer, der skal udryddes. I dag skal han sørge for, at alt klapper, og at Eksportrådets Kinakonference løber af stablen.

Efter at han i løbet af bachelordelen af sin uddannelse arbejdede op til 250 timer om måneden i søværnets militærpoliti, har Mikkel Lundø også skiftet kurs rent arbejdsmæssigt.

Det er derfor, han denne fredag 14. december 2012 som studentermedhjælper i Udenrigsministeriet har arrangeret konferencen og været med til at skrive den tale, handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) skal holde for de fremmødte virksomhedsrepræsentanter i Eigtveds Pakhus.

»Det har taget mange hårde timer at komme op på niveau med de andre. Men det betyder så også, at jeg måske har udviklet mig mere, end de andre har. Og det er jo positivt«, siger Mikkel Lundø, der fremhæver forventningsafstemning som noget af det vigtigste, når man skal ruste sig til livet på en videregående uddannelse.

»Find ud af, hvad dit ambitionsniveau er. Det er det vigtigste. Det vil lægge grundlaget for ens arbejdsindsats. Og så vil man bedre kunne slappe af, når man fester, mens alle andre sidder og læser, eller læser, mens alle andre fester. Og så gør det, der gør dig glad«.

»Jeg skal bare være færdig«
Det er det, Mikkel Lundø har gjort på vejen mod sin kandidatafhandling. Han har arbejdet med det, han syntes var sjovt, og truffet de valg, der gjorde ham glad. Det er sådan, man holder sig motiveret, mener han.

»Jeg tror ikke, en arbejdsgiver kigger på, om der står erhvervsøkonomi eller andet, når man kommer ud. De kigger på gode karakterer. Så hvis jeg skal give et råd, så er det, at man skal starte på et studie, man tror er sjovt. Havde jeg ikke kunne lide mit studie, så var jeg aldrig kommet igennem.

LÆS OGSÅDrømmestudiet udsteder ikke en lykkegaranti

Hvad har været det bedste ved din studietid?

»Viden. Uden tvivl. Hvis jeg læser om ét emne, så synes jeg, det er superspændende og har lyst til at lave en ph.d. i det. Når jeg så læser et andet emne, så har jeg lyst til at dykke ned i det«.

Hvad er dit endelige mål?

»Lige nu er det at blive færdig«.

Det er ikke særlig langsigtet?

»Det var det for fem år siden. Og så har jeg selvfølgelig et mål om at blive fastansat i en stilling. Men når jeg har fået et job, så sætter jeg et nyt langsigtet mål«.

4.500 ansøgere til 48 pladser
Mikkel Lundø arbejder på én gang målrettet frem mod fremtiden og imødegår den samtidig med nervøsitet.

I år afslutter han sin cand.merc.sol på CBS. Når specialet er afleveret, er han færdiguddannet. Så har han nået sit mål.

Samtidig er vi er tilbage på søværnets militærpolitis hovedkvarter, hvor Mikkel Lundø har siddet roligt på stolen og svaret hurtigt, velformuleret og velovervejet under hele interviewet.


Hvad så bagefter?

Spørgsmålet får ham til at ændre fremtoning. Han begynder at vippe. Ganske let. Frem og tilbage. Så kigger han væk et øjeblik.

»Min største bekymring er, at jeg har en profil, folk ikke forstår. Og at en fremtidig arbejdsgiver ikke kan se, hvad de skal bruge mig til«, siger Mikkel Lundø. Han bekymrer sig om sin alder. Om ledighedstallene og om den økonomiske krise.

Hvordan påvirker bekymringen om fremtiden dig?

»Forhåbentlig brænder jeg mere for tingene og arbejder endnu hårdere. Jeg tror, det fordrer en motivation og en drivkraft efter at være endnu bedre«, siger han og sidder igen roligt på stolen.

Min kæreste kalder mig rastløs
Mikkel Lundø ved nemlig godt, hvad han vil. Og han tror også på sig selv. Hvis han selv kan vælge, byder fremtiden på en af tre udfordringer; embedsmand i Udenrigsministeriet, en karriere i konsulentbranchen eller i et graduate programme.

Men sidst han var til briefing om et job i en stor dansk virksomhed, var der 4.500 ansøgere til 48 pladser. 18 af dem skulle besættes af udlændinge.

LÆS OGSÅMads drømmer om at være bindeleddet mellem sport og seere

»Hvo intet vover, intet vinder. Forestil dig at være Lionel Messi (kåret til verdens bedste fodboldspiller flere gange, red.) og spille i 5. division. Så har man ikke realiseret sit potentiale. Sådan vil jeg ikke have det, når jeg ligger på dødslejet«, smiler han.

Så du bliver aldrig tilfreds?

»Det håber jeg ikke. Min kæreste siger, det er irriterende. Hun siger, jeg er rastløs. Men jeg kalder det drive. Jeg synes, det er positivt at stræbe efter mere. Hvis man vil sætte et fodaftryk her i verden, må man forsøge at tilstræbe det ekstraordinære«.