Det store nøgleknippe hviler hjemmevant i hånden, mens Trine Ravn viser os vej igennem Vestre Fængsels krinkelkroge.

Hun er på fornavn med både personalet og de indsatte på værkstederne og viser stolt resultaterne af projektet 'Made by Prisoners’ frem - et nyskabende beskæftigelsesprojekt, hun har været med til at søsætte i sin tid som leder af kompetenceudviklingsafdelingen i Københavns Fængsler.

»I ’Made by Prisoners’ forsøger vi at tænke nyt i forhold til, hvordan man normalt har tænkt på beskæftigelse i kriminalforsorgen, idet vi samarbejder med private virksomheder om udviklingen af designopgaver«, fortæller hun.

’Made by Prisoners’-projektet har produceret bæredygtige gaveposer for Røde Kors-butikkerne i København og pomponer for hobbyforretningen Husflid. Selve produktionen – eller dele af den – skal helst kunne foregå i cellerne, da det er begrænset, hvor mange indsatte der kan være på fængslernes værksteder ad gangen.

LÆS OGSÅPeter skiftede bank ud med burger: »Jeg var ved at blive kvalt i mit slips«

Trine Ravn fremviser en kuverttaske, flettet af gamle udgaver af Hus Forbi.

»Den her taske er vores nyeste projekt. Vi har lavet forskellige versioner, men der er ikke taget stilling til den endelige prototype endnu. Vi er meget glade for vores samarbejde i ’Made by Prisoners’, fordi det er to fluer med ét smæk.

Det giver beskæftigelse, men samtidig skaber det kontakt til det omgivende samfund og er med til at afmystificere fængslerne«.

Omveje og et kedeligt vildspor
Trine Ravns vej til en lederstilling i Kriminalforsorgen har langt fra været lige. Som hun selv siger, kan man ikke bruge hendes cv til at planlægge, hvordan man ender i hendes stol.

»Det er ikke tilfældigt, at jeg sidder i min nuværende stilling, men det er heller ikke et resultat af karriereplanlægning. Det afspejler nogle valg, jeg har truffet undervejs med udgangspunkt i mine grundlæggende interesser«.

Egentlig var Trine Ravn i sikker havn som jordemoder efter en noget famlende start på sit uddannelsesforløb.

Hun gik ud af gymnasiet og tog til Californien som au pair, hvorefter hun rejste rundt og ernærede sig ved småjob i et par år, før hun var skoleparat og tog en hf. Herefter søgte hun ind hos A.P. Møller som shippingelev, men fik afslag. I stedet startede hun som elev i Bikuben.

ud  efter fire år. Til foråret bliver Trine Ravn 'løsladt' fra sin kontrakt med Københavns Fængsler. Men hendes drivkraften er forandring, og afskeden skræmmer ikke. Foto: Joachim Adrian»Det var et vildspor. Jeg var dygtig, og jeg lærte selvfølgelig noget basisøkonomi, som jeg har kunnet bygge oven på siden hen, men grundlæggende kedede jeg mig. Ved siden af elevstillingen tog jeg vagter på et plejehjem, og jeg kunne mærke et større engagement i det arbejde. Jeg havde også en tendens til at involvere mig alt for omfattende i folks situation i banken. Jeg kan huske, at en af mine overordnede sagde, at jeg måtte lære, at banken ikke var et socialkontor«.

Til familiens forfærdelse sprang Trine Ravn fra sin elevplads efter halvandet år for at søge ind på jordemoderuddannelsen. De sidste tre måneder inden studiestart tog hun til Tanzania som frivillig med Danmission og rejste blandt andet rundt og besøgte fødeklinikker.

»Jeg var meget glad for jordemoderuddannelsen. Det er et lille studie, hvor alle kender alle, og man er meget ude i praktik på hospitalerne. I min sidste praktikperiode var jeg i Grønland, og jeg havde også en ide om, at jeg skulle til Afrika igen. I det hele taget var min glæde ved faget båret af en drøm om at gøre en forskel for familier og børn. Der var en god portion idealisme involveret«.

Skæve vagter blev for meget
Trine Ravn fik seks år i den hvide kittel efter endt uddannelse. Hun var ansat på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital, hvor hun lavede graviditetsundersøgelser, hjalp børn til verden og deltog i et hjemmefødselsprojekt.

Hun befandt sig godt i faget, og samtidig stiftede hun selv familie. Og som for så mange kvinder før hende satte vilkårene i hjemmet hendes arbejdsliv under pres.

»Mine to ældste børn er født med kun et års mellemrum, og nummer to viste sig at have Downs syndrom. Det krævede, at vi tilrettelagde vores arbejde, så det passede med familielivet. Som jordemoder har du mange skæve og lange vagter, og det var simpelthen ikke foreneligt med at have to helt små børn«, fortæller Trine Ravn, der besluttede sig for at søge væk fra hospitalsgangene i en periode.

Design  bag tremmer. Trine Ravn har startet projektet 'Made by Prisoners', hvor indsatte i Københavns Fængsler samarbejder med virksomheder uden for murene om designopgaver. Foto: Joachim AdrianDet viste sig at være svært at finde arbejde uden for jordemoderfaget.

»Jeg søgte bredt, men det var svært at komme fri af mit faglige område. Så begyndte jeg at tage en master i Adult Education and Human Resource Development på RUC. Jeg ville klæde mig på til at undervise for at udvide mit arbejdsfelt«.

Kort efter fik hun imidlertid en stilling som gademedarbejder blandt misbrugere og hjemløse i Helsingør Kommune. Et arbejde, hvor hun kunne bruge nogle af kompetencerne fra jordemoderfaget.

LÆS OGSÅPeter skiftede bank ud med burger: »Jeg var ved at blive kvalt i mit slips«

»Selv om det var et andet klientel, så kunne jeg trække på min grundlæggende evne til at skabe kontakt og være nærværende i den kontakt. Det er egentlig banalt, men samtidig er der meget faglighed involveret i at være i stand til at komme igennem til det enkelte menneske i den situation, man nu engang står i. Det har været den primære fællesnævner for mig, uanset om jeg har arbejdet med fødende kvinder, narkomaner eller indsatte«.

Fik jobbet – og tog så uddannelsen
Erfaringerne fra gadeplansarbejdet og den færdige masteruddannelse gav Trine Ravn nye muligheder. Efter nogle år i Helsingør fik hun en toårig ansættelse som projektleder for et misbrugsbehandlerprojekt i Københavns Fængsler.

Da den udløb, fik hun stillingen som beskæftigelseschef. For at kvalificere sig tog hun en kandidatuddannelse på Copenhagen Business School.

vejen  til fængslet. Trine Ravns vej til lederjobbet i Københavns Fængsler har været kringlet. Bankeleven blev først jordemoder og dernæst gademedarbejder, inden hun kom bag tremmer. Foto: Joachim Adrian»Der var ikke nogen, der krævede af mig, at jeg skulle tage en kandidatgrad. Men det betød noget for mig selv. Som leder fik jeg pludselig ansvaret for en masse menneskers arbejdsliv, og det betød simpelthen noget for mig at have papirerne i orden. Jeg ville ikke være hende jordemoderen, der sad som afdelingsleder«.

På CBS skrev hun speciale om social innovation og downsizing, samtidig med at hun var med til at gennemføre en sammenlægning af flere afdelinger i Københavns Fængsler og netop havde halveret dele af medarbejderstaben.

»Det er klart, at man læser på en anden måde, når man har et fuldtidsjob og tre børn. Jeg læste sammen med andre kandidatstuderende i 20’erne, der gik i torsdagsbar og festede igennem til Medina, og jeg tjekkede ud og ind, som det nu passede mig og arbejdet. Men grundlæggende var det utroligt inspirerende«.

Skal på jobjagt i foråret
Stillingen som beskæftigelseschef er tidsbegrænset til fire år, så til foråret skal Trine Ravn ud at søge nye udfordringer.

»Det generer mig ikke, at jeg sidder i en tidsbegrænset ansættelse. Jeg kan godt lide forandring, og jeg har udfyldt min rolle herinde. Da jeg var færdig som jordemoder, troede jeg, at jeg skulle være jordemoder resten af mit liv. Sådan blev det ikke, og med tiden har min interesse flyttet sig«.

kontakt.  For Trine Ravn er fællesnævneren i hendes mange evnen til at skabe kontakt med andre mennesker. Foto: Joachim AdrianFremtiden ligger åben, men Trine Ravn er mere spændt end bekymret. Hun har lært sig selv bedre at kende, siden hun sad i banken og kedede sig. I dag ved hun, at hendes drivkraft er blikket for forandring og forbedring.

»Jeg motiveres af at se en mulighed for at forandre noget til det bedre. Der skal være et meningsgivende forandringspotentiale. Sådan har det været, lige fra jeg søgte ind på jordemoderuddannelsen, men hvor jeg dengang havde fokus på at give den enkelte kvinde en god fødsel, er jeg nu interesseret i at forandre på systemniveau. Det blev et vendepunkt for mig, da jeg opdagede, at man kan skabe bedre vilkår for mange individer ved at forandre organisationer«.

LÆS OGSÅFra livvagt til akademiker: Mikkel skiftede kurs i karrieren 'for sjov skyld'

Hun giver et eksempel fra sin tid bag Vestre Fængsels tykke mure:

»Der kommer 5.000 varetægtsfængslede igennem Københavns Fængsler om året. Mange af dem er her i få uger. Det gælder om at nå igennem til dem i løbet af den korte periode og give dem nogle redskaber til at komme videre. Og det skal sættes i system, så det ikke bliver tilfældigt, om vi kommer igennem. Jeg kan i al beskedenhed sige, at de næste 5.000 indsatte vil få et anderledes og mere gennemarbejdet forløb og mange flere muligheder for at gribe en livsforandrende chance, end man fik for fire år siden«.