Projektgrupperne kigger fokuserede på lysende computerskærme, hvor salgstekster, regnskaber og fotos passerer forbi deres granskende blikke.

De har lige fået udsat deadline et døgn, og da mange af dem var stort set færdige, kan de nu bruge tiden til at finpudse henholdsvis deres skriftlige aflevering og den præsentation, de skal give i klassen.

Og det, de finpudser, er ikke gennemgange af en dansk novelle eller moderne filosofi. Det er forretningsplaner.

Elever laver små virksomheder
Under navne som Bjöen & Co (e-salg af golf- og skiudstyr), Vitamin Massage (en massageklinik) og FiveToOne (e-salg af accessories som tørklæder og slips) har grupperne med 3-4 elever i hver fået til opgave at lægge budget, finde indkøbspriser, fastlægge salgspriser, definere målgruppe, udtænke pr-strategi og alt det andet, man skal tænke på, når man åbner egen virksomhed.

Projektet er en del af 1. c’s undervisning i de to fag virksomhedsøkonomi og afsætningsøkonomi her på hhx-studiet på Handelsskolen København Nord i Lyngby. Både fagene og projektopgaven er helt klassisk hhx. Det er de fordomme, Politiken har taget med til 1. c også.

Og selv om intet naturligvis er sort-hvidt – der er f.eks. 1 i klassen med i alt 29 elever, der har sin politiske overbevisning til venstre for midten, og 2, der ikke synes, at løn er vigtigt for det fremtidige job – så skal det vise sig, at rigtig mange af fordommene i større eller mindre grad holder stik.

To af dem bliver dog skudt ned prompte. Der sidder kun ét par hvide strømper på en af drengene, og der er slet ingen slips.

»Vi kan godt lide at gå pænt klædt, men vi skiller os altså ikke ud fra de fleste andre unge. Der er masser af jeans«, konstaterer en af dem, da vi før projektfinpudsningen får lov at bombardere klassen med fordommene.

Faktisk er det kun 3 af de primært 16-årige drenge, der ikke har et slips hjemme i skabet.

De har med andre ord jakkesættene klar.

»Det udviser klasse. Det er eksklusivt«, som en af dem siger.

Det er faktisk også kun 4 af pigerne, der har en Louis Vuitton- eller tilsvarende modetaske i 1.000-kroners klassen. Der er dog mange af dem, der ikke har, som rigtig godt kunne tænke sig en.

Pengefikserede – og liberale
En fordom, der i den grad viser sig at holde stik, er, at hhx-elever går op i penge. De drømmer som sagt stort set alle sammen om højtlønnede stillinger, og ja, det må meget gerne være i den udtalte drømmevirksomhed: Mærsk.

De er dog hurtige til at præcisere, at de høje lønninger ikke trækker alene:

»Det er altså også, fordi de følger med spændende job i multinationale virksomheder«.

De enslydende karrieredrømme går i øvrigt igen, når det kommer til de videre studieønsker efter hhx. Kun 5 af de 29 vil ikke på Copenhagen Business School (CBS).

Der er, deres alder taget i betragtning, også forbavsende mange, der, med mere eller mindre guidning fra en forælder, har prøvet at købe en aktie. 10 ud af 29 har således været aktive på aktiemarkedet.

Eleverne trækker selv en lige linje mellem denne åbenhjertede pengefiksering og deres meget udprægede tendens til at sympatisere med de liberale partier i Folketinget.

Handelsskoleelever stemmer blåt
At handelsskoleelever stemmer blåt er, som en siger, »nok en fordom, der holder stik«.

»De, der stemmer blåt, vil gerne beholde deres egne penge«, uddyber han.

En af pigerne fortæller, at denne politiske hældning spillede en ret stor rolle for hendes valg af hhx frem for stx:

»Jeg spurgte om det til åbent hus og fik at vide, at jeg ville passe godt ind her«.

En del af fordommene om handelsskole- og hhx-elever handler om deres manglende interesse for for eksempel skønlitteratur, teater og museer.

Det bekræfter 1. c også. Om deres interesse er mindre end på andre ungdomsuddannelser, ville kræve en mere omfattende undersøgelse, men der er meget få, der læser andet end det, de skal til skolen, og de nikker også genkendende til det med museer, teatre osv.

»Jeg tror ikke dem, der går på handelsskolen, tænker særlig filosofisk eller abstrakt. Vi er mere til det konkrete og virkelighedsnære«, filosoferer en af pigerne.

En anden har et bud på hvorfor:

»Vi vælger jo lidt alt det der fra med hhx. Hvis vi ville have drama, billedkunst, idræt og så videre, havde vi jo valgt stx«.

Den største fordom om htx
En fordom, som mange af eleverne havde før starten på hhx, er dog heldigvis blevet gjort til skamme.

»Der var rigtig mange, der sagde, at det sociale fællesskab ville være dårligt. Men jeg synes, fællesskabet er rigtig godt«, konstaterer en af drengene, og bakkes op af en af pigerne:

»Jeg troede, at folk ville være snobbede og bitchede. Det er i hvert fald ikke tilfældet i vores klasse. Vi har det rigtig godt sammen. Vi er f.eks. ret gode til at feste«.

Lige præcis det sociale liv efter timerne er faktisk noget, som skolen har arbejdet fokuseret med, fortæller rektor Ivar Lykke Ørnby inde på sit kontor. I modsætning til de mere udbredte almene gymnasier, hvor eleverne bor tæt på, så kommer handelsskoleeleverne ofte fra et større opland og vil typisk hurtigt tage hjem.

Den helt store fordom, som rektoren og hans ansatte kæmper imod, er dog sammenblandingen af hhx og erhvervsuddannelsen hg, der også har hjemme på handelsskolen.

»Der er rigtig mange, især i forældregenerationen, som tror, at hhx er sådan noget, der forbereder en til en praktikplads. De har misset, at det er en gymnasieuddannelse på lige fod med stx. Og så taler de deres børn fra det, fordi det så ikke er fint nok i deres øjne«, forklarer Ivar Lykke Ørnby. Det kan eleverne i 1. c sagtens genkende.

»Folk så skævt til mig i Hellerup«
Mange af dem kommer fra områder som Hellerup, Gentofte og Vedbæk, hvor mere end 90 procent af folkeskoleeleverne vælger stx, og dér hersker uvidenheden om hhx.

»Folk så totalt skævt til mig i Hellerup. De troede, jeg havde valgt sådan noget hg-agtigt«, som en af drengene siger.

Og der er altså stor forskel på hhx og hg. Mens hg-eleverne ganske rigtigt har retning mod detailhandelen og mere praktiske stillinger, så bliver hhx’erne forberedt til at læse videre og sigter som sagt mod de mere tunge stillinger i erhvervslivet.

Inklusive jakkesæt eller Louis Vuitton-taske, en klækkelig gage og et medlemskab af Venstre. Men ikke med hvide strømper på og manglende lyst til fest.