Da Kasper Hoff Jensen begyndte at se enden på sin folkeskoletid, var han forvirret.

Egentlig ville han allerhelst være advokat eller læge, men han var simpelthen for skoletræt, så det der med at tage en længere videregående uddannelse, det havde han altså ikke lyst til lige nu.

»Jeg var virkelig i tvivl om, hvad jeg ville lave, det var svært at finde ud af, hvad man gerne vil. Jeg kunne ikke rigtig bestemme mig, så jeg tog maler, fordi jeg havde været i praktik som det«, siger Kasper Jensen.

Det virkede som et okay arbejde, men på uddannelsen, føltes det forkert.

»Det var lidt for klippe-klistre-agtigt, jeg ville hellere lave noget mere håndværk«.

VVS er et »skideskægt fag«
Så han droppede ud, tog 10. klasse for at blive mere moden og forbedre sine karakterer. Og så fandt han noget, der gav ham en helt anden arbejdsglæde. I dag er han omkring 16 uger inde i vvs-grundforløbet, og han synes, det er et »skideskægt fag«.

Sammen med en makker er han i gang med at prøve at lave en varmeinstallation. I det store værksted i Næstved er der placeret otte modeller af husgavle i spånplader. I samme størrelse som et stort legetøjshus. Her skal hver gruppe påføre rør, ventiler og radiatorer de helt rigtige steder, som de ville gøre hos en fremtidig kunde.

Underviseren, Brian Vestergaard, har udleveret tegninger, men det er ikke alt, der fremgår, så drengene må selv regne noget af det ud. Kasper Jensen sætter sig på hug på det rå gulv og studerer instrukserne med et indgående blik. Så løfter han hovedet og sætter en streg, hvor han tror, radiatoren skal hænge.

»Jeg tror, det er her. Men hvis det er forkert, kan man jo bare lave det om«. Han smiler og går i gang.

I midten af lokalet står Brian Vestergaard. Han er lærer på forløbet og får ikke lov til at stå stille i mange sekunder, før en elev henvender sig til ham med »bare et lille spørgsmål«.

Teori og en lys fremtid
Hvis der er en fordom, Brian Vestergaard er træt af, så er det, når folk tror, man ikke skal bruge sin hjerne for at blive håndværker.

»Den holder altså ikke mere. I dag skal vi ud at konkurrere med resten af Europa og verden i princippet. Hvor man i gamle dage bare fik en tegning udleveret, så skal de selv lave beregningerne i dag«, siger han.

Eleverne hamrer, radioens rytmer støjer, og der er en konstant susen fra de store sølvfarvede ventilationsrør, der hænger højt oppe under loftet, så han må tale højt, for at det høres tydeligt:

»I dag skal man kunne det hele. Du skal både være den, der skruer rør sammen, og den, der kan regne tingene ud. Så det kræver utrolig meget af vores unge mennesker«, siger Brian Vestergaard.

Derfor synes han ikke, man skal vælge vvs-linjen, hvis man overhovedet ikke er interesseret i at få teoretisk viden. Der indgår nemlig en del matematik og brug af computere i undervisningen.

Men selv om man ikke er den stærkeste til matematik, skal man ikke opgive på forhånd, understreger han. Det handler hovedsagelig om lyst til at lære. Både den praktiske og teoretiske del. Det er nemlig kombinationen, man skal overleve på i fremtiden, siger han.

»Vi gør eleverne opmærksomme på, at de ikke bare skal skrue rør sammen, de skal også give kunderne vejledning. Hvis det handler om en pumpe, så skal de vide, hvor meget kunderne årlig sparer, hvis de udskifter den med en ny«.

Når han er overbevist om, at der vil være masser af arbejde til danskere i fremtiden, er det netop på grund af de mange forskellige opgaver, man skal lære at varetage.

»Det er det, der adskiller vores elever fra håndværkere, der kommer ind fra udlandet og skal have mindre i løn. De kan ikke de ting, vi kan her. Og det er det, der skal sørge for, at vi bibeholder vores arbejdspladser. Simpelthen at vi dygtiggør os inden for de områder«, siger Brian Vestergaard.

rørarbejde.  På overfladen ser vvs-arbejdet meget fysisk ud – men faget er fyldt med boglig viden og rådgivning til kunderne. Foto: Marius Nyheim

Coladåser og klimabevidsthed
I tiden tales der meget om, at det er videnssamfundet, danskerne skal leve af i fremtiden. Alligevel mener Brian Vestergaard ingenlunde, at vvs-uddannelsen er gammeldags eller uden fremtid. Tværtimod.

»Inden for vvs har vi jo fremtiden foran os, for vi har både solfangere, luft, vand og jordvarme. Vi arbejder med alle de energikilder, som man begynder at råbe og skrige om nu, for at spare nogle penge og holde CO2-udslippet nede. Og det er jo også noget, regeringen presser på for«.

For eksempel har eleverne på grundforløbet for nylig lavet en solfanger, som de selv har udnævnt til verdens største luftbårne af slagsen. Guiness Rekordbog ville ikke acceptere kategorien, men det gør ikke underviseren mindre stolt over deres værk.

Coladåser bliver til aluminiumsplader
Ud af blandt andet 900 tomme sodavandsdåser, silikone, sort maling og aluminiumsplader har de bygget en solfanger. Materialer er primært genbrug, men 1.500 kroner er blevet brugt til at købe materiale til apparatet, der så kan producere gratis, bæredygtig varme.

Projekter som dette skal vænne de unge til at tænke bæredygtighed ind i alle aspekter af deres arbejde. Både for miljøet og klimaets skyld, men i lige så høj grad for kunderne og deres egen skyld. Det kan nemlig være billigere i længden og skaber mere arbejde for dem, der skal installere det.

Alt i alt har Brian Vestergaard svært ved at skjule sin begejstring for det fag, han underviser i:

»De, der vil have flere uddannelser, kan tage gas- og varmemesteruddannelsen og starte selvstændigt, eller de kan læse videre til ingeniør. Der er en masse trin, så der er plads til alle. The sky is the limit«, siger Brian Vestergaard.

Ændret adfærd
Tilbage ved spånpladehuset bliver Kasper Jensen bedt om assistance til at bøje et rør til et såkaldt S-buk.

»Du skal bare spænde den helt fast, og så hiver du, alt hvad du kan«, instruerer han sin kammerat.

Instrukserne bliver fulgt, og både i arme og i ansigt bliver musklerne spændt til det yderste, mens kammeraten hiver alt, hvad han kan.

Til sidst må de kalde på deres, noget mere muskuløse, holdkammerat. Og så lykkes det da også til sidst.

Indtil videre har Kasper Jensen været glad for forløbet, og han synes, undervisningen er rigtig god, fordi der bliver gjort en indsats for, at alle har forstået opgaverne, og at man kommer til at arbejde med mange forskellige ting. Samtidig bliver der også krævet noget af eleverne.

Nu er jeg blevet lidt mere voksen
»Vi kan sagtens alle sammen have det sjovt med drengehumor, men samtidig tager vi tingene seriøst, når de skal tages seriøst. Så det ikke er pjat hele tiden. Jeg har fået mange flere input, jeg synes, jeg har ændret mig meget i min adfærd, efter at jeg er kommet herud«, siger Kasper Jensen.

Han bor stadig derhjemme, hos sin far lidt uden for Næstved, men i den seneste tid er han blevet meget mere voksen, føler han.

»Jeg har fået mere ansvar, og det lægger de meget vægt på herude, at man selv skal tage ansvar. Hvis man lige er kommet ud fra folkeskolen, kan det være et stort chok for nogen, men jeg tror, det er meget positivt, for jo tidligere du kommer i gang med det, jo hurtigere kan det ændre sig for dig. Det kan komme dig til gode senere i livet«, siger han.

Nu sørger han selv for at planlægge sine dage, have overblik over sin økonomi, og samtidig tænker han mere over, hvad han siger, og hvordan han opfører sig over for andre mennesker.

Det gode liv står mere klart nu
Uddannelsen har også betydet, at Kasper er mindre forvirret end for blot et par år siden. Nu ved han i store træk, hvad det gode liv vil være for ham:

»Jeg drømmer om at starte familie, få en kone, nogle børn og et fast arbejde. Få en indtægt og et sted at bo. Bare den der ganske almindelige hverdag, ikke alt for stort. Bare have et godt liv uden problemer«.

Sammen med et par gode venner vil han gerne starte et firma, der bygger huse. De er nemlig uddannet inden for andre håndværk, derfor kunne det være fint at starte noget sammen, tror han. Desuden ligger det til familien, det der med at bygge huse. Så det kunne han godt tænke sig.

Inden han når så langt, skal han dog finde en praktikplads, og i disse tider er det ikke så nemt. Faktisk er det rigtig svært, og det er da også noget, de taler meget om på holdet. Indtil videre har Kasper Jensen søgt omkring 15 steder.

Flere gange om ugen cykler han ud til forskellige firmaer. Han smiler, giver hånd og deler sit cv ud.

»Jeg prøver at vise min gode side: Jeg er god til at arbejde, jeg kan holde mit hoved koldt i de fleste situationer, jeg er god med andre mennesker. Og så kan jeg godt lide det her fag, det interesserer mig«.