Annonce
Internationalt 29. aug. 2010 KL. 19.23

Rwanda truer FN efter ny rapport om massemord

En lækket FN-rapport beskylder Rwanda for at have begået folkedrab i DR Congo.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

En rapport, der blev lækket fredag, har fået Rwanda til at true med at trække sine tropper fra FN's fredsbevarende styrker.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Den lækkede rapport fra FN afslører, at Rwandas Tutsi-ledede militær gik ind i nabolandet Zaire, der i dag hedder DR Congo, og dræbte titusindvis af etniske Hutuer.

Det skulle være foregået i årene efter blodbadet i Rwanda i 1994, hvor Hutu'erne til gengæld menes at have dræbt 800.000 Tutsier.

Har sendt brev til Ban Ki-moon
Den lækkede rapport på 545 sider blev for to måneder siden sendt til Rwandas ledere, og den fik Rwandas udenrigsminister, Louise Mushikiwabo, til tidligere på måneden at sende et skarpt brev til FN's generalsekretær Ban Ki-moon.

Her advarer hun mod at offentliggøre rapporten.

LÆS OGSÅ200 kvinder voldtaget på fire dage

I brevet fra 3. august, som amerikanske journalister har opsnappet, kritiserer hun de kilder og metoder, som FN's efterforskere har brugt. Hun kalder det uansvarligt, hvis rapporten bliver offentliggjort.

»Rapportens beskyldninger om folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod befolkningen er ekstremt seriøse. Men metoden, kildevalget og beviskravene, som er brugt til at komme frem til det, er derimod ikke«, siger Louise Mushikiwabo.

Hun konkluderer:

»Forsøg på at reagere i forhold til denne rapport - enten via frigivelse eller udslip til medierne - vil tvinge os til at trække os ud af vores forskellige forpligtelser i forhold til De Forenede Nationer, især inden for fredsbevarelse«.

Et tab at miste tropper
Rwanda bidrager med tusinder af fredsbevarende soldater til den fælles FN-Afrikanske Unions mission i den Sudanesiske region af Darfur, og lederen af missionen er fra Rwanda. Rwanda deltager også med styrker i Chad, Haiti og Liberia.

Analytikere siger til BBC, at den mulige tilbagetrækning af disse tropper vil være et stort tab, især fordi det kan ske på et tidspunkt, hvor volden er stigende i Darfur.

Hakket ihjel
Rapporten påstår, at de titusindvis af Hutuer, som Rwandas tropper påstås at have dræbt, for størstedelens vedkommende er kvinder, børn, syge og ældre, som ikke udgjorde nogen trussel.

De fleste blev slået ihjel med hakker og hammere.

»Da de ankom til et sted, beordrede de personerne til at samles. Så snart de var samlet, blev de bundet og dræbt af slag af hammere eller hakker i hovedet«, skriver den foreløbige udgave af rapporten fra FN.

Officielle kilder i Rwanda har ellers altid sagt, at deres styrker gik ind i DR Congo for at forfølge de ansvarlige for massedrabet på Tutsier i Rwanda i 1994.

Ligger ved præsidentvalget
Louise Mushikiwabo kritiserer også timingen af rapporten for at ligge på tærsklen til præsidentvalget i Rwanda og på et tidspunkt, hvor embedsmænd i Congo arbejder for at få stoppet FN's mission i Congo.

LÆS ARTIKELFN sætter eksperter til at efterforske massevoldtægt

Congo benægter også, at rapportens beskyldninger holder stik og påstår, at den skal dække over en nylig massevoldtægt i DR Congo, hvor der er sået tvivl om, hvorvidt FN har gjort nok.

Overvejer konsekvenser
Rwandas justitsminister, Tharcisse Karugarama, siger til afrikansk BBC, at tropperne under ingen omstændigheder har dræbt civile.

»Uanset hvem der påstår, at det Rwandiske militær kunne udføre noget, der minder om folkedrab, vil i dette land blive kaldt... skør, sindssyg«, siger han.

LÆS OGSÅDin mobil finansierer krig i Afrika

Regeringen vil nu overveje, hvilke konsekvenser rapporten skal have, siger justitsministeren, der kalder det »et slag i ryggen«.

Den endelige rapport forventes at blive offentliggjort inden for få dage.

Annonce
Annoncer
Politik
24. maj. KL. 13.39
Foto: DRESLING JENS

Fagboss før treparts-slagsmål: »Vi taler pænt til hinanden«

3F-formanden glæder sig til at komme i gang med trepartsforhandlingerne.

iByen
24. maj. KL. 14.23
Genfødt. Neneh Cherry, der i 1988 hittede med 'Buffalo Stance' har fundet sammen med freejazz-gruppen The Thing. De kan under Copenhagen Jazz Festival. - Foto: PR-foto

Copenhagen Jazz Festival bliver ved at vokse

Programmet tæller i år brazil-legenden Milton Nascimento og færøske Teitur.

OL 2012
24. maj. KL. 14.25
OL-KLAR. Med sine resultater i blandt andet Beijing har Line Jensen (i hvidt) point nok til at kvalificere sig til OL. - Foto: JANOS M SCHMIDT/ITU (arkiv)/AP

Danmark tangerer sin egen OL-rekord

17 af 28 sportsgrene vil have dansk deltagelse ved OL til sommer.

Annoncer
Annoncer
3