Annonce
Internationalt 1. sep. 2010 KL. 06.32

Danske firmaer har lavet omstridt svensk valgfilm

De danske firmaer fortryder deres medvirken.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Valg i Sverige

Den 19. september 2010 var der valg i Sverige.

Sveriges borgerlige blok - Alliansen - med statsminister Fredrik Reinfeldt i front fik flest stemmer. 173 mandater ud af 349.

Den socialdemokratisk-ledede blok har fået 156 mandater, mens Sverigedemokraterna, som er det nye parti i parlamentet, har fået 20 mandater i Riksdagen.

Dermed står Sverigedemokraterna i princippet med nøglen til statsministeriet, men ingen at de to blokke vil samarbejde med det indvandrerkritiske parti.

INTERAKTIV GRAFIK: Fra kong Sverker til Rigsdagsvalg 2010

Den mest omtalte film i Skandinavien lige nu - Sverigedemokraternas indvandrerkritiske valgfilm - er så kontroversiel, at ingen svenske filmfolk kunne drømme om at røre ved den. Derfor blev filmen lavet i Danmark, skriver B.T. onsdag.

Mindst tre danske filmselskaber har været med til at lave optagelserne, lyden og den efterfølgende bearbejdning af filmen.

»Vi forsøgte i et halvt år at finde nogen i Sverige, der ville producere filmen. Men der var ingen der ville, og derfor er filmen blevet produceret i Danmark«, siger Sverigedemokraternas pressetalsmand, Erik Alqvist.

Sveriges svar på Dansk Folkeparti
Sverigesdemokraterna er det svenske svar på Dansk Folkeparti. Partiets omstridte valgfilm viser en ældre dame, der løber om kap til statskassen med en flok indvandrerkvinder i burka. Filmen har vakt stor debat i Sverige, hvor svensk TV 4 har nægtet at bringe den.

LÆS OGSÅSveriges statsminister: Nej tak til valgobservatører

Lydarbejdet på filmen er lavet af det danske firma Supersonic, der i dag fortryder sin medvirken:

»Vi vidste ikke, hvad vi takkede ja til, men det stemmer, at lyden til filmen er lavet hos os«, siger Mitch Fischerman, der er administrerende direktør for Supersonic.

Ifølge B. T.s oplysninger har det danske produktionsselskab Strickly Production også spillet en vigtig rolle i tilblivelsen af filmen.

Dansk firma nægtede at modtage pengene
Også det danske firma Duckling bekræfter at have arbejdet med filmen. Duckling blev hyret til at farvebearbejde den færdigredigerede film, men fortrød undervejs.

»Det er ikke vores opgave at tage politisk stilling, men havde jeg fra starten vidst, hvad det drejede sig om, havde vi fra begyndelsen takket nej til opgaven«, siger Mads Munk, der er direktør i Duckling.

Han oplyser, at Duckling afleverede filmen ufærdig og nægtede at modtage penge for arbejdet, da karakteren af filmprojektet gik op for ham.

ritzau

De svenske partier

Sveriges Socialdemokratiske Arbetarparti, i daglig tale Socialdemokratiet. Partiets formand siden 2007 er Mona Sahlin, der efterfulgte Görn Persson.

Partiet har været Rigsdagens største parti siden 1917, hvor partiet første gang kom i regering. Partiet har siden haft stor indflydelse på udviklingen af det svenske samfund gennem en lang række regeringsperioder.

Socialdemokratiet blev dannet i 1889 for at arbejde for arbejdernes rettigheder. Partiet har senere formået at lancere sig selv som et parti for middelklassen.

I mellemkrigstiden etableredes det svenske 'folkhem', der betegner det velfærdssamfund, som Socialdemokraterne gennemførte i sit stort set ubrudte magtindehav 1932-1976.

I 1990’erne lavede Socialdemokraterne kraftige nedskæringer i velfærden, og efter 1994 har partiet aldrig fået mere end 40 procent af stemmerne.

Partiet fik ved sidste valg 130 af de 349 pladser i Rigsdagen

Centerpartiet blev dannet i 1913 under navnet Bondeförbundet. I 1957 ændrede partiet navn for også at tiltrække vælgere fra byerne. Partileder er Maud Olufsson

Partiet, der stadig har sin vælgerbase i landdistrikterne blev mindre i takt med landbrugets tilbagegang, men vandt frem i 1970’erne på sin modstand mod kernekraft og sit store engagement i miljøspørgsmål.

Centerpartiet, der har særligt fokus på små virksomheder og decentralisering, kalder deres egen ideologi for ’økohumanisme’.

Partiet samarbejdede i 1990’erne med Socialdemokraterne, men den nuværende partileder Maud Olofsson har ført partiet nærmere den borgerlige fløj.

Siden 2006 har partiet været en del af regeringen, der kalder sig 'Alliancen for Sverige'.

Partiet fik ved sidste valg 29 pladser i Rigsdagen, der består af 349.

Miljøpartiet blev dannet i 1981 og kom i Rigsdagen i 1988. Partiet har siden været ude, men kom tilbage igen i 1994.

Miljöpartiet har ingen leder, men to talsmænd, der ifølge partiprogrammet altid skal betså af en mand og en kvinde. De nuværende talsmænd er Peter Eriksson og den meget populære Maria Wetterstrand.

Partiet har rødder i miljøkampen, men også i freds- kvinde- og kernekraftbevægelserne. Partiets ideologi hviler på 'solidaritet med dyr, natur og det økologiske system’, ’kommende generationer’ og ’alle verdens mennesker’.

Miljöpartiet taler stærkt for et mere decentraliseret og direkte demokrati med flere folkeafstemninger.

Partiet vil gerne stå frit mellem de to blokke, men regnes almindeligvis til venstrefløjen. Sammen med Socialdemokratiet og Vänsterpartiet har Miljö indgået aftale om regeringsaamarbejde ved eventuel valgsejr.

Partiet fik ved sidste valg 19 pladser ud af Rigsdagens 349.

Kristdemokraterna blev dannet i 1964 og har siddet i Rigsdagen siden 1991. Partileder siden 2004 er Göran Hägglund.

Partiet ville oprindeligt fremhæve kristne værdier og etiske spørgsmål i politik, men er efterhånden blevet et almenborgerligt værdikonservativt parti, der gerne betoner familiens rolle i samfundet.

Kristendemokraterne var tidligere imod abort, men er det ikke længere. Omsorg for kernefamiliens status, forældres ret til valgfrihed og ældreomsorg er vigtige enmer for partiet.

Oprindeligt lå partiet hverken til højre eller venstre politisk, men er nu forankret i den borgerlige blok. Partiet indgår i 'Alliancen for Sverige', der siden 2006 har dannet regering.

Partiet fik ved sidste valg 24 ud af 349 pladser i Rigsdagen.

Folkpartiet Liberalerna, kaldes i daglig tale Folkpartiet. Partileder er Jan Björklund

Folkpartiet har rødder tilbage til 1902, men blev grundlagt som parti i 1934.

Partiet er et klassisk socialliberalt parti, der går ind for markedsøkonomi og et socialt velfærdssystem. Skole og uddannelsesspørgsmål har altid været vigtige for partiet, hvilket fremgår tydeligt af partiets hjemmeside.

Folkpartiet har traditionelt været positive overfor en fri markedsøkonomi og kritisk overfor en for stor stat og høje skatter.

Indgår i 'Alliancen for Sverige', der siden 2006 har dannet regering.

Partiet sidder siden sidste valg på 28 af Rigsdagens 349 pladser.

Moderata samlingspartiet. I folkemunde kaldt Modernaterna, eller Nya Moderaterna, og tidligere kendt som Högerpartiet.

Partiet der siden 2003 er blevet ledet af nuværende statsminister Fredrik Reinfeldt, er det største af de borgelige partier. Moderaterna har en velvillig indstilling til private alternativer som konkurrent til den offentlige pleje og skoler.

»Virksomheder, konkurrence og valgfrihed er kræfter som udjævner skilninger mellem mennesker og bidrager til et samfund, som præges af fællesskab og solidaritet«, står der blandt andet i partiprogrammet.

Moderaterna er kendt som det store skattelettelsesparti nr. et, men er de seneste år blevet mere midtsøgende og søger nu plads som garant for velfærden - blandt andet under parolen ' Sveriges nye arbejderparti'.

Indgår i 'Alliancen for Sverige', der siden 2006 har dannet en firkløverregering.

Partiet fik ved sidste valg 97 pladser i Rigsdagen ud af de samlede 349.

Vänsterpartiet hed tidligere Vänsterpartiet Kommunisterne og ledes i dag af Lars Ohly.

Partiet blev grundlagt i 1917 af en gruppe udbrydere fra Socialdemokratiet.

Partiet kaldte sig kommunistisk indtil Murens fald og står i dag som reformistisk socialistisk politik med socialisme og feminisme som de to grundpiller.

Udjævning af økonomiske kløfter og opretholdelsen af en stor velfærdsstat gennem høje skatter er vigtigt for Vänsterpartiet, der er meget EU-, USA, og Israelkritisk.

De seneste 90 år har Vänsterpartiet haft en stabil støtte på omkring 5-7 procent af stemmerne, der ved flere anledninger har fungeret som støtteparti for Socialdemokratiske mindretalsregeringer.

Partiet udgør sammen med Socialdemokraterna og Miljöpartiet ved valget i 2010 den rødgrønne blok.

Ved valget i 2006 høstedes partiet 22 pladser ud af Rigsdagens 349.

Sverigedemokraterna har rødder i den racistiske forening Bevar Sverige Svensk, der havde forbindelser til det nazistiske miljø.

Under ledelse af Jimmie Åkesson har partiet siden 2005 arbejdet hårdt på at tage afstand fra sin nazistiske fortid og blive et accepteret og 'stuerent' parti efter partiets danske forbillede, Dansk Folkeparti.

Partiet har en stramning af indvandrerpolitikken som deres mærkesag og betegnes ofte som fremmedfjendsk, udemokratisk eller racistisk.

Sverigedemokraterne er ikke i Rigsdagen, men fik ved valget i 2006 plads i cirka halvdelen af landets kommunalbestyrelser.

Partiet håber på at kunne være tungen på vægtskålen mellem de to blokke ved valget i 2010.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Scenen
11. feb. KL. 18.00
åh-abe. Abekongen svinger sig i de kulørte lamper i Mungo Park Koldings opsætning af animationsklassikeren. - Foto: Palle Skov

Fræk 70'er-abe surfer på skyer i ambitiøs forestilling

Den populære tegneserie 'Abekongen' svinger sig ind på Mungo Park Kolding.

Internationalt
11. feb. KL. 17.35
Foto: JENS MEYER/AP

Over 550 er bukket under for europæisk kulde

Kulden over Europa har kostet mere end 550 mennesker livet. I Italien har sneen lukket Colosseum.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe