Midtvejsvalg i USA

Midtvejsvalget i USA gav tæv til Barack Obamas demokratiske parti, som tabte cirka 60 pladser i Repræsentanternes Hus og seks pladser i Senatet. Guvernørposter røg også til republikanerne i stor stil.

LÆS MERE Amerikanerne gav Obama store smæk

PRÆSIDENTENS SVAR Obama tager det fulde ansvar for vælgertæv

Mindre end to måneder før det amerikanske midtvejsvalg står demokraterne til en historisk lussing, der kan koste dem magten i begge Kongressens kamre.

En meningsmåling fra Gallup viser, at republikanerne har en føring på landsplan på 10 procentpoint i forhold til demokraterne.

Det er en større føring, end republikanerne nogensinde har haft, siden Gallup begyndte at lave disse meningsmålinger i 1941.

Stemmer amerikanerne, som de siger til november, vil det være det største politiske jordskred i USA i 80 år.

Flere stoler på republikanerne
En anden meningsmåling foretaget for USA Today viste onsdag, at amerikanerne trods demokraternes argumenter om, at den økonomiske krise startede under tidligere præsident George W. Bush, nu har større tiltro til, at republikanerne kan få skabt økonomisk vækst og arbejdspladser.

49 procent stolede på republikanerne; 38 procent på demokraterne.

Samtidig er opbakningen til demokraternes store sundhedsreform vigende. Ifølge en meningsmåling fra Kaiser Health Tracking Poll støtter kun 43 procent af amerikanerne reformen.

Senatet i fare
De elendige meningsmålinger har fået mange eksperter til at spå, at demokraterne kan miste magten i både Repræsentanternes Hus og Senatet.

Ifølge Cook Political Report er 68 af demokraternes pladser i Repræsentanternes Hus i »alvorlig fare«. Det er en stigning på 10 pladser siden juni. Den gode nyhed for republikanerne er, at partiet blot skal vinde 39 pladser for at få flertal.

At der er overhængende fare for, at demokraterne mister flertallet i Repræsentanternes Hus, har længe været klart, men at partiet også risikerer at miste magten i Senatet er nyt.

Hver tredje er på valg
Kun en tredjedel af Senatets medlemmer er på valg, og eftersom republikanerne kun har 41 af de 100 pladser, tvivlede de fleste indtil for nylig på, at det var realistisk for partiet at vinde magten også i Senatet.

Men sådan er det ikke længere. En optælling i New York Times i denne uge viste, at der er i hvert fald 12 demokratiske pladser, republikanerne potentielt kan erobre, og at de endda ikke engang behøver vinde dem alle.

»Vi har flere muligheder, end vi troede«, sagde formanden for den republikanske valgkomite i Senatet, senator John Cornyn, på et pressemøde, hvor han dog advarede sine kolleger mod at blive for sejrssikre.

Usikkert resultat
For det er selvsagt langtfra sikkert, at meningsmålingerne holder, og at valget bliver en så alvorlig katastrofe for demokraterne, som målingerne forudser. I de fleste af de usikre valgdistrikter har de demokratiske kandidater langt flere penge til at føre valgkamp for end deres republikanske rivaler.

Ifølge kongresmedlem Chris Van Hollen, der leder demokraternes kampagnekontor, har partiet omkring 100 mio. kr. mere end republikanerne.

En anden usikkerhedsfaktor er, at den hastigt voksende Tea Party-bevægelse får held til at presse republikanerne så langt til højre, at den skræmmer midtervælgerne væk.

Kritik: Mangler plan for landet
Kommentatoren Susan Estrich påpegede i et indlæg i går på RealClearPolitics.com, at der er stor forskel i forhold til sidste gang, republikanerne vandt magten i Kongressen. Det var i 1994.

»Det, som førte republikanerne til sejr, var opfattelsen af, at de havde en samlende dagsorden – ’Kontrakten med Amerika’ – og var klar til at regere«, skriver hun og konstaterer, at det ikke er tilfældet denne gang:

»Ud over at være mod alt, som præsidenten er for, har de til gode at komme med noget, der minder om en plan for landet«.

Panikken breder sig
Men selv om der er potentielle lyspunkter, er panikken ved at brede sig blandt mange demokratiske kandidater, der også forsøger at lægge så meget afstand mellem sig selv og partiets ledere som muligt.

En række demokrater har de senere uger takket nej til at få besøg i deres valgkreds af præsident Barack Obama eller lederen af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.