International piratjagt

Antallet af piratangreb er steget kraftigt i Østafrika. Blandt de danske ofre for de somaliske sørøvere er en dansk sejlerfamilie med to voksne og tre børn samt to gaster. De blev frigivet efter næsten et halvt års fangenskab.

• Følg jagten på Somalias pirater her
• Se opdateret kort over de seneste kapringer (Commercial Crime Services)

Ti formodede sørøvere blev 1.7 september tilbageholdt på et dansk krigsskib i seks døgn.

De siger det ikke højt, men spøgelset fra den skandaløse amerikanske fangelejr, Abu Ghraib, i Irak er vandret gennem Forsvarskommandoen i Danmark forud for Absalons mission i Aden Bugten,

»Det har stået som flammeskrift over os alle, at de tilbageholdte skulle behandles humant«, siger Troels Libak Stollberg, der er jurist og militærjuridisk rådgiver for Task Force 150-staben om bord på Absalon.

Man skal gribe ind over for tortur
Retningslinjerne for fangernes behandling står beskrevet i et såkaldt antitortur-direktiv, som ifølge den militærjuridiske rådgiver om bord på Absalon er baseret på dansk straffelov, Genevekonventionen om behandling af krigsfanger samt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Direktivet indebærer, at alle ombordværende på Absalon har pligt til at gribe ind over for tortur, ydmygende behandling og mishandling.

De har også pligt til at anmelde forholdene, hvis de ser eksempler på det.

»Man har klart pligt til at overholde alle gældende regler, og behandlingen af de tilbageholdte er foregået pænt og ordentligt«, siger Troels Libak Stollberg.

Der var mad og drikke
Da somalierne blev bragt ombord på Absalon, var der ikke celler til de pågrebne.

Besætningen måtte hurtigt bygge nogle rum af trælægter og spånplader, som man i forvejen havde liggende.

Somalierne blev derefter anbragt i hvert sit rum på syv kvadratmeter med madras, tæpper og et bedetæppe.

De fik adgang til vand, mad fra kabyssen, frisk luft på dækket, et dagligt bad samt lægetilsyn.

Ifølge retningslinjerne må tilbageholdte ikke afhøres, men udelukkende »udspørges« om deres identitet. Ifølge den militærjuridiske rådgiver Troels Libak Stollberg blev den bestemmelse overholdt.

De blev bevogtet af militærpolitiet
Somalierne blev bevogtet af en mindre afdeling fra Søværnets Militærpolitiet, som er indskrevet til missionen.

Politiken.dk har haft lejlighed til at se de skemaer, som bruges til at føre døgnrapporter over de tilbageholdtes ophold i cellerne.

Ifølge lederen af militærpolitiet, MP, Martin (efternavnet er red. bekendt) har man ført et nøje registreringsarbejde over de tilbageholdtes døgn.

»På den måde, kan vi dokumentere, at vi har overholdt konventionerne og direktivet«, siger han.

DNA registreret
Registreringen er udarbejdet på baggrund af politiets rapportformularer og de øvrige retningslinjer, som MPerne arbejder efter.

MP'erne har registreret de tilbageholdtes udseende og særlige kendetegn. Somalierne er fotograferet, har fået taget fingeraftryk og har fået registreret deres DNA. MP'erne har noteret sindstilstande og fysiske tilstande eller skader.

»Vi gør vort yderste for at følge alle retningslinjer, når vi tilbageholder personer«, siger Martin.

De er tilbageholdte
Somalierne blev pågrebet i internationalt farvand med våben og panserbrydende raketter.

Pågribelsen skete efter FN's havretkonventions artikel 105, som klart siger, at enhver stat kan »anholde sørøvere« og beslaglægge deres ejendom.

Søværnet er ikke meget for at kalde de formodede piraterne ’anholdte’. Man mener, at den korrekte betegnelse er ’tilbageholdte’ personer.

Såvel FN's Havretskonvention som Geneve-konventionen sætter ikke nogen tidsbegrænsning for anholdte personer.

Og de er gæster
Søværnet bryder sig heller ikke om ordet fanger. Faktisk var man i tvivl om, hvad man overhovedet skulle kalde de formodede pirater.

Man endte med den udprægede positive udgave: gæster.

MPerne bevogtede ’gæsterne’ døgnet rundt, og ifølge MP-lederen var de rolige og samarbejdsvillige.

Han må ikke udtale sig om enkeltpersonerne, da deres sager endnu ikke betragtes som afsluttet, men han vil gerne videregive et generelt indtryk.

»Det var mennesker, som bar præg af at komme fra et land, som har været i krig og i elendighed i mange år«, siger Martin.

Filur-is til somalierne
Absalons ’gæster’ blev opbevaret på afstand af besætningen.

»Det skete af hensyn til sikkerheden, men også fordi de tilbageholdte har krav på det«, siger Martin.

Besætningen fik forbud mod at smutte forbi og kigge ind til ’gæsterne’.

Men en af besætningsmedlemmerne, Erik Haraldsson, der er ansat i Absalons radiokommunikation, og som bestyrer skibets kiosk, fik på et tidspunkt medlidenhed med ’gæsterne’.

Han donerede en Filur-is til hver af somalierne.

»Den var de ret vilde med«, siger Erik Haraldsson.