Annonce
Annonce
Internationalt 3. dec. 2008 KL. 16.58

Dansk krigsskib fik nej til at borde pirater

Fregatten Absalon måtte afbryde aktion mod formodede pirater ud for Somalias kyst.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

International piratjagt


Antallet af piratangreb er steget kraftigt i Østafrika. Blandt de danske ofre for de somaliske sørøvere er en dansk sejlerfamilie med to voksne og tre børn samt to gaster. De blev frigivet efter næsten et halvt års fangenskab.

Netop mens Natos udenrigsministre i dag overvejede, hvordan man kan standse det voksende antal angreb i Adenbugten ved Afrikas Horn, gjorde det danske krigsskib Absalon klar til at borde et formodet piratskib som havde været involveret i et forsøg på at kapre et panamansk fragtskib i området. .

Efter en melding fra det panamanske skib blev den danske Lynx helikopter sendt til undsætning, forklarer den vagthavende presseofficer i Forsvarskommandoen, Jakob Østerbye.

»Kapringsforsøget blev afbrudt og helikopteren skyggede så de mulige pirater dagen igennem. På et tidspunkt over middag kommer selve Absalon så tæt på piraternes formodede moderskib, at de kan se besætningen, der række hænderne i vejret som for at understrege, at de ikke er pirater«, siger Jakob Østerbye.

Skibet var ikke længere til fare
Absalons besætning kontaktede ledelsen af den såkaldte Taskforce 150 på en amerikansk flådestation i golfstaten Bahrain.

Hovedkvarteret mente, at skibet ikke længere var til fare for skibsfarten i området, og Absalon fik besked på at afbryde operationen og genoptage den almindelige patruljeindsats, forklarer Forsvarskommandoens talsmand.

Hvorfor får Absalon besked på ikke at fortsætte aktionen?

»Det kan jeg ikke sige, det er operationsmæssige hensyn, jeg tør ikke komme det nærmere«, siger Jakob Østerbye.

Ville besætningen på Absalon gerne borde skibet?

»Det ved jeg ikke noget om. Jeg ved, at de afbryder missionen og sejler væk derfra«.

Men det er jo ret vigtigt om Absalon gerne ville fortsætte, men fik besked på ikke at gøre det?

»Ja, det kan jeg sagtens se, men jeg ved kun, at man afbryder missionen. Jeg ved ikke hvad de har observeret om bord på det andet skib«, siger Jakob Østerbye fra Forsvarskommandoen.

Første episode siden september
Et reportagehold fra TV2 er i øjeblikket om bord på Absalon, der i september fangede 10 somaliske pirater, som seks døgn efter måtte løslades på grund af folkeretlige uklarheder.

Dagens episode er den første af denne type, siden man måtte løslade de formodede pirater og sætte dem i land i Somalia.

Tidligere i dag diskuterede udenrigsminister Per Stig Møller (K) netop med sine kolleger i Nato, hvad der kan gøre ved piraterne, der alene i år har angrebet op mod 100 skibe i Adenbugten og Det Indiske Ocean.

»Vi mangler juridisk klarhed over, hvornår man kan gribe ind over for piraterne, og hvad man gør med dem bagefter«, sagde udenrigsministeren om den generelle diskussion.

Per Stig Møller sagde dog intet om aktionen , men han var i over en time optaget af fortrolige drøftelser om »en sag under udvikling« i Nato-hovedkvarterets danske delegation.

Ifølge Nato er 16 skibe i øjeblikket taget som gidsler ved Somalias kyster, bl.a. en saudiarabisk supertanker ved navn Sirius Star.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
13. feb. KL. 14.50

Pige skrev brev til far om sexmisbrug

Anklager har fremlagt brev fra 15-årig pige i sag om overgreb i Rebild.

Danmark
13. feb. KL. 14.30

11-årig dreng dræbt af tog på Tølløse station

11-årig dreng, der ved middagstid blev ramt af tog ved Tølløse, er død.

Internationalt
13. feb. KL. 13.55

Kampklædt politistyrke pågriber mand i Amsterdam Lufthavn

Manden havde ifølge flere medier gemt sig efter at have sendt bombetrussel.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:47

13. feb. KL. 08.15 TV Spareplan antænder græsk raseri

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe