Han peger på en plet et stykke fra vejen.

Det er en stor hulning, som er ved at blive fyldt op med murbrokker og andet byggeaffald. En halv kilometer borte er nye betonhuse ved at blive bygget i udkanten af Kirkuk.

»Det var her, liget af moren blev fundet«, forklarer han. »Hun var blevet skudt«.

Vejviseren hedder Miran. Han bor i Kirkuk og er fætter til en af de afviste irakiske asylsøgere, som har søgt ly i Brorsons Kirken i København.

LÆS OGSÅIrakiske flygtninge må blive i kirke

Asylsøgeren er Shalaw på 23 år. Han flygtede fra Kirkuk i 2006 efter trusler fra en terrorgruppe, som først dræbte hans storebror. Og i foråret i år skød de også hans mor.

Broren blev skudt
Shalaw fortalte i sidste uge sin historie under et møde i Brorsons Kirken:

Familien er kurdisk, og både han og broren arbejdede i et bageri i Kirkuk, hvor der også var to irakiske arabere ansat. De to brødre fik mistanke om, at araberne var involveret i en terrorgruppe.

Det opdagede araberne, og pludselig blev broren skudt ned på åben gade i 2006.

»Jeg blev bange og flygtede ud af Irak. Jeg ville egentlig til Sverige, hvor min fætter har nogle venner, men politiet stoppede mig her i Danmark«, fortæller Shalaw.

Fik afslag på asyl
Hans bøn om asyl er siden blevet afvist af de danske myndigheder.

»Da det blev klart i foråret, at jeg ville blive sendt tilbage til Irak, blev min mor meget nervøs. Hun gik til politiet i Kirkuk og anmeldte nogle navngivne personer, der har truet mig, fordi hun så håbede, at de ville blive anholdt. Men det blev de ikke. I stedet hævnede de sig på hende ved at slå hende ihjel«, siger Shalaw.

Han sætter ligefrem navn på terrorgruppen, Jamaat Al Tawhid wal Jihad, som er en arabisk sunnimuslimsk gruppe under al-Qaeda-netværket.

FOKUS:Krigen i Irak

Bilbomber og etniske drab
I Kirkuk bekræfter fætter Miran Shalaws historie:

»Kirkuk er ikke en sikker by på grund af bilbomberne og de etniske drab. Men den er endnu mere farlig for Shalaw, fordi terroristerne er efter ham. Hans far blev skudt af Saddam Husseins folk i 1985, og efter at broren og hans mor er blevet skudt, har Shalaw ingen nær familie tilbage her«, forklarer Miran.

»Hvis han bliver sendt tilbage, kommer han til at gemme sig hos fjernere familie eller hos venner. Men det er ikke ufarligt for os andre at hjælpe ham, hvis terroristerne finder ud af det«, siger Miran.

LÆS OGSÅHjemsendt iraker under jorden efter trusler

Han er 26 år og bor hjemme hos sine forældre sammen med fem søstre og tre brødre, så der er ikke meget ekstra plads i deres hus.

»Vi er også bekymrede over den generelle usikkerhed i byen. Man skal holde sig fra politistationer og offentlige bygninger, som bliver truet af bilbomber. Der er også folk, som ikke går ud om formiddagen, hvor der er meget trafik, eller om fredagen, hvor mange jo går i moskeen. Man skal tænke sig om hver eneste gang, man skal ud i byen«, fortæller Miran.

Forbudt at flytte
Du arbejder i Sulaimaniyah i den kurdiske del af Irak, hvor der er mere roligt. Hvorfor flytter I ikke bare dertil?

»Det kan vi ikke få lov til. Det skyldes Kirkuks særlige status i den nye irakiske grundlov. Kirkuk er blevet lovet en folkeafstemning om byens etniske tilhørsforhold. Derfor bliver der flyttet kurdere til byen for at sikre et kurdisk flertal. Og vi, som bor her, må ikke flytte«, siger Miran.

Kirkuk ligger lige uden for den kurdisk kontrollerede del af Irak.

Området omkring byen er meget olierigt med de næststørste forekomster i Irak. Samtidig er byen splittet mellem tre etniske grupper, flertallet er kurdere, dertil kommer irakiske arabere og turkmenere.

Etnisk uro har præget Kirkuk i mange år. Saddam Hussein tvang kurdere væk fra byen i 1970’erne og rykkede arabiske irakere ind.

Efter Saddams fald i 2003 er de fordrevne kurdere begyndt at vende tilbage, til gengæld bliver araberne nu tvunget ud. Det giver etniske spændinger, hvor terrorgrupper kan operere blandt trængte mindretal.

LÆS OGSÅBombe dræber mindst 25 på Iraks festdag

»Terrorbomberne kommer i bølger. Vi havde en bilbombe i fredags, og i sidste måned var der tre, den ene i nærheden af det bageri, hvor Shalaw arbejdede«, fortæller Miran, mens vi går gennem den gade, hvor familien boede, og hvor storebroren blev skudt for tre år siden.

»Send ham ikke tilbage«
En nabo dukker op. Han præsenterer sig som Yusef Muhammed.

»Jeg kendte godt familien og husker tydeligt, da den unge mand blev skudt – lige derhenne. Det er ikke noget sikkert sted for Shalaw, send ham ikke tilbage hertil«, lyder det fra den tidligere nabo.

Fætter Miran nikker.