De siger ét. Men mener ofte noget andet – svenskerne.

I disse dage kører debatten om, hvad man kan mene – og ikke mindst sige - på den anden side af sundet.

Et kontroversielt debatindlæg om muslimer skrevet af det højredrejede Sverigedemokraternes formand Jimmie Åkesson i Aftonbladet har medført en debat, som måske åbner for en ny tendens i det ellers uskyldsrene svenske politiske debatmiljø.

LÆS ARTIKELFremmedfjendsk parti vækker debat i Sverige

Det mener socialantropolog Aje Carlsbom, som er ph.d. ved Malmø Universitet.

»Svenskerne har det utroligt dårligt med at diskutere følsomme emner. Det gælder i det politiske liv såvel som i privaten, hvor man ofte siger det, man ved, de andre er enige i. Men ikke nødvendigvis det, man mener«, siger han.

LÆS OGSÅ»Endelig får vi en debat i Sverige«

Sverige er i højere grad end Danmark et samfund, hvor man hellere vil føle sig som en gruppe end stå udenfor og råbe op, forklarer han.

»Her er vi enige om, at det ikke var et godt indlæg, Åkesson skrev. Men det er ikke nødvendigvis det, vi mener. Men ingen svensker ville nogensinde spørge dig: Mener du virkelig det? Det er langt vigtigere at bevare freden«.

Vil ikke være som Danmark
Med Dansk Folkepartis indtog blev indvandrerdebatten sat i fokus, og siden har den danske debatkultur ændret sig, siger Carlsbom.

Og dén drejning er blevet noget af det værste, svenskerne kan forestille sig.

»Svenske politikere bruger den danske indvandrerdebat som skræmmebillede. ’Den måde danskerne debatterer, vil vi ikke have her, fordi anstændigheden er forsvundet’, siger man. Men danskerne er egentlig bedre til at diskutere det vigtige indhold frem for form«, siger han.

Et eksempel på Carlsboms pointe så man dagen, efter at Jimmie Åkessons indlæg var blevet trykt.

I stedet for at diskutere de emner han tog op, gik debatten på, om Aftonbladet overhovedet skulle have trykt det, og avisen måtte forsvare sin politik over for læserne.

SD må ikke annoncere i aviserne
Aje Carlsbom peger på, at man i den øvrige svenske presse har haft en tendens til at undertrykke Sverigedemokraterne.

Avisredaktører har for eksempel haft for vane at afvise at trykke partiets annoncer, hvis de vurderer, at det har et fremmedfjendtligt indhold.

Svensk TV 4 har først netop ændret politik på området, så partiet kan annoncere op til rigsdagsvalget i september næste år.

Oprør på vej?
Og i det hele taget ser det ud som om, Sverigedemokraterne har fået lirket lidt ved den svenske folkesjæl og dermed har åbnet muligheden for at komme ind ved valget.

I en meningsmåling, foretaget for Aftonbladet og analyseinstituttet Sifo, siger 12 procent af befolkningen, at de kunne forestille sig at stemme på partiet, og i en anden måling peger 4,7 procent af svenskerne på, at de vil stemme på partiet.

Den svenske spærregrænse ligger på fire procent, mens den i Danmark er to procent.

»Hos almindelige vælgere i Sverige er sympatien mod Sverigedemokraterne også et oprør mod den etablerede politiske system. Man ønsker en forandring, fordi man oplever et politisk system, som ikke ønsker at åbne sig for andre tanker«, siger Aje Carlsbom.

Hvad stemmer du selv?

»Det varierer«

Kunne du forestille dig at stemme på Sverigedemokraterne?

»Nej, det tror jeg ikke«.

Er du sikker?

»Som forsker ligger der en fristelsen i at se, hvad der ville ske, hvis de kom ind. Men jeg tror det ikke«.