Republikanernes erobring af den demokratiske højborg gennem 37 år, Massachusetts, har skabt massiv frygt i det amerikanske regeringsparti.

Flere demokratiske senatorer er bange for, at de kan blive de næste ofre for vælgernes utilfredshed, og de er derfor begyndt at tvivle på partiets politiske linje.

»Hvis der er nogen i denne bygning (Senatet, red.), som fortæller dig, at de ikke er bekymrede for et kommende valg, bør du slå dem«, siger senator i Missouri, Claire McCaskill, til det politiske nyhedssite politico.com.

LÆS OGSÅ Republikaner vinder skæbnevalg i Massachusetts

»Enhver stat er i spil«
Andre demokrater har kaldt nederlaget i Massachusetts for et »wake-up call«.

De har erkendt, at når man kan tabe en stat, som man har siddet på de sidste i 37 år, så kan ingen af de 19 demokratiske senatorer, der er på valg i år, føle sig sikre.

LÆS OGSÅ Nederlaget for Obamas parti er et alarmopkald

»Enhver stat er i spil nu«, siger den californiske senator Barbara Boxer.

Demokraterne bør ændre fokus
Internt i partiet er man derfor begyndt at diskutere, hvorfor vælgerne svigter. Mange mener, at skylden ligger hos præsident Barack Obama og hans folk, som ifølge de kritiske ryster prioriterer deres kræfter forkert:

»Jeg tror, at en del af problemet er den politisk dagsorden«, siger senatoren i North Dakota, Kent Conrad, for eksempel.

LÆS OGSÅObama erkender sin andel i valgnederlag

I stedet for at bruge så meget tid på en sundhedsreform burde demokraterne først og fremmest have koncentreret sig om at få nedbragt statsgælden, mener Conrad.

Derudover skulle Obama have været bedre til at forklare befolkningen, at den økonomiske situation, som han overtog, da han tiltrådte, var »meget værre«, end han oprindelig havde troet.

Republikanerne lugter blod
Mens demokraterne slikker sårene, er der derimod efter et års dyb depression endelig optimisme at spore hos republikanerne.

Texas-senatoren John Cornyn er formand for det udvalg, som bestemmer, hvilke republikanske kandidater, der skal opstilles til senatet.

Han fortæller, at mange af de personer, som tidligere har afslået at stille op til valg i 2010, på det seneste pludselig har skiftet mening:

»Jeg tror, folk er begyndt at se nogle muligheder, som de ikke kunne se før«, siger han.

En tredjedel af senatets i alt 100 medlemmer er på valg i år.