Annonce
Annonce
Internationalt 4. feb. 2010 KL. 22.14

Amerikanere anklages for bortførelse i Haiti

10 kristne amerikanske hjælpearbejdere anklages for at ville bortføre børn efter jordskælv, oplyser anklager i Port-au-Prince.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Jordskælv i Haiti

En gruppe amerikanske kristne hjælpearbejdere er anklaget for at ville bortføre børn fra Haiti efter jordskælvet 12. januar. Det siger landets viceanklager Jean Ferge.

De 10 personer, fem mænd og fem kvinder fra delstaten Idaho, anklages for ulovligt at ville bortføre 33 børn, som alle har mistet deres forældre ved jordskælvet.

»Sagen er sendt til en dommer, som enten kan rejse tiltale eller sætte de 10 amerikanere på fri fod«, siger Jean Ferge.

En bus fuld af børn
De 10 amerikanere blev anholdt på grænsen mellem Haiti og Den Dominikanske Republik fredag i sidste uge, da de forsøgte at krydse grænsen i en bus med 33 børn om bord.

Amerikanerne siger, at de ikke har foretaget sig noget ulovligt og afviser anklagerne.

LÆS MEREAmerikanere afhøres om flugt med haitianske børn

De siger, at de kun ville hjælpe børnene, efter at de var blevet forældreløse. Haitis chefanklager, Mazan Fortil, siger, at det endnu ikke er besluttet, om de 10 skal stilles for en domstol i Haiti.

»Vi ved det ikke endnu. Vi skal følge Haitis love. Sagen er sendt videre til en domstol, der afgør det videre forløb«, siger anklageren.

Regeringsembedsmænd i Haiti siger, at amerikanerne ikke har nogen papirer, der dokumenterer, at børnene virkelig er forældreløse.

ritzau

Haiti

Foto: DAMIAN DOVARGANES/AP
Foto: DAMIAN DOVARGANES/AP

Tirsdag 12. januar om eftermiddagen lokal tid blev Haiti ramt af et voldsomst jordskælv.

Skælvet ramte hovedstaden Port-au-Prince klokken 22:53 dansk tid, klokken 16:53 lokal tid.

Det er målt til 7.0 på Richter-skalaen og er det mest voldsomme i området i 200 år.

Siden har en række efterskælv rystet Haiti. Det største kom en uge efter jordskælvet og er målt til 6.1 på Richter-skalaen.

Mellem 100.000 og 200.000 mennesker frygtes omkommet i ruinerne.

Foto: XING GUANGLI/AP
Foto: XING GUANGLI/AP

Flere humanitære bistandsorganisationer har taget initiativ til at samle ind til fordel for de overlevende i Haiti:

Du kan hjælpe her:

Folkekirkens Nødhjælp:

Telefon: Ring på tlf. 90 56 55 65 og støt med 100 kr.

SMS: sms NØD til 1277 og støt med 100 kr. (+alm. trafiktakst)

Bank: Indbetal et beløb via kontonummer: 9541 - 540 0023 – mrk. Haiti

Via hjemmesiden noedhjaelp.dk kan man donere et beløb til hjælpearbejdet.

IBIS:

IBIS’ samarbejdspartner Alliance2015 er i Haiti og kan støttes på flg. måder:

SMS: sms NØDHJÆLP til 1220 og støt med 100 kr. (+alm. trafiktakst)

Bank: Indbetal et beløb via reg.: 2191 konto 5906923108 - mærk betalingen 'Nødhjælp'.

Det er også muligt at støtte med et beløb med Dankort på Ibis’ hjemmeside: www.ibis.dk

Læger uden grænser:

Telefon: Ring på tlf. 90 54 08 40 og støt med 150 kr.

Sms: sms LÆGE til 1414 og støt med 150 kr. (+alm. trafiktakst).

Via hjemmesiden msf.dk kan man ligeledes donere et beløb til katastrofefonden.

Red Barnet:

Telefon: Ring på tlf. 90 56 57 56 og støt med 100 kr.

SMS: sms KATASTROFE til 1277 og støt med 150 kr. (+alm. trafiktakst)

Via hjemmesiden redbarnet.dk kan man donere et beløb til Børnekatastrofefonden.

Røde Kors:

Telefon: Ring på tlf. 90 56 56 56 og støt med 150 kr.

SMS: sms KATASTROFE til 1231 og støt med 100 kr. (+alm. trafiktakst)

Bank: Indbetal et beløb via reg.: 9541, kontonr: 6 20 20 20

Giro: Indbetal et beløb på gironummer 6 20 20 20

Via hjemmesiden drk.dk kan man donere et beløb til hjælpearbejdet.

Unicef:

Telefon: Ring på tlf. 90 56 56 99 og støt med 150 kroner

SMS: sms AKUT til 1231 og støt med 150 kr. (+alm. trafiktakst)

Bank: Indbetal et beløb via reg.: 9541, kontonr: 1028 4651

Via hjemmesiden unicef.dk kan man donere et beløb til hjælpearbejdet.

Mellemfolkeligt Samvirke:

SMS: sms 'STØT' til 1919 og støt med 100 kroner (+ alm. takst)

Via hjemmesiden www.ms.dk kan man ligeledes donere et beløb til hjælpearbejdet.

ASF - Dansk Folkehjælp:

Telefon: Ring 90 56 64 44 og støt med 100 kr.

SMS: Sms 'STØT' til 1999 og støt med 100 kr. (+ alm. trafiktakst)

Bank: Indbetal beløb via reg. nr. 5301 konto nr. 0900013.

Via hjemmesiden www.folkehjaelp.dk kan man ligeledes donere et beløb til hjælpearbejdet.

SOS-Børnebyerne:

SMS: Støt med 150 kr. Skriv SOS til 1231

Ring: Støt med 150 kr. Ring 90 56 56 05

Bank: Reg.nr. 3001, konto: 1029 1836

Bliv Haiti-fadder på www.sos-borneby.dk

Caritas Danmark:

Giro 404-3979

Bank: reg. nr. 2191 Konto: 348 725 4516

Via SMS

Der er desuden mulighed for at donere via hjemmesiden www.caritas.dk

ADRA

Støt med 100 kr. ved at sms ADRA 100 til 1231 (+ alm. SMS takst)

Via din bank eller netbank: Lav en girooverførsel til gironummer 868 8222 eller en bankoverførsel til Danske Bank 9570 0008688222.

Husk at mærke overførslen ’HAITI’.

Læs mere på ADRA's hjemmeside

Foto: IVANOH DEMERS/AP
Foto: IVANOH DEMERS/AP

Geografi: Haiti udgør den vestlige del af øen Hispaniola i Caribien. Nabolandet mod øst er Den Dominikanske Republik.

Befolkning: 8,7 millioner, 95 procent er sorte haitianere, der nedstammer fra afrikanere.

Areal: 27.750 km2 (Danmark: 43.000 km2)

Befolkningstæthed: 291,8 indbyggere/km2

Valuta: Gourdes

Hovedstad: Port-au-Prince

Sprog: Fransk (officielt), tales af mindre end 20 procent af befolkningen. Flertallet taler kreolsk.

Religion: Katolikker 80 procent, protestanter 16 procent. Det anslås, at 50 procent af befolkningen praktiserer voodoo-religionen.

Historie: Selvstændighed i 1804

Middellevetid: Mænd 52 år, kvinder 53 år.

Bruttonationalprodukt per indbygger: 1.900 US-dollars (9.750 kroner), (Danmark: 310.248 kroner)

Statsoverhoved: Rene Preval

Foto: DAVID DE LA PAZ/AP
Foto: DAVID DE LA PAZ/AP

Haiti er det fattigste land på den vestlige halvkugle og har i mange år været præget af politisk vold og ustabilitet.

Fra 1957 til 1986 var Haiti et diktatur regeret af den magtfulde Duvalier-familie. Francois Duvalier, også kaldet Papa Doc, overtog magten i 1957 og erklærede sig selv 'præsident for livet'.

Ved hans død i 1971 overtog sønnen, Jean-Claude Duvalier, også kaldet Baby Doc, magten over landet. Han flygtede senere til Frankrig, da amerikanerne pressede på for at ændre de politiske forhold i Haiti.

Den tidligere præst Jean-Bertrand Aristide overtog magten over landet i 1989.

Et væbnet oprør afsatte Aristide i februar 2004, og en midlertidig regering blev sat til at forberede det første demokratiske valg siden 1989.

FN sendte derefter cirka 8.000 fredsbevarende styrker under navnet Minustah (United Nations Stablization Mission in Haiti) til landet.

Selvom haitianerne i maj 2006 kunne indsætte en demokratisk valgt præsident og parlament, er FN styrkerne stadig vigtige i opretholdelsen af fred og stabiliset i landet.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
13. feb. KL. 16.36

Kommune: Ansatte må kun holde kaffepause i et kvarter om ugen

Helsingør Kommune slukker fra nytår helt for smøgerne i arbejdstiden.

Bagside-tv
13. feb. KL. 15.57

Briterne fejrer regenten med whisky til én million kroner

Diamond Jubilee Scotch har lagret lige siden Elizabeth satte sig på tronen.

Internationalt
13. feb. KL. 15.33
attentat. De indiske myndigheder undersøget den sprængte bil på gaden i New Delhi. - Foto: Mustafa Quraishi/AP

Israel anklager Iran for attentater mod diplomatbiler

To personer meldes såret efter bombeattentat i Indien.

Annoncer

Haiti ramt lige i hovedstaden

Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:47

13. feb. KL. 08.15 TV Spareplan antænder græsk raseri

International partner

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe