Allerede før sidste måneds parlamentsvalg havde den britiske befolkning indstillet sig på, at der ville blive taget flere skattekroner til gengæld for færre velfærdsgoder.

Nu har den nye konservative finansminister, George Osborne, fremlagt et budgetforslag, som lægger en række nye skatter og afgifter oveni dem, Labour allerede havde annonceret.

Briterne kan blandt andet se frem til en stigning i momsen fra 17,5 procent til 20 procent, en fastfrysning af de offentlige lønninger og børnepengene samt et nedslag i boligbidrag i det, de britiske medier samstemmende kalder det mest omfattende spareindgreb i en generation.

Besparelser på 357 mia. kr.
Osborne forsvarer spareplanen, der skal bidrage med yderligere 40 milliarder pund, svarende til 357 milliarder kroner, til den britiske statskasse, med, at Gordon Browns Labour-regering ikke har været god nok til at holde styr på de offentlige finanser.

»Sandheden er, at dette land levede over evne, da recessionen kom. Hvis vi ikke tager hånd om lønninger og pensioner, vil flere arbejdspladser gå tabt. Derfor beder regeringen den offentlige sektor om at acceptere en fastfrysning af lønnen i to år«, siger Osborne.

»Unødvendige« besparelser
Den tidligere Labour-finansminister Alistair Darling beskylder den nye spareplan for at være unødvendig risikabel for økonomien og advarer mod »alvorlige konsekvenser for befolkningen såvel som forretningslivet«.

Darling frygter, at genopretningen af landets skrøbelige økonomi er truet.

Osborne kalder derimod besparelserne »retfærdige« og »nødvendige«, da i løbet af de næste fem år vil nedbringe briternes nuværende budgetunderskud på 4,8 procent af landet bruttonationalprodukt til et overskud.

Det skal vil gøre det muligt for Storbritannien igen at betale af på nationens enorme statsgæld.

Et af en række lande
Storbritannien er blot det seneste EU-land, der varsler massive nedskæringer på de offentlige finanser.

Også lande som Danmark, Grækenland, Portugal, Spanien, Tyskland, Holland, Italien, Frankrig og Rumænien er i færd med eller har planer om at gennemføre kartoffelkure.

LÆS ARTIKELSparekniven skærer dybt over hele Europa

Den amerikanske præsident, Barack Obama, har gjort det klart, at han ikke mener, at vejen ud af den økonomiske krise går gennem besparelser og skattestigninger, men derimod gennem stimulering af økonomien med vækstpakker, som kan sætte gang i forbruget og skabe arbejdspladser.

Obama på kollisionskurs med Europa
Efter en samtale mellem Barack Obama og den tyske forbundskansler Angela Merkel mandag beskrev flere medier, at Obama havde kritiseret tyskerne for deres annoncerede spareplan.

Det havde topembedsmænd i den tyske regering i går travlt med at tilbagevise.

»Jeg havde i går en samtale med Barack Obama, hvor jeg fortalte ham, hvor vigtigt den budgetmæssige konsolidering er«, sagde Merkel i går.

Krisediskussion i G20
Diskussionen om, hvordan verdensøkonomien bedst kommer ud af den nuværende økonomiske krise og undgår lignende kriser fremover, vil være et hovedtema for næste uges G20-topmøde.

De europæiske ledere vil presse særligt amerikanerne til at indføre en række foranstaltninger, der skal sikre bedre overvågning og gennemsigtighed med den finansielle sektor.

Et af de mere kontroversielle forslag går på at indføre en afgift på bankerne, der skal gå til en krisefond, der skal forhindre en ny finanskrise, hvor regeringerne skal punge ud med enorme summer til diverse bankpakker.

LÆS ARTIKELEU vil indføre kontroversiel bankafgift