BP frygtede for sine aftaler om olieboringer ved Libyen.

Derfor pressede selskabet på for at få Storbritannien og Libyens diktator Moammar Gaddafi til at indgå en aftale om udveksling af fanger.

Aftalen var et led i frigivelsen af en dømt bombeterrorist, en libyer, der blev dømt for i 1988 at have anbragt en bombe i en amerikansk jumbojet. Den eksploderede, da maskinen var over den skotske by Lockerbie og kostede 270 mennesker livet.

SE ARTIKELDiktatorsøn: Briterne løslod bombemand for at få olie

FRIGIVELSE.  Lockerbie-terroristen eskorteres fra fængslet til det ventende fly på vej til friheden. »BP sagde til den britiske regering, at vi var bekymrede over de langsomme fremskridt, der skete i færdiggørelsen af en fangeudvekslingsaftale med Libyen«, meddeler selskabet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det reagerer på en række amerikanske senatorers krav om, at USA's udenrigsministerium undersøger oliegigantens kamp for at få løsladt terroristen før tid. Manden blev sat på fri fod i 2009 efter at have siddet otte år i et skotsk fængsel.

LÆS OGSÅSenatorer spørger: Sikrede BP løsladelse af terrorist?

Ifølge BP pressede virksomheden på for at få aftalen om fangeudveksling sikret, fordi det ellers kunne skade firmaets økonomiske interesser.

»Vi var klar over, at det her kunne have en negativ indflydelse på britiske erhvervsinteresser, inklusive vedtagelsen i Libyens regering af en aftale med BP om olieefterforskning«, hedder det fra BP.

SEPårørende raser over Lockerbie-løsladelse

HÆDER.  al-Megrahi fik blandt andet en audiens hos den libyske diktator Moammar Gaddafi efter sin hjemkomst. Selskabet afviser, at det var involveret i løsladelsen af terroristen, Abdel Basset al-Megrahi.

»Beslutningen om at løslade al-Megrahi i august 2009 blev taget af den skotske regering. Det tilkommer ikke BP at kommentere beslutninger, den skotske regering tager. BP var ikke involveret i diskussionerne om al-Megrahis løsladelse«, skriver selskabet.

Terroristen blev modtaget som en helt, da han vendte hjem til Libyen.