Annonce
Internationalt 25. jul. 2010 KL. 22.01

Festplads i Duisburg var kun beregnet til 250.000 mennesker

Aktindsigt viser, at arrangørerne af Love Parade overså anbefalinger fra myndighederne.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Den gamle godsbanestation, hvor der i går blev afholdt technofest i Duisburg, var ikke beregnet til de menneskemasser, man normalt ser ved afholdelsen af Love Parade.

Sommerens tyske technofest tiltrækker sædvanligvis mere end en million mennesker fra hele verden.

Men nu viser et dokument, at myndighederne i Duisburg havde advaret arrangørerne om, at der kun var plads til 250.000 mennesker.

Lignende vurderinger fik nabobyen Bochum til at afvise technofesten i 2009.

LÆS ARTIKELNaboby sagde nej til Love Parades enorme menneskemængder

Byggemyndigheder skrev til arrangører
Det tyske magasin Der Spiegel har fået aktindsigt i et dokument, der viser, at de kommunale byggemyndigheder i Duisburg anbefalede en begrænsning i antallet af deltagere i et brev til arrangørerne 21. juli.

»Det maksimale antal personer, der kan være til stede ved arrangementet på samme tid (...) bør begrænses til 250.000 mennesker«, lyder vurderingen fra en byggesagkyndig embedsmand i Duisburg.

Vurderingen er lavet ud fra en forventning om, at arrangørerne (Berliner Lopavent GmbH) ville holde sig til de foreskrevne regler om brede flugtveje og myndighedernes brandplaner.

Politiet forholder sig til 105.000 mennesker
Få timer før 19 mennesker blev mast ihjel i menneskemængder, der blev klemt sammen i tunnel ved hovedindgangen til festpladsen, havde arrangører ifølge Der Spiegel stolt fortalt om 1,4 millioner deltagere ved technofesten.

Politichefen i Duisburg ville dog ikke bekræfte det antal på dagens pressemøde i byen.

Han holder sig foreløbigt til beregninger, der viser, at 105.000 mennesker blev fragtet til festpladsen med den tyske jernbane i tidsrummet mellem klokken 9 og klokken 14.

»Det er det eneste pålidelige tal, vi har«, sagde Detlef von Schmeling, politichef i Duisburg under pressemødet.

Politiet anslår antal under demonstrationer
Hvis man sammenligner billeder fra festpladsen i Duisburg med billeder fra Love Parade i Essen i 2007 og i Dortmund 2008 - med henholdsvis 1,2 og 1,6 millioner deltagere - så er det ifølge Der Spiegel ikke usandsynligt, at der var mere end en million mennesker til stede i Duisburg.

Og det tyske politi plejer ellers at være særdeles hurtige med at anslå antallet af deltagere, når der bliver overholdt store demonstrationer i landet - skriver det tyske magasin.

Overvejelserne får Der Spiegel til at spørge, om politiet forsøger at mørklægge dele af tragedien i Duisburg.

Annonce
Annonce
Annoncer
EURO 2012
29. maj. KL. 10.00 opdateret KL. 10.05
Ude. Thomas Sørensen blev skadet i weekendens kamp mod Brasilien, som landsholdet tabte med 3-1. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Skade koster Thomas Sørensen EM-plads

Kasper Schmeichel skal til EM-slutrunden i stedet for den rygskadede Thomas Sørensen.

Politik
29. maj. KL. 08.03

Regeringen vil hente 2,7 milliarder på afgifter

Afgifter på blandt andet sukker og fedt skal være med til at finansiere regeringens skattereform.

Succes. Peter 'Ålen' Aalbæk Jensen kan se tilbage på et glimrende Cannes-år. - Foto: Thomas Sjørup (arkiv)

Hele verden køber 'Jagten' efter Cannes-succes

Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen kan gå på vandet og melder 'udsolgt'.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

02:29

28. maj. KL. 17.03 TV Bonderøvens overmænd bor i Hobbit-byen