Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 5. aug. 2010 KL. 20.19

Hvorfor giver de milliarderne væk?

Kommunikationsekspert forklarer milliadær-gaver med oprigtige hjerter og muligheden for positiv eksponering.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

40 rigmandsfamilier og -individer har lovet at give mere end halvdelen af deres formue væk til velgørenhed. Enten mens de lever eller efter deres død.

Det er konceptet bag 'The giving pledge', der er en organisation, stiftet af Bill og Melinda Gates. De to opfordrer USA's allerrigeste til at love deres formuer væk, og det har forbavsende mange milliardærer gjort.

Ifølge Mads Christian Esbensen, der er ekstern lektor i kommunikation ved Roskilde Universitetscenter, er der flere grunde dertil, og man skal absolut ikke afskrive de ædle hensigter.

»Jeg tror, de er gode mennesker, men med så mange penge, handler det i høj grad om at få et eftermæle, en slags tempel over sig selv«, siger han.

LÆS ARTIKEL40 milliardærer forærer formue væk

En af fordelene ved, at give penge til velgørenhed er den positive eksponering, siger Mads Christian Esbensen.

»Mange af disse mennesker synonyme med virksomheder, for eksempel Bill Gates og Microsoft, hvor den gode omtale af giveren smitter af på virksomheden. Den slags kan faktisk værdisættes og er god eksponering«, siger Mads Christian Esbensen.

LÆS ARTIKELMærsk Mc-Kinney bestemte alt i Operaen

Blandt milliardærerne er der forskellige bevæggrunde til, hvorfor de vælger at give halvdelen af deres formue væk.

Star Wars-filminstruktøren George Lucas vil gerne bidrage til et forbedret uddannelsessystem i USA.

»I Gymnasiet følte jeg, at jeg levede i et vakuum, mens jeg ventede på, at noget skulle ske. Jeg var nysgerrig, men kedede mig - atmosfæren var ikke fremmende for indlæringen. Jeg er heldig, at jeg senere har fundet min egen sti og mit eget sprog«, skriver George Lucas i sin motivation, der kan læses på hjemmesiden thegivingpledge.com.

»Det er skræmmende, at det amerikanske uddannelsessystem fungerer som et samlebånd, hvis eneste formål er at uddele uddannelsesbeviser. Mine midler skal gå til livslang læring og en anden indlæringsform, der i højere grad baserer sig på spørgsmål og diskussion«, fortsætter han.

Uddannelse.  George Lucas giver sine penge til anderledes uddannelse.

Hos IT-milliardæren Bill Gates og hans kone Melinda Gates er det den globale sundhedstilstand, der ligger dem på sinde.

»Vi fik et chok, da vi fik kendskab til den globale sundhedstilstand, og det gik det op for os, at op mod en halv million børn om året dør af simple sygdomme, der let kan forebygges.

Forsiderne er altid fyldt med flystyrt, men der bliver intet gjort for at oplyse om sygdommene og der bliver slet ikke gjort nok ved det«, står der i deres motivation for donationen.

Bill og Melinda Gates har deres egen fond, som støtter forebyggelse af sygdomme på verdensplan.

DOKUMENTATIONHer er listen over de 40 milliardærer(eksternt link)

Ted Turner, der har stiftet den amerikanske TV-kanal, CNN, vil gerne lære sine børn om vigtigheden af at dele ud.

Han har fra barnsben oplevet sin far hjælpe andre. Han skriver i sin begrundelse:

»At give tilbage har min far rodfæstet i mig, siden jeg var helt lille. Da han ikke havde mange økonomiske midler at gøre med, lavede han i stedet lektiehjælp for to afro-amerikanske studerende«, skriver han og fortsætter:

»Det gjorde et stort indtryk på mig at se denne hårdtarbejdende og travle mand sætte sig stille ned og hjælpe andre på den måde«.

DOKUMENTATIONHer er de 400 rigeste amerikanere(Eksternt link)

Michael R. Bloomberg, som er borgmester i New York City, skriver om sin personlige begrundelse, at det er hans ansattes skudsmål, han er mest beæret over.

»En af direktørerne i mit firma, Bloomberg LP, fortalte mig for nylig, at en del af hans nye rekrutteringsspørgsmål var; 'Hvor kan du ellers få arbejde, hvor de giver lige så meget til velgørenhed?.Intet har gjort mig mere stolt end dét«.

Annonce
Annonce
Annoncer
EURO 2012
29. maj. KL. 10.00 opdateret KL. 10.05
Ude. Thomas Sørensen blev skadet i weekendens kamp mod Brasilien, som landsholdet tabte med 3-1. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Skade koster Thomas Sørensen EM-plads

Kasper Schmeichel skal til EM-slutrunden i stedet for den rygskadede Thomas Sørensen.

Uovervindelig? Hvis Mitt Romney vinder halvdelen af de delegerede i dagens primærvalg i delstaten Texas, vinder han samtidig reelt posten som republikanernes præsidentkandidat mod Obama. - Foto: Olivier Douliery

Primærvalg: I dag kan Romney blive uovervindelig

Med en sejr i Texas i dag bliver Mitt Romney reelt Obamas udfordrer.

Succes. Peter 'Ålen' Aalbæk Jensen kan se tilbage på et glimrende Cannes-år. - Foto: Thomas Sjørup (arkiv)

Hele verden køber 'Jagten' efter Cannes-succes

Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen kan gå på vandet og melder 'udsolgt'.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

02:29

28. maj. KL. 17.03 TV Bonderøvens overmænd bor i Hobbit-byen