Et militært nævningeting har fundet den 36-årige militærpolitibetjent Charles Graner skyldig i at have mishandlet og fornedret irakiske fanger i det berygtede Abu Ghraib-fængsel i Bagdad. Retten fandt Graner skyldig i samtlige fem tiltalepunkter og risikerer 15 et halvt års fængsel. Nævningerne var mindre end fem timer om at nå til enighed og tager senere lørdag dansk tid fat på strafudmålingen. International opsigt Graner formodes at have været en slags anfører i mishandlingerne af fangerne i Abu Ghraib-fængslerne. Sagen vakte stor international opsigt, da billeder af ydmygelserne ramte avisforsider verden over. Graner er den første, der retsforfølges i forbindelse med den skandale. Han stod ret, da dommen blev læst op, og fortrak ikke en mine. Hans forældre holdt hinanden i hånden i retslokalet i Texas, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP. Graner har intet sagt Både anklagemyndigheden og forsvaret kan føre vidner under selve strafudmålingen, ligesom Graner også selv har mulighed for at tage ordet. Graner har ikke sagt et ord i retten indtil nu. Sagen har varet over fire dage, og anklagerne har fremstillet Graner som en sadistisk soldat, som fandt tilfredsstillelse i fornedrelserne af fangerne. Mange af overgrebene havde seksuelle over- og undertoner. Nævningetinget har afvist forsvarets påstand om, at Graner og de øvrige tiltalte vagter blot parerede ordrer, da de mishandlede fangerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Matilde Dueholm
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























