Annonce
Internationalt 26. aug. 2010 KL. 18.24

Indespærret minearbejder blev reddet af vittigheder og Kenny Rogers-sang

Todd Russell sad fanget i en mine i to uger på Tasmanien, før han blev reddet.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

I 2006 styrtede en gang i en guldmine på Tasmanien sammen efter et jordskælv.

To mænd blev fanget i et lille, 1,2 meter højt sikkerhedsbur flere hundrede meter under jordens overflade.

En af dem var Todd Russel, der i disse dage følger udviklingen i Chile, hvor 33 minearbejdere er indespærret, ganske nøje. De risikerer at være fanget i flere måneder.

»Psykisk set bliver det meget hårdt. For os føltes 14 dage som en evighed. Fire måneder kommer til at føles som lysår«, siger Russell ifølge nyhedsbureauet AP.

LÆS OGSÅMinearbejdere skal tabe sig for at blive reddet

Sammen med sin kollega og kammerat Brant Webb klarede de sig gennem den lange ventetid i isolation ved at fortælle vittigheder, udveksle røverhistorier og synge den eneste sang, de begge kendte: Kenny Rogers' countryswinger 'The Gambler'.

Det eneste, de havde at spise, var en müeslibar, som de ikke rørte de første tre dage. Derefter delte de ganske små bidder af den, mens de ventede. Vand indsamlede de fra de dråber, der faldt ned fra klippen over dem.

LÆS ARTIKELMinearbejdere overlevede på tun, mælk og kiks

Hver gang der gik 48 timer, sagde de, at der ville gå endnu 48 timer. Det drænede os mentalt

Todd Russell

Til sidst fik redningsmandskab boret et tyndt rør ned til de to mænd.

Selv da måtte de vente i ni dage, inden de til sidst blev reddet op. Usikkerheden om, hvornår det skete, var den værste.

»Efter seks dage, sagde de: 'Vi får jer ud om 48 timer. 48 timer. 48 timer'. Hver gang der gik 48 timer, sagde de, at der ville gå endnu 48 timer. Det drænede os mentalt«, siger Todd Russell.

LÆSMinearbejdere ved ikke, at det vil tage 120 dage af få dem ud

Da han endelig kom op, var det med skrammer i psyken, der var ved at sende ham i dørken.

»Lige meget hvad du drømmer om, endte det med, at du var indespærret«, forklarer han.

Hans psykiske skrøbelighed påvirkede familielivet, så hustruen var lige ved at flytte, og han ikke kunne magte at være sammen med børnene.

Det viste sig, at han havde fået posttraumatisk stress.

LÆS OGSÅChile beder Nasa om at hjælpe minearbejdere

Todd Russell mødes fra tid til anden stadig med Brant Webb. Og han forudser, at hans chilenske kolleger en gang også vil opretholde kontakten, efter at de reddes ud.

»De vil sikkert have en tæt forbindelse. De vil være sammen i resten af deres liv«, siger den australske eks-minearbejder.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annonce
Annoncer
EURO 2012
29. maj. KL. 10.00 opdateret KL. 10.05
Ude. Thomas Sørensen blev skadet i weekendens kamp mod Brasilien, som landsholdet tabte med 3-1. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Skade koster Thomas Sørensen EM-plads

Kasper Schmeichel skal til EM-slutrunden i stedet for den rygskadede Thomas Sørensen.

Uovervindelig? Hvis Mitt Romney vinder halvdelen af de delegerede i dagens primærvalg i delstaten Texas, vinder han samtidig reelt posten som republikanernes præsidentkandidat mod Obama. - Foto: Olivier Douliery

Primærvalg: I dag kan Romney blive uovervindelig

Med en sejr i Texas i dag bliver Mitt Romney reelt Obamas udfordrer.

Succes. Peter 'Ålen' Aalbæk Jensen kan se tilbage på et glimrende Cannes-år. - Foto: Thomas Sjørup (arkiv)

Hele verden køber 'Jagten' efter Cannes-succes

Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen kan gå på vandet og melder 'udsolgt'.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

02:29

28. maj. KL. 17.03 TV Bonderøvens overmænd bor i Hobbit-byen