Annonce
Internationalt 27. aug. 2010 KL. 09.59

EU's socialdemokrater: Rohdes syn på romaer er nærmest ulækkert

Den socialistiske og socialdemokratisk gruppe vil samle et flertal i parlamentet om en ny handlingsplan for romaer.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Kort om romaer:

Roma er en etnisk gruppe med en vis grad af fælles sprog og kultur, der fortrinsvist lever spredt rundt omkring i Europa, hovedsageligt i østeuropa. Romaerne nedstammer efter alt at dømme fra et nomadisk folk med udgangspunkt i det nordlige Indien.

Igennem mere end ét tusind år har romaerne været en integreret del af den europæiske civilisation. I dag er romaerne med en anslået befolkning på 10-12 millioner mennesker den største etniske minoritet i Europa, og de er tilstedeværende i alle 27 EU-medlemsstater. De fleste romaer er EU-borgere.

En kommentar fra Jens Rohde (V) vækker international forargelse.

Den danske EU-parlamentariker har udtalt, at de udviste romaer i Danmark og Frankrig ikke kom for at arbejde, men for at tigge og begå kriminalitet, og det får nu talsmanden for den socialdemokratiske gruppe i EU-parlamentet helt op i det røde felt.

LÆS OGSÅ EU-politikere angriber dansk udvisning

»Hvor ved han fra, at de alle er blevet udvist på korrekt juridisk basis? De er jo blevet masseudvist. Det er en meget dum kommentar fra Jens Rohde. Det grænser nærmest til det ulækre, at en dansk politiker overhovedet kan finde på at sige sådan«, siger Tony Robinson til politiken.dk.

Kender han overhovedet nogen romaer?
Tony Robinson kritiserer Jens Rohde for en »manglende viden« og »gammeldags tankegang« i forhold til romaer, der lever i EU.

»Kender han overhovedet nogen romaer? Hans kommentar minder mig mest om Storbritannien for et par hundrede år tilbage, da vi plejede at sende vores kriminelle til Australien. Det er det samme, han vil gøre med de udviste romaer«, siger Tony Robinson.

Han mener, at der straks skal gøres noget for at forbedre romaers forhold i EU.

»Vi har alt for længe debatteret om romaer. Vi skal snart handle«.

Kender han overhovedet nogen romaer? Hans kommentar minder mig mest om Storbritannien for et par hundrede år tilbage, da vi plejede at sende vores kriminelle til Australien. Det er det sammen, han vil gøre med de udviste romaer

Tony Robinson, Talsmand for den socialdemokratiske gruppe i EU-parlamentet.

Jens Rohde svarer igen
Jens Rohde er lodret uenig i kritikken fra Tony Robinson. Han fastholder sin kritik og siger, at den kun omfatter de romaer, der allerede er blevet udvist.

»Det må stå for Tony Robinsons egen regning, når han siger, at jeg er gammeldags i min måde at forholde mig til romaer«, siger Jens Rohde og fortsætter:

»Min kritik handler kun om de udviste romaer. Hvis romaer vil arbejde eller studere i EU, skal de være mere end velkomne. Men kommer de kun for at begå kriminalitet eller tigge, skal de ikke være omfattet af den frie bevægelighed«, fortsætter han.

Kritikken samler støtte
Den socialistiske og socialdemokratiske gruppe har udsendt en pressemeddelelse om, at de vil sparke gang i roma-debatten til næste parlamentssamling, efter at myndighederne i en række EU-lande i sommerens løb er begyndt at rydde lejre og sende romaer tilbage til de lande, de kommer fra – oftest Rumænien og Bulgarien.

Kritikken samler støtte fra både venstrefløjen og dele af parlamentets dominerende, konservative gruppe. Derfor er det sandsynligt, at gruppeformændene i næste uge vil kunne beslutte at sætte en debat på dagsordenen for Europaparlamentets samling i Strasbourg 6.-10. september.

Udvist.  De første 60 udviste romaer fra Frankrig ankom i sidste uge til lufthavnen i Bukarest, Rumænien.

LÆS OGSÅ Italien roser franske roma-udvisninger

Som led i en storstilet plan har Frankrig allerede udvist 200, og planen er at nå op på 700 inden udgangen af august. Inden for de næste to-tre måneder skal halvdelen af 600 ulovlige lejre være ryddet og lukket.

Tyskland, Danmark og Sverige følger med
Tyskland forbereder hjemsendelse af 12.000 romaer til Kosova over de næste tre år, selv om halvdelen af dem er børn og voksne, som er vokset op i Tyskland. Belgien udviste i juli 700 romaer, mens Italien helt tilbage i 2008 erklærede nødret over for romaer

LÆS OGSÅ Rumænsk præsident: Udvisning af romaer er forkert

I juli blev 23 romaer anholdt på Amager og udvist, og ifølge Københavns Politi blev yderligere 14 hjemsendt midt i august.

Sverige har udvist 50 østeuropæiske romaer for tiggeri, selv om tiggeri slet ikke er forbudt i Sverige. Om mindre end en måned er der valg i Sverige, og den borgerlige regering er under pres fra det både fremadstormende parti Sverigedemokraterne.

Annonce
Annonce
Annoncer
EURO 2012
29. maj. KL. 10.00 opdateret KL. 10.05
Ude. Thomas Sørensen blev skadet i weekendens kamp mod Brasilien, som landsholdet tabte med 3-1. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Skade koster Thomas Sørensen EM-plads

Kasper Schmeichel skal til EM-slutrunden i stedet for den rygskadede Thomas Sørensen.

Uovervindelig? Hvis Mitt Romney vinder halvdelen af de delegerede i dagens primærvalg i delstaten Texas, vinder han samtidig reelt posten som republikanernes præsidentkandidat mod Obama. - Foto: Olivier Douliery

Primærvalg: I dag kan Romney blive uovervindelig

Med en sejr i Texas i dag bliver Mitt Romney reelt Obamas udfordrer.

Succes. Peter 'Ålen' Aalbæk Jensen kan se tilbage på et glimrende Cannes-år. - Foto: Thomas Sjørup (arkiv)

Hele verden køber 'Jagten' efter Cannes-succes

Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen kan gå på vandet og melder 'udsolgt'.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

02:29

28. maj. KL. 17.03 TV Bonderøvens overmænd bor i Hobbit-byen