Midtvejsvalg i USA

Midtvejsvalget i USA gav tæv til Barack Obamas demokratiske parti, som tabte cirka 60 pladser i Repræsentanternes Hus og seks pladser i Senatet. Guvernørposter røg også til republikanerne i stor stil.

LÆS MERE Amerikanerne gav Obama store smæk

PRÆSIDENTENS SVAR Obama tager det fulde ansvar for vælgertæv

Et par emner går igen, når man kigger bredt ud over de hundredvis af valgkampe, som det amerikanske midtvejsvalg består af.

Økonomien:

Amerikanerne har altid skelet kraftigt til økonomien, før de sætter deres kryds i valgboksen, og efter den økonomiske krise er emnet blevet endnu vigtigere.

Barack Obama overtog en løbsluppen økonomi, men trods løfter og milliardinvesteringer er situationen ikke rigtig blevet bedre. Arbejdsløsheden ligger på 9,6 procent.

Obamas plan er at investere sig ud af krisen, bl.a. ved at investere kraftigt i infrastruktur. Republikanerne slår hårdt på, at det skal være slut med megadyre planer, som kun gør underskuddet endnu større. En række konservative demokrater er enige.

Desuden vil Obama droppe Bushs skattelettelser til folk, der tjener over 250.000 dollar (to-tre procent af befolkningen), hvilket republikanere og konservative demokrater er imod. Dog kan parterne muligvis blive enige om et kompromis: højere skatter for de rigeste mod et generelt skattestop for alle andre.

LÆS MERESlipseløs Obama kaster gigantbeløb ind i valgkamp

Immigrationslov:

Arizonas lokale kongres vedtog tidligere i år en uhyre stram immigrationslov, der for eksempel giver politiet lov til at stoppe alle med latinoudseende for at afkræve dem dokumentation for, at de opholder sig legalt i landet.

Loven skød en kraftig debat i gang, der ikke blev mindre, da en dommer underkendte loven med henvisning til, at indvandringspolitik er en opgave for de føderale myndigheder - ikke delstatskongresser. Flere konservative taler nu for, at forfatningens regel om, at alle, der er født i USA, kan blive amerikanske statsborgere, skal ophæves.

Demokraterne er meget kritiske, mens mange republikanerne sympatiserer med Arizonas lovgivning.

LÆS MEREDommer siger nej til Arizonas ultrastrenge indvandrerlov

Sundhedsreform:

Efter drøje forhandlinger fik Barack Obama presset en fortyndet sundhedsreform igennem Kongressen.

Resultatet er dog ikke blevet mødt med et jubelbrøl fra befolkningen, og mange republikanerne går til valg på at lave reformen om.

LÆS MEREObama har underskrevet sin sundhedsreform

Korruption:

En stribe politikere - primært demokrater - slås med anklager om korruption.

Skandaler har allerede væltet Illinois' guvernør, Rod Blagojevich, og stoppet den mand, som Blagojevich udpegede til at afløse Barack Obama i Senatet, Roland Burris.

Anklager om korruption har også kostet kongresmedlem Alan B. Mollohan fra West Virginia hans nominering til en ny periode. Kongresmedlem Charles Rangel, new yorker med 40 års erfaring fra Kongressen, skal igennem en valgkamp med 13 sigtelser hængende over hovedet - bl.a. mistænkt for at lyve om boligforhold for at spare i skat.

Korruption præger ikke den nationale dagsorden, men emnet kan sagtens få betydning i en stribe opgør. Og i et valgår, hvor demokraterne i forvejen er upopulære, hjælper skandalesager selv sagt ikke.

LÆS MERETidligere guvernør dømt for falsk vidneudsagn