Annonce
Internationalt 25. sep. 2010 KL. 13.33

Miliband-brødrenes dramavalg afgøres i dag

Løbet er rasende tæt mellem de to brødre i kampen om posten som formand for Labour.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Fremtiden

Fremtiden under Ed Miliband: EM mener, at Labour mistede stemmer ved valget, fordi partiet har mistet sine værdier. Hans centrale mål vil være at sænke uligheden i Storbritannien gennem skattereformer.

Internt i partiet vil han gå efter at styrke demokratiet, men han lover også at reflektere græsrøddernes synspunkter, når det skal besluttes, hvilke politiske positioner, Labour skal indtage.

Fremtiden under David Miliband: DM vil fortsætte reformer på uddannelsesområdet, sætte ind mod asocial adfærd og sikre politiske reformer - områder, han mener, Labour står stille på.

Internt i partiet kan han komme til at få en barsk tid - ingen har de tre store fagforbund har givet ham deres støtte - den har de givet til Ed. DM vil gå efter at få partiet til at appellere til et bredt udsnit af den britiske befolkning.

Fire måneder efter det dramatiske valgnederlag, får det britiske Labour-parti i eftermiddag en ny leder.

Fem kandidater har kæmpet om at afløse forhenværende premierminister Gordon Brown, som trådte tilbage samme dag, som den konsevative leder David Cameron erklærede, at han var parat til at danne Storbritanniens første koalitionsregering siden Churchill, med Liberaldemokraterne og leder Nick Clegg.

LÆS OGSÅClegg har tabt over hver tredje stemme

Siden har Labour forsøgt at komme på benene uden en leder, men i eftermiddag på partiets kongres i Manchester er det slut - og det eneste, der nu er sikkert, er, at lederen i morgen hedder Miliband.

LÆS OGSÅLabour før valget: Vi er fucked

Men bliver det Ed eller David?

Undervejs har pilen i store træk peget på storebror og udenrigsminister under Brown, 45-årige David Miliband.

Men 40-årige Ed har som forhenværende energi- og miljøminister i samme regering, holdt sig godt til, og for første gang i går lå han i front hos visse bookmakere.

Observatører mener dog, at stemmerne ligger for tæt til en spådom - ikke fordi David Miliband ikke ligger til at vinde på direkte stemmer - men fordi anden- og tredjepræference-stemmerne forventes at blive afgørende.

LÆS OGSÅBrødrene Miliband slås om Labour

Ed Milibands kampagnehold håber nemlig, at deres kandidat kommer til at høste anden- og tredjeprioritetsstemmerne, når de øvrige tre kandidater - Diane Abbott, Ed Balls og Andy Burnham - forventeligt falder bort.

Forlader ikke politik, hvis han taber
Ifølge The Guardian har de to brødres rådgivere holdt et hemmeligt møde for at diskutere, hvilken rolle brødrene hver især kunne få i hinandens skyggekabinet, såfremt den ene taber til den anden. De har også begge finpudset deres sejrstaler og er klar til at indtage talerstolen som sejrherrer.

Skulle David Miliband gå hen og tabe til sin lillebror, har han dog ingen intentioner om at trække sig fra politik.

»Jeg stillede ikke op i South Shields i (parlamentsvalget red.) i maj for at løbe fra posten i september. Mine vælgere er vigtige for mig, og jeg har bestemt ikke tænkt mig at forlade dem«, siger han til BBC.

Blev opfordret til oprør
De to brødre repræsenterer Labours to fløje - mens David Miliband betragtes som værende på partiets højrefløj og støttes af tidligere premierminister Tony Blair, står Ed Miliband på partiets venstrefløj og blev under den tidligere regering anset som Browns mand. De to udarbejdede sammen Labours valgmanifest op til valget i maj.

For et par år tilbage kom David Miliband under pres, da han angiveligt blev opfordret til at lede et oprør mod Brown, men han har aldrig gjort alvor af muligheden.

Hvad med underskuddet
Uanset hvilken af brødrene, der vinder i eftermiddag, kommer de allerede på morgensdagens tidlige sendeflade til at fremlægge deres strategi for det massive underskud på det britiske statsbudget på 150 milliarder pund.

Gennem valgkampen har David Miliband og den tidligere finansminister Alistair Darling talt for, at Labour skal holde sig til planen om at halvere underskuddet igennem de kommende fire år - og at Labour-partiet selv skal statuere et eksempel og skære i udgifterne.

Ed Miliband mener dog, at den plan blot skal være »udgangspunkt« for en videre debat.

Tre millioner har stemt
Omkring tre millioner forventes at have stemt om formandsposten og stemmesedlerne verificeres og tælles af det uafhængige Electoral Reform Services.

Ifølge reglerne åbnes for nomineringer til skyggekabinettet dagen efter valget er afgjort. Navnene skal være indgivet senest næste onsdag.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
29. maj. KL. 11.56
Foto: JUST LARS

Søvndal: Skattereform er et skulderklap til lønmodtagere

Regeringen forsvarer, at skattereformen er socialt afbalanceret.

Film
29. maj. KL. 12.38
Falmet. Bruce Willis er langt fra fordums styrke, mener Politikens anmelder. Her ses Willis ved den netop overståede Cannes-festival, hvor han deltog på grund af sin medvirken i filmen 'Moonrise Kingdom'. - Foto: Lars Just

Bruce Willis stiller efterhånden op til hvad som helst

Actionhelten er reduceret til birolleskuespiller. Også i den ringe 'Catch 44'.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien