Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 4. okt. 2010 KL. 12.39 opdateret 4. okt. 2010 KL. 14.22

Sverigedemokraterne debuterer i vigtig afstemning

De etablerede partier ignorerede totalt Sverigedemokraterne, som endte med at pege på de borgerlige til formandsposten i den svenske riksdag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Valg i Sverige

Den 19. september 2010 var der valg i Sverige.

Sveriges borgerlige blok - Alliansen - med statsminister Fredrik Reinfeldt i front fik flest stemmer. 173 mandater ud af 349.

Den socialdemokratisk-ledede blok har fået 156 mandater, mens Sverigedemokraterna, som er det nye parti i parlamentet, har fået 20 mandater i Riksdagen.

Dermed står Sverigedemokraterna i princippet med nøglen til statsministeriet, men ingen at de to blokke vil samarbejde med det indvandrerkritiske parti.

INTERAKTIV GRAFIK: Fra kong Sverker til Rigsdagsvalg 2010

En intens nervekrig er slut i det svenske parlament, Riksdagen. Den borgerlige Per Westerberg er valgt som ny formand for 'Tinget'.

Valget sker efter indædt spænding, hvor både de borgerlige og venstrefløjen totalt har ignoreret det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne, selv om ingen af dem kan samle flertal uden partiets hjælp.

Sverigedemokraterne har igen og igen prøvet at få forhandlinger i gang, men blokkene har sværget, at de vil holde partiet uden for indflydelse. Til trods for at dagens afstemning stod om den vigtige formandspost, holdt blokkene deres ord.

Efter den skriftlige afstemning stod det så klart, at partiets stemmer gik til Moderaternes Per Westerberg, som også de seneste fire år har haft formandsposten.

Største blok får posten
Dagens valg i Riksdagen var første gang, de svenske politikere skulle i sving efter valget for to uger siden.

Her genvandt den borgerlige alliance med Moderaternes Fredrik Reinfeldt i spidsen valget, men uden at kunne samle flertal alene.

LÆS MEREReinfeldt syv stemmer fra absolut flertal

Kampen om formandsposten i Riksdagen stod mellem Moderaternes Per Westerberg og Socialdemokraternes Kent Härstedt.

Sverigedemokraterne har opfordret begge blokke til forhandlinger, men ifølge partiets gruppeformand, Björn Söder, har ingen af dem taget imod invitationen.

Derfor har partiet valgt at pege på kandidaten fra den største blok, siger han til Dagens Nyheter.

Rebel på venstrefløjen
I starten så det ud til, at partiet havde fået rollen som tungen på vægtskålen, men da stemmerne var talt op efter tre gennemtællinger, afslørede de lidt af en pudsighed.

Westerberg fik 194 stemmer, mens der var 153 sedler med Kent Härstedts navn på. Oppositionen havde imidlertid 154 personer til stede ved afstemningen, så en af dem har altså stemt på den borgerlige kandidat.

Desuden missede to oppositionspolitikere afstemningen - den ene, fordi hun ifølge Dagens Nyheter var på toilettet, den anden fordi han er i udlandet.

De tre 'manglende' stemmer betyder, at Per Westerberg faktisk ikke havde behøvet Sverigedemokraternes stemmer for at blive valgt. Hvis partiet havde peget på Härstedt, ville han have fået 173 stemmer mod Westerbergs 174.

Ny regering i morgen
Ifølge avisen Dagens Nyheter er formanden for Riksdagen på papiret Sveriges næstmest magtfulde mand - kun overgået af kongen.

I praksis er statsminister Fredrik Reinfeldt dog landets politiske leder. I morgen præsenterer han sin nye regering.