Annonce
Internationalt 3. nov. 2010 KL. 18.32 opdateret 3. nov. 2010 KL. 20.22

Obama tager det fulde ansvar for vælgertæv

Jeg har ikke gjort det godt nok, siger USA's præsident, Barack Obama, der vil samarbejde med republikanerne.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Midtvejsvalg i USA


Midtvejsvalget i USA gav tæv til Barack Obamas demokratiske parti, som tabte cirka 60 pladser i Repræsentanternes Hus og seks pladser i Senatet. Guvernørposter røg også til republikanerne i stor stil.

LÆS MERE Amerikanerne gav Obama store smæk

PRÆSIDENTENS SVAR Obama tager det fulde ansvar for vælgertæv

Den dårlige økonomi, det elendige samarbejde i Kongressen og frustrationen blandt de amerikanske vælgere.

Alle den slags ting tager USA's præsident, Barack Obama, ansvaret for.

Præsidenten holdt pressemøde efter, at hans demokratiske parti fik en endefuld af vælgerne ved det såkaldte midtvejsvalg.

LÆS MEREAmerikanerne gav Obama store smæk i nat

Ét ord gik igen mange gange i det næsten en time lange pressemøde: ansvar.

»Jeg må tage direkte ansvar for, at vi ikke har nået så stort fremskridt, som vi havde ønsket«, siger han.

»De senste uger har jeg haft fornøjelsen at møde folk fra fabrikgulve til baghaver. Og gårsdagens stemmer bekræfter, hvad jeg har hørt: at folk er dybt frustrerede med vores økonomi og bekymrende for fremtiden for børn og børnebørn. De vil have fremskridt hurtigere«, sagde han.

Brudte løfter
Præsidenten erkendte, at han ikke har levet op til de store løfter fra 2008.

»Vi var så opsatte på at ændre ting, at vi ikke ændrede måden ting bliver gjort på. Jeg måtte underskrive love med earmarks (når store love indeholde penge til lokale formål for at blive stemt igennem, red.) i modsætning til, hvad jeg havde lovet, jeg ville gøre«, sagde han.

»Det virkede på folk som om, at vi fortsatte, som vi plejede. Jeg må tage det fulde ansvar for, at vi ikke er nået langt nok på de områder«

Smæk i vælgerboksen
Det var en hård nat for demokraterne. Partiet har mistet

  • cirka 60 pladser - og dermed flertallet - i Repræsentanternes Hus.
  • mindst seks pladser i Senatet
  • og samlet set otte guvernørposter

Dermed har republikanerne fået stor indflydelse frem til næste valg i 2012.

»Jeg behøver vist ikke at fortælle jer, at det var en lang nat for mig«, sagde Obama.

LÆS OGSÅDemokraterne kunne ikke engang vinde på Obamas hjemmebane

På sit pressemøde lovede præsidenten, at han vil sætte sig ned med republikanerne og prøve at finde løsninger og kompromisser.

»Jeg er meget optaget af at høre gode idéer, uanset hvor de kommer fra eller fra hvem. Derfor vil jeg inddrage republikanerne i seriøse diskussioner«, siger han.

Han opfordrede alle politikere til at lægge de to seneste års hårde kampe i Kongressen bag sig.

»Jeg er ikke så naiv at tro, at folk nu lægger politik til side, men jeg håber, at alle vil fokusere på emner og søge enighed, og det skal også gælde mig«, sagde han.

Stadig relevant
Også tidligere præsidenter har prøvet den specielle disciplin med at skulle forklare et nederlag ved et midtvejsvalg.

Vælgerne har en tendens til at vende sig mod præsidentens parti, så både George W. Bush og Bill Clinton har stået i samme situation.

Mest berømt er Clintons tale efter den republikanske jordskredssejr i 1994.

»Præsidenten er stadig relevant«, sagde han ved den lejlighed - usædvanlige ord fra en mand, der på papiret var verdens mest magtfulde person.

Clinton rakte hånden ud mod republikanerne, og to år senere genvandt han sikkert præsidentposten.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
29. maj. KL. 11.56
Foto: JUST LARS

Søvndal: Skattereform er et skulderklap til lønmodtagere

Regeringen forsvarer, at skattereformen er socialt afbalanceret.

Film
29. maj. KL. 12.38
Falmet. Bruce Willis er langt fra fordums styrke, mener Politikens anmelder. Her ses Willis ved den netop overståede Cannes-festival, hvor han deltog på grund af sin medvirken i filmen 'Moonrise Kingdom'. - Foto: Lars Just

Bruce Willis stiller efterhånden op til hvad som helst

Actionhelten er reduceret til birolleskuespiller. Også i den ringe 'Catch 44'.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien

Det sker
Koldt. Distortion-gængerne må feste i regnkluns og sweatere. - Foto: MARTIN SLOTTEMO LYNGSTAD (arkiv)
29. maj. KL. 11.57

Distortion-dagene bliver kolde og regnfulde

ibyen anbefaler

restaurant & cafe