Koreakonflikten

Foto: AP

• Konflikten mellem Syd- og Nordkorea stammer helt tilbage fra Koreakrigen, der fandt sted fra 1950 til 1953. Krigshandlingerne sluttede med en stilstandstraktat, men der blev aldrig indgået en officiel fredsaftale.
• 25. maj 2009 trak Nordkorea sig ud af stilstandstraktaten, og derfor er de to lande i princippet stadig i krig.
• De to lande har i nyere tid skiftevis pustet liv i spændingerne.
• Nordkorea har med hård retorik truet Sydkorea med krig, og provokeret ikke bare naboerne, men også især USA og Japan med mulige atomprøvesprængninger og test af missiler, som i flere tilfælde er blevet tolket, som deciderede angreb.
• Sydkorea har svaret igen ved at afholde talrige militærøvelser sammen med USA.
• Konflikten eskalerede for alvor i slutningen af 2012 og begyndelsen af 2013, hvor Nordkorea først opsendte sin første satellit nogensinde og siden foretog en underjordisk atomprøvesprængning.
• Nordkoreas leder, Kim Jong-un, fulgte op med trusler om atomangreb på Sydkorea og USA.
• FN's sikkerhedsråd svarede igen med sanktioner mod Nordkorea.
• Siden har Nordkorea anbefalet omverdenen at evakuere sine ambassader på den koreanske halvø, og landet har også blokeret den vigtig industrizone Kaesong, som Nord og Syd deler.
• Nordkorea har historisk set haft støtte fra Kina, men på det seneste er også den folkerige stormagt blevet træt af regimet i Pyongyang, og har bed det om at stoppe sine atomprøvesprængninger. Det har nordkoreanerne afvist.

Da Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, i morges sad i møde med den amerikanske leder af FN's styrker i Sydkorea, blev mødet pludselig afbrudt.

Den øverstkommanderende havde netop fortalt Peter Christensen og de øvrige besøgende fra Natos parlamentariske forsamling om konflikten mellem Nord- og Sydkorea, der blev optrappet for knap seks måneder siden, da et sydkoreansk krigsskib sank, og Nordkorea blev mistænkt for at stå bag.

LÆS ARTIKELNordkorea angriber Sydkorea

Men da Nordkoreas raketter faldt ned over Sydkorea, blev mødet afbrudt.

»Han måtte pludselig forlade mødet, da han var i gang med at fortælle, at forholdet mellem de to lande er blevet forbedret. Det er det jo så ikke«, fortæller Peter Christensen fra den sydkoreanske hovedstad Seoul.

Ingen spor af panik
Han kan let mærke, at angrebet påvirker sydkoreanerne.

»Det fylder meget i medierne, de snakker om det og er meget påvirkede. Men de tager det roligt. For koreanerne er konflikten jo nærmest blevet et livsforhold. De har levet med denne her situation siden 1953, og der er ingen panik at spore«, siger Peter Christensen.

LÆS ARTIKELKorea-ekspert: Det er en ufattelig farlig situation

I Sydkorea er vurderingen ifølge venstremanden, at angrebet kan have noget at gøre med den magtoverdragelse, der er ved at finde sted i Nordkorea. Selv om Sydkorea har advaret sin nordlige nabo om at flere angreb er uacceptabelt, vil landet foreløbig ikke slå igen, vurderer den politiske ordfører.

»Sydkorea har for meget på spil i forhold til at optrappe konflikten, alene af den grund, at Seoul ligger små 40 kilometer fra grænsen, hvor Nordkorea har opstillet raketbatterier«, siger han.

Militært indgreb koster mange menneskeliv
Heller ikke verdenssamfundet kan gribe militært ind i landet, selv om det takket være sine atomvåben udgør en trussel, og selv om millioner af mennesker er i fare for at sulte. Et indgreb vil have for store konsekvenser.

»Det er jo ekstremt, at man har en diktator, der bruger alle landets sparsomme ressourcer på militær, samtidig med at befolkningen i perioder må sulte. Men netop fordi de er et land, der bruger så mange ressourcer på militær, er det svært at løse konflikten«.

LÆS ARTIKEL USA fordømmer Nordkoreas »krigeriske handlinger«

»Der er ingen tvivl om, at hvis man griber militært ind, kunne man godt overvinde Nordkorea, men det ville føre til enorme tab i Seoul, fordi det ligger så tæt på«, siger Peter Christensen.

Håber på kinesisk fordømmelse
I stedet vil Sydkorea forsøge at lægge pres på Nordkorea gennem FN. Da det sydkoreanske krigsskib sank i marts, var Kina tilbageholdende med at støtte, at FN kritiserede Nordkorea. Ifølge Kina var der for få beviser på, at det var Nordkorea, der stod bag.

»Så længe Kina holder hånden over Nordkorea, er det svært at lægge et stærkt internationalt pres. Men jeg håber meget, at Kina denne gang vil støtte op om en skarpere fordømmelse«.

Peter Christensen bliver i Sydkorea frem til torsdag. I morgen er det planen, at han skal besøge den demilitariserede zone ved grænsen til Nordkorea.

»Jeg er noget spændt på, om vi får lov til at komme derop. Foreløbig er det ikke blevet aflyst. Det bliver interessant at opleve at stå der, nærmest ansigt til ansigt med grænsevagterne«, siger Venstres politiske ordfører.