Annonce
Internationalt 6. dec. 2010 KL. 11.47

Amerikansk flyselskab får skylden for Concorde-styrt

Det var Continentals skyld, at et Concordefly brød i brand og styrtede i Paris i 2000, fastslår fransk domstol.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

CONCORDE


Concorde under landing.

Overlydsfly udviklet til langdistanceruter af Storbritannien og Frankrig.

Flyet kunne tage omkring 100 passagerer og kunne krydse Atlanten på blot tre timer.

Blev i 1976 sat i drift på ruter til Rio de Janeiro og Bahrain. Senere fulgte ruter til Washington og New York.

Concorden fløj med en fart på to gange lydens hastighed (Mach 2 eller knap 2.200 km/t) og var under flyvningerne oppe i ca. 18 km.'s højde.

Continental bærer ansvaret for katastrofen i Charles de Gaulle-lufthavnen, hvor et Concordefly fra Air France brød i brand og styrtede ned i et hotel.

En tabt del fra et Continentalfly udløste tragedien. Og den skyldes mangelfuld vedligeholdelse fra det amerikanske flyselskabs side.

Selskabet - og en af dets mekanikere - bærer skylden for, at det gik galt. Det fastslår en domstol i Pontoise ved Paris ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mekanikeren får 15 måneders betinget fængsel og skal sammen med flyselskabet betale en bøde på halvanden million kroner for ulykken.

LÆS ARTIKELRetssag om flykatastrofe begynder 10 år efter styrtet

Den konkluderer, at Continentals personale ikke fulgte vedligeholdelsesprocedurerne godt nok og dermed bærer ansvaret for, at flystumpen kunne dratte ud af maskinen og ende på landingsbanen.

ULYKKESÅRSAG.  Den titanium-stang, der udløste Concordekatastrofen fotograferet på landingsbanen af havarikommissionen efter styrtet. Arkivfoto: AP. Det amerikanske selskab har i retten forsvaret sig med, at Concorden efter dets opfattelse brød i brand før maskinen ramte den lille, tabte metalstang fra Continentals DC 10-fly.

Men selskabet og dets medarbejder er med dommen fundet skyldige i uagtsomt manddrab.

Til gengæld har retten frifundet mekanikerens sjakbajs og tre franske fly-ingeniører for ansvar for tragedien. Franskmændene blev beskyldt for at have været vidende om, at flytypen havde en svaghed, men at de intet gjorde for at rette fejlen - en anklage, retten ikke dømte dem for.

LÆS OGSÅAnsvar for Concorde-ulykke skal placeres

Ulykken skete den 25. juli 2000, hvor en Concordemaskine lettede fra Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris med 109 mennesker om bord.

Da maskinen skulle lette, kørte den over en 43 cm lang metalstand, der var blevet tabt af et DC 10-fly fra Continental, der kort forinden havde benyttet samme bane. Det fik venstre dæk under flyet til at eksplodere, så gummiet blev skudt gennem luften.

STYRT.  Luftfoto af det hotel i Gonesse, som Concorde-flyet ramte.Brand i brændstoftank
Nogle af gummistumperne rev hul i brændstoftankene i vingerne og udløste en brand i tanken. Piloterne forsøgte forgæves at vinde højde og få styr på flyet, men det lykkedes ikke: Maskinen endte med at styrte til jorden, hvor det ramte et hotel.

Ud over flyets besætning og passagerne døde fire ofre på jorden ved katastrofen, der beseglede det avancerede flys skæbne.

Selv om Concordeflyene blev ændret og brændstoftankene blev beskyttet bedre mod lignende hændelser, så var tilliden til flyene væk. Passagerne holdt sig væk, og i 2003 meddelte British Airways og Air France, at de ville indstille flyvningerne med Concorde-maskinerne.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
29. maj. KL. 11.56
Foto: JUST LARS

Søvndal: Skattereform er et skulderklap til lønmodtagere

Regeringen forsvarer, at skattereformen er socialt afbalanceret.

Film
29. maj. KL. 12.38
Falmet. Bruce Willis er langt fra fordums styrke, mener Politikens anmelder. Her ses Willis ved den netop overståede Cannes-festival, hvor han deltog på grund af sin medvirken i filmen 'Moonrise Kingdom'. - Foto: Lars Just

Bruce Willis stiller efterhånden op til hvad som helst

Actionhelten er reduceret til birolleskuespiller. Også i den ringe 'Catch 44'.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien