Det skal være langt sværere at profitere fra menneskehandel i Europa end tidligere har været.

Strafferammen skal hæves, politisamarbejdet landene i mellem skal intensiveres mærkbart og endeligt skal der udnævnes en anti-menneskehandels-koordinator som skal lede den europæiske front mod det som populært kaldes moderne slaveri eller Human Trafficking.

LÆS ARTIKEL Danmark kan blive et fristed for menneskehandel

Det har EU-parlamentet blandt andet være med til at vedtage i dag. Et flertal af parlamentarikerne stemte for direktivet uden sværdslag; 643 stemmer for, 10 imod og 56 hverken for eller imod.

»Det er et stort skridt i kampen mod menneskehandlen. Vi støtter ofrene og bekæmper bagmændene på en gang«, siger socialdemokraten Britta Thomsen på vej ud af døren til plenarsalen til politiken.dk

Den tekst, som Parlamentets og Rådets repræsentanter er blevet enige om, fastsætter minimumsregler for definitionen på strafbare handlinger og straffe for menneskehandlere samt introducerer fælles regler for at optrappe forebyggelse af kriminalitet og beskyttelse af ofre.

Strengere straf til bagmænd
Der har fra starten af denne uge været bred enighed om direktivet blandt de danske parlamentarikere. Lige fra Venstre, Socialdemokratiet til SF og DF har der været opbakning til det nye direktiv. Overrodnet har der også været enighed blandt grupperne i EU-parlamentet.

Direktivforslaget indeholder først og fremmest en bredere definition af begrebet trafficking. Udnyttelsesbegrebet omfatter nu udnyttelse af andre til prostitution, tvangsarbejde, tvangstiggeri og anden form for kriminalitet.

Således inkluderer begrebet flere former for kriminalitet end tidligere.

Endvidere indgår fjernelse af organer, ulovlig adoption og tvangsægteskaber også i direktivet. Endeligt pålægger det nye initiativ også, at medlemsstaterne indfører en maksimumstraf på mindst fem år og under særlige skærpede omstændigheder ti år for menneskehandel.

Skal implementeres hurtigt
Ifølge kommissæren for retlige og indre anliggender, Cecilia Malmström, skal landene i EU implementere det nye direktiv inden for to år.

Kommissæren påpegede endvidere i plenarsalen i Strasbourg, at EU ville holde øje med de lande, som har kriminaliserede sexkøb - eksempelvis Sverige.

I løbet af de næste tre år, skal det undersøges, om der har været gode resultater gennem kriminaliseringen af sexkøb – hvis det er tilfældet, er hun åben overfor en stramning i det nye direktiv.

Danmark forsat på sidelinien
Direktivet vil dog som det ser ud nu, ikke få nogen betydning for Danmarks indsats på området.

LÆS ARTIKELJagten på kvindehandlens bagmænd forstærkes

Det danske retsforbehold udelukker nemlig Danmark fra at være en del af et fælles direktiv til bekæmpelse af menneskehandel. Med Lissabon-traktaten blev strafferetslige område ikke længere et mellemstatsligt anliggende, men overstatsligt. Konkret betyder det, at Danmark står uden for alle de nye tiltag, som EU tager på det retslige område.

Igår argumenterede Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby for, at Danmark dog godt kunne være med, hvis de resterende lande i EU accepterede dansk deltagelse og dernæst, hvis det blev vedtaget i folketinget.

»Det er meget ærgerligt, at Danmark bliver blokeret af et retsforbehold. Det mener vi også skal afskaffes. Men der er intet i vejen for, at vi kan tilslutte os det direktiv, som allerede foreligger. Hvis de øvrige lande i EU ikke blokerer for vores deltagelse, og der er flertal i folketinget, kan vi sagtens være med«, lød det fra Ellen Trane Nørby.

Flere hundrede tusinde mennesker handles hvert år til eller inden for EU. 43% af ofrene (overvejende kvinder og piger) udnyttes til prostitution. 32% udnyttes som arbejdskraft under urimelige forhold.