Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 5. jan. 2011 KL. 21.31 opdateret 5. jan. 2011 KL. 21.46

Fly fra Oslo forsøgt kapret

En mand ombord sagde, at han havde en bombe.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et fly fra Turkish Airlines på vej fra Oslo til Istanbul blev onsdag forsøgt kapret, bekræfter flyselskabet over for norsk TV 2.

Flyet forlod Oslo-lufthavnen Gardermoen klokken 16.00, og da flyet var nær Istanbul, forsøgte en mand at komme ud i flyets cockpit med beskeden »jeg har en bombe på mig«.

Manden, der forsøgte at kapre flyet, blev ifølge flyselskabet holdt tilbage og blev overdraget til politiet, da flyet landede i Atatürk Lufthavnen i Istanbul.

Talte tyrkisk
Den norske netavis VG har haft kontakt med flere af passagererne fra flyet, der er meget chokerede.

Blandt andre Jan Svensen, der ikke lægger skjul på, at episoden var meget dramatisk.

»Vi så en mand, der stod bag i flyet og skreg noget på tyrkisk, som vi opfattede som en trussel. Han var iført en skimaske«, fortæller han.

Der var 59 passagerer ombord, da kapringsforsøget fandt sted.