Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Politiken får adgang til alle WikiLeaks-dokumenterne

Avisen kan som det eneste danske medie fortælle om indholdet af blandt andet 297 dokumenter fra Danmark.

Gem til liste

Wikileaks

Wikileaks.org blev lanceret i 2006 og beskriver sig selv som en medie-organisation, der ikke har til formål at tjene penge.

Deres formål er derimod at bringe vigtig information til offentlighedens kendskab, ved at anonyme kilder kan uploade fortrolige dokumenter og tv-klip på hjemmesiden.

I 2010 skabte WikiLeaks ravage med sine afsløringer fra Afghanistan-krigen. Senere fortsatte afsløringerne med dokumenter om Irak-krigen.

Organisationen har også vakt furore ved at offentliggøre 250.000 lækkede dokumenter fra USA’s udenrigstjeneste. De blev tilsyneladende kopieret af soldaten Bradley Manning på en militærbase i Irak og overdraget Wikileaks, der gik i gang med at dele dokumenterne med udvalgte medier.

3. juni 2013 begyndte retssagen mod ham ved en militær domstol i Maryland, USA.

Politiken har som det eneste danske medie fået fuld adgang til hele Cablegate-lækagen fra Wikileaks.

Fra i morgen begynder Politiken og politiken.dk derfor at publicere historier på baggrund af de godt 250.000 dokumenter, deriblandt de 297 telegrammer som er udgået fra den amerikanske ambassade i København.

LÆS OGSÅUSA lagde pres på Danmark i Muhammedsagen

Første historie, som kan læses i søndagens Politiken, drejer sig om dobbeltspil fra den danske regering vedrørende undersøgelsen af påstande om CIA-fangeflyvninger over dansk territorium.

Adgangen til dokumenterne sker i samarbejde med den norske avis Aftenposten, som kom i besidelse af hele lækagen i december.

»Telegrammerne er essentielle for at kunne gå magthaverne efter i sømmene, og fortælle om de beslutninger der er taget, om de ting som er sket i kulisserne, og hvem der har orienteret hvem om hvad. Vi synes, adgangen er afgørende i forhold til historieskrivning om, hvad der er sket i dansk indenrigs- og udenrigspolitik de seneste år«, siger chefredaktør Anne Mette Svane.

Ikke alle telegrammer vil blive offentliggjort
Hun ser ikke noget problem ved Politikens offentliggørelse af oplysninger i de diplomatiske telegrammer, trods at både danske og udenlandske toppolitikere har advaret imod Wikileaks.

»Vi tager dokumenterne et for et og vurderer om indholdet er så væsentligt og vigtigt, at det er noget, vi vil lave historier på. Vi kører ikke bare løs, men laver en konkret vurdering af hvert eneste dokument«, siger chefredaktør Anne Mette Svane.

»Det er helt afgørende, at vi benytter os af den helt almindelige kritiske journalistiske metode, når vi arbejder med telegrammerne ved at bekræfte historierne med uafhængige kilder«, siger hun.

LÆS OGSÅObamas folk vil overvåge mugne medarbejdere

Dermed bliver der heller ikke tale om, at Politiken offentliggør hvert eneste af dokumenterne, siger Politikens gravechef, John Hansen.

»Vi offentliggør ikke nogen dokumenter, vi ikke også laver historier på. Vi offentliggør kun dem, som knytter sig til de historier, vi laver«, siger gravechefen.

Vil ikke konsultere med myndighederne
Samtidig vil journalisterne på sagen løbende tage stilling til, om oplysninger i dokumenterne taler imod offentliggørelsen eller eventuelt skal anonymiseres.

»Vi vurderer selvfølgelig hele tiden, om det er relevant og i offentlighedens interesse at publicere telegrammer, hvis der for eksempel er konkrete navne eller personoplysninger, som har fortjent beskyttelse«, siger Anne Mette Svane.

Hun vil dog ikke tjekke med relevante myndigheder - som New York Times gjorde det i USA - om de har indsigelser mod offentliggørelsen af specifikke oplysninger i dokumenterne.

»På nuværende tidspunkt, nej. Det materiale, vi har haft mulighed for at overskue indtil videre, indeholder interessante og vigtige oplysninger, men der er ikke noget, som giver os anledning til at trykke på den røde knap«, siger chefredaktøren.

LÆS OGSÅKun få ringer til forsvarets Wikileaks-hotline

Gravechef John Hansen tilføjer, at Politiken selv vil vurdere om offentliggørelsen af specifikke dokumenter indebærer en sikkerhedsrisiko, sammenholdt med dokumenternes væsentlighed.

»Vi tager det ansvar, vi altid har i forbindelse med det, vi offentliggør. Et eksempel er den liste, som blev offentliggjort om, hvad USA anser som terrormål. Den ville jeg aldrig have offentliggjort, for jeg kan ikke se offentlighedens interesse i den«, siger John Hansen.

Udelukkende et praktisk samarbejde
Aftalen med norske Aftenposten kom i stand omkring julen 2010, og kort efter nytår rejste gravechef John Hansen og en journalist til Oslo for at få adgang til dokumenterne.

Aftalen går på, at Politiken kan få lov til at søge i samtlige 250.000 dokumenter i Norge direkte på en computer, som ikke er tilsluttet internet.

Fundene kan Politiken tage med hjem, og selv om det ligger i kortene, at Aftenposten og Politiken gensidigt orienterer hinanden om kommende historier, har Aftenposten ikke nogen kontrol med, hvad Politiken skriver.

LÆS OGSÅSyrien støttede angreb på dansk ambassade

»De har givet os adgang til alle dokumenterne, og har lagt op til at vi samarbejder på historier, så vi kan hjælpes ad med at gennemgå de mange oplysninger. Men vi er naturligvis fuldstændigt redaktionelt uafhængige«, siger Anne Mette Svane.

Også Politikens gravechef, John Hansen, understreger, at det udelukkende er et journalistisk samarbejde.

»Vi har aftalt nogle retningslinjer om at orientere hinanden, men der er ingen penge imellem os eller andet, ud over de rent praktiske spilleregler. Aftenposten sidder med et kæmpemæssigt journalistisk materiale, som de kan se, at de ikke selv har en jordisk chance for at løfte. Så de prøver så at sige bare at lave en større redaktion«, siger John Hansen.

Ikke-forhold til Wikileaks
På Aftenposten vil journalistisk redaktør Ole Erik Almlid ikke afsløre, hvor Aftenposten - og dermed Politiken - har Cablegate-lækagen fra.

LÆS OGSÅNorsk avis har fået alle 250.000 WikiLeaks-dokumenter

»Det kan jeg ikke kommentere. Det handler om kildebeskyttelse. Vi er dog ikke en af Wikileaks' mediepartnere (som fik forhåndsadgang, red.), og det må du så selv konkludere på«, siger han.

Hvad er så jeres forhold til WikiLeaks?

»Vi har et ikke-forhold. Ledelsen af Aftenposten har ikke været i kontakt med WikiLeaks«, siger redaktøren, som understreger, at Aftenposten ikke har givet nogen løfter i forbindelse med, at avisen fik adgang til lækagen.

»Vi har ingen forpligtelser knyttet til dokumenterne, vi har ikke betalt noget som helst, vi har ikke givet nogen returtjenester, og vi står frit til at håndtere og publicere dokumenterne, som vi vil«, siger han.

Aftenposten: Politiken var den rigtige partner
Flere danske medier har løbet Aftenposten på dørene for at få adgang til de diplomatiske telegrammer, men det blev Politiken som fik dem, blandt andet på grund af avisens internationale udsyn.

»Vi har valgt at dele dokumenterne med nogle ganske få medier i forskellige lande, i Danmark Politiken. Det gør vi, fordi vi anser Politiken for en meget seriøs og ordentlig avis, som har kompetencen til at håndtere den her type komplicerede problemstillinger«, siger Ole Erik Almlid.

»Samtidig opfatter vi Politiken som en avis med et internationalt perspektiv, som er vigtigt at have, når man arbejder med de her sager«, siger redaktøren.

LÆS OGSÅKommentar: Medierne danser pardans med Assange

Ole Erik Almlid understreger, at Aftenposten ikke kommer til at gøre alle 250.000 telegrammer offentligt tilgængelige på noget tidspunkt.

De ligger på en computer, som ikke er tilsluttet internettet, som Politiken skal til Oslo for at søge på.

»Det er, så vi kan være helt sikre, at dokumenterne ikke kommer på afveje. Det ligger i sagens natur, at heller ikke vores samarbejdspartnere kan lægge det hele ud, for vi skal tage hensyn til personbeskyttelse, sikkerhed og så videre. Vi har samme etiske forpligt som altid«, siger den journalistiske redaktør.

PolitikenPlus
  • Postkasse Ny model postkasse, som er fremstillet i galvaniseret lakeret stål, og som kommer i et væld af smukke farver. Postkassen er monteret med 6 skift Rukolås.

    Pluspris 1.231 kr. Alm. pris 1.449 kr. Køb
  • Havebog Foråret 2014 udkommer ?Design din have med højbede?, af Nina Ewald. Det er den første bog på det danske marked om dette emne. ?Jeg er vild med højbede, og min egen have rummer adskillige af slagsen?.

    Pluspris 245 kr. Alm. pris 289 kr. Køb
  • Tillidskassen Kassen består af blandede spanske og sydafrikanske kvalitetsvine med både luksusvine, en række gode vine i mellemprisklassen samt dagligvine. Der er min. 9 rødevine og max. to ens vine i kassen.

    Pluspris 1.000 kr. Alm. pris 1.480 kr. Køb
  • Forårsjakke til ham Halifax er en jakke med karakter, tydeligt inspireret af moden i de Skandinaviske hovedstæder med de populære lodrette kviltede syninger,

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Tørklæde Romantisk og eventyrligt tørklæde med forårets smukke lyse og sarte farver.

    Pluspris 369 kr. Alm. pris 449 kr. Køb