’Dr. Luumuno’, står der.

Det hjemmegjorte skilt med malede bogstaver viser vej fra den smalle, røde jordvej og ind i det buskads, hvor Doktor Luumuno bor med sin familie.

Doktor Luumuno er traditionel healer i Macha-distriktet i den sydlige del af Zambia. Han er formand for 60 registrerede traditionelle healere i området, og for nylig har han indgået en yderst kontroversiel aftale med lægerne på det lokale missionshospital.

»Velkommen«, siger han og blotter sine ringe vedligeholdte tænder. En fortand sniger sig ud over underlæben som en lille fløjte.

Småbørn, hundehvalpe, høns og tre-fire kvinder går omkring mellem de seks huse, der i alt udgør familiens base på den varme og vandhungrende savanne.

Svinger sin kohale
Bag køkkenhytten ligger Doktor Luumunos klinik.

Det er her, han dypper sin kohale i urtevand og svinger den gennem luften mod sine patienter med et svirp. Så står patienterne med spredte ben med fødderne placeret på hver sin side af to små grønne vækster, som Luumuno har plantet under et stort træ.

Jorden er faststampet og glat, og der er fine spor i det øverste jordlag, som om nogen har fejet med en lille kost i cirkulære bevægelser. Træets tykke rødder er det eneste, der bryder det sammenstampede område under træet. Et par bænke helt oppe ved træets stamme er Doktor Luumunos venteværelse. Her sidder patienterne typisk på rad og række og venter på, at det bliver deres tur til at komme under pisken.

Få patienter i regntiden
I de perioder, hvor Doktor Luumuno har travlt, kan der sagtens være 60-70 mennesker i kø. Så bor de på hans jord nogle dage. Men lige nu er det begyndelsen af regntiden, og de lokale venter på mere regn og har ikke tid til at få behandlet deres dårligdomme. Så der er lidt længere mellem patienterne i øjeblikket, forklarer han.

Doktor Luumuno løfter en arm i retning mod en lille lerhytte.

Indenfor hænger de ting, som han bruger, når han helbreder de lokale. Kohalen, en pind med en udskåren kvindefigur, en radio.

På en simpel træhylde under bliktaget står omkring 50-60 plastikbøtter i blå, hvide og brune nuancer med skruelåg. Hver enkelt bøtte er sirligt mærket med navne som Zwee, Siya, Bula og Swebu. Bøtterne indeholder Doktor Luumunos naturmedicin. Urterne, som han har fundet i nærområdet, er pulveriseret, og bøtternes indhold ligner hinanden.

Prisen for en behandling kan svinge fra, hvad der svarer til 10 danske kroner og helt op til en ko. En ko koster omkring 1.200 danske kroner – eller tre månedslønninger, hvis man får mindsteløn for sit arbejde i Zambia. En egentlig åndeuddrivelse med kohale og urtevand og hele det spirituelle pivtøj er den dyreste behandling.

En fredens mand
»Mit navn betyder fred«, forklarer han om sig selv.

Fred har der dog langt fra altid hersket mellem ham og lægerne på Macha Mission Hospital.

»Før i tiden blev jeg bortvist, når jeg viste mig på hospitalet. De sagde, at den medicin, som jeg giver, er den rene gift. Det fik mig til at føle mig diskrimineret«, siger han.

Før freden indtraf, var hverdagen som traditionel healer ved at udvikle sig til lidt af et mareridt for Doktor Luumuno. De samme patienter blev ved med at vende tilbage til ham.

»Det var meget frustrerende, at jeg ikke kunne stille noget op. Jeg kæmpede for at finde en medicin, der kunne gøre folk raske, men det lykkedes ikke for mig. Mange patienter døde«, siger han.

Lægerne havde medicin
Frustrationen fik Doktor Luumuno til at indgå et hidtil uhørt partnerskab med missionslægerne på det lokale hospital. For lægerne på hospitalet sagde, at de havde en medicin, der kunne hjælpe Doktor Luumunos uhelbredeligt syge patienter.

Og de havde ret.

Gennem lægernes undervisning blev Doktor Luumuno klar over, at årsagen til alle hans problemer hed hiv/aids. Han fik indblik i den biologiske del af den epidemi, som de seneste 25 år har bredt sig til alle aldersgrupper, alle sociale lag, alle distrikter og så godt som alle familier i Zambia.

SE BILLEDERDoktor Luumuno booster kampen mod hiv

I alt er omkring 20 procent af landets voksne befolkning smittet med hiv, og Zambia befinder sig midt i det hiv-bælte, der har lagt sig som en forbandelse over ikke mindst den sydlige del af det afrikanske kontinent.

Lægernes undervisning var meget konkret og drejede sig helt enkelt om, hvordan hiv/aids udvikler sig, hvordan det kan spottes, og hvordan den tilgængelige medicin, antiretroviralbehandling (ARV), virker.

Og den nye viden blev en slags åbenbaring for Doktor Luumuno.

»Samarbejdet er nødvendigt, hvis jeg vil tjene mit folk«, forklarer han.

licens.  Doktor Luumuno med den komplette liste over de 60 healere, der har licens fra myndighederne i Zambia til at arbejde. Foto: Per Folkver

Som formand for 60 andre traditionelle healere indkaldte Doktor Luumuno derfor til stormøde. Udover de 60 opererer desuden omkring 280 andre healere i området – men uden myndighedernes licens.

»Det var meget svært at overbevise de andre healere om, at det her var en god ide. I gruppen var der stor uenighed om, hvorvidt vi overhovedet skulle indlade os på et samarbejde med hospitalet. Til sidst lykkedes det mig at overtale alle 60 - plus nogle af de andre«, forklarer han.

Hjælper syge til hospitalet
I dag formår Doktor Luumuno at spotte en hivsmittet, når de kommer for at få hjælp hos ham.

»Så forklarer jeg, at vi skal op på hospitalet, og jeg følger dem personligt derop«, siger han.

Samarbejdet betyder også, at han selv er stoppet med at give alternativ medicin til hivpatienter.

»Patienter, der er i ARV-behandling, kan ikke samtidig få behandling her hos mig. Gud være lovet, at samarbejdet mellem hospitalet og vi traditionelle healere fungerer. Det er dejligt, at vi nu kan gå hånd i hånd«, siger Doktor Luumuno, der dog stadig er overbevist om, at der eksisterer en naturmedicin mod hiv-smitte - han har bare ikke fundet den endnu.

Folk lytter til traditionelle ledere
Sitali Stanley, der leder hospitalets hiv-indsats, fortæller, at strategien har været at gå benhårdt efter at etablere samarbejde med traditionelle ledere som høvdingen, healere og skolelærere.

»Folk lytter mere til de traditionelle ledere end til os. Derfor er det afgørende at få et samarbejde op at stå med dem«, siger han.

Sitali Stanley fortæller, at det tog lang tid at overbevise ikke mindst høvdingen om, at samarbejde var nødvendigt.

»Mange gange måtte vi forklare ham, hvor vi kom fra, og hvem der betalte for vores arbejde og den slags«.

Efter flere års tilløb kom så sidste år det største gennembrud: Høvdingen besluttede, at han ville lade sig hivteste offentligt.

»Og bagefter forlangte han, at testresultatet også skulle offentliggøres, så alle kendte hans hivstatus. Den beslutning blev altafgørende for vores succes«, siger Sitali Stanley.

Færre smittede i Macha
I dag er der så meget fart på hivtestningen i Macha, at hvis hospitalets folk kan holde dampen oppe, vil samtlige 106.000 indbyggere, som hører under Macha Mission Hospitalet, kende deres hiv-status i løbet af blot ét år, fortæller Musonda W. Harrison, der er en af de ledende figurer i CHAZ’ hiv-program.

Og det er en meget stor bedrift i Zambia, hvor 85 procent af befolkningen stadig ikke er blevet testet. Indsatsen, der udgår fra Macha Mission Hospital, betyder, at der i dag er færre smittede i Macha end i landets øvrige distrikter.

Succesen til trods er der dog stadig udfordringer nok at rive i, når det gælder indsatsen mod hiv i Macha.

Ritualer af sexuel karakter
Macha er et typisk landområde, og her er traditionelle forestillinger og ritualer vidt udbredt.

Et af de store problemer er blandt andet ’tør sex’, forklarer Musonda W. Harrison, der er en af de ledende figurer bag hivindsatsen. Traditionelt er forestillingen den, at mænd får større seksuel tilfredsstillelse ud af at være sammen med en kvinde, hvis hendes skede er tør.

»Det betyder, at nogle kvinder tager medicin, som udtørrer slimhinderne, eller også springer de helt forspillet til samleje over. Den slags sex giver ofte rifter på kønsorganerne, og dermed er risikoen for at smitte hinanden med hiv langt større end ellers«, forklarer han.

Også de traditionelle renselsesritualer er ofte af seksuel karakter. For eksempel skal en kvinde, hvis hun er blevet gravid uden for ægteskabet, gennemføre et samleje med en anden mand, før hun igen kan betragtes som ren.

»Selvfølgelig møder vi stadig modstand mod den forandring, som vi siger er nødvendig i forhold til for eksempel sex og parforhold. Det er derfor vores undervisning er så vigtig«, siger Musonda W. Harrison, der kan se en spirende forandring i kønsrollerne i Macha.

Kønsroller under forandring
»Det paradoksale er, at hiv er blevet årsag til den positive proces, som vi er vidne til lige nu. Folk er blevet tvunget til at sætte sig ned og finde ud af, hvordan de kan ændre på rutinerne i familien. De ændringer skaber nye rum for begge køn. Og flere og flere mænd indser, hvor vigtigt det er at have en mere ligeværdig partner«, siger han.

Datteren vælger hospitalet
Tilbage i Doktor Luumuno køkkenhytte sidder hans 15-årige datter Throsia Siabbaali og rører i gryderne. Her er nogle af de traditionelle forestillinger allerede i forfald.

Throsia går i 9. klasse og mangler tre klassetrin, inden hun er helt færdig med skolen. Og hun vil ikke videreføre sin fars praksis.

»Jeg vil arbejde på hospitalet i stedet for«, siger hun og forklarer, at hun vil uddanne sig til ’medical officer’ – en uddannelse, der i niveau ligger mellem en sygeplejerske- og en lægeuddannelse.

Og den melding gør hendes far stolt.

»Det er en god ide, hun har fået. Jeg er glad for, at hun vil arbejde på hospitalet. På den måde kan hun være med til at tjene sit folk ligesom jeg«, siger Doktor Luumuno.

Politiken var inviteret til Zambia af Folkekirkens Nødhjælp og Unicef.