Dagens demonstration mod det egyptiske styre tegner til at blive rekordstor.

Lige nu strømmer folk i titusindtal mod Tahrirpladsen, hvor der er indkaldt til stordemonstration.

»Og stor - det er den. Der er helt vildt mange mennesker på pladsen. Flere end ved demonstrationen i fredags og flere end ved 'Millionernes March'«, siger politiken.dk's udsendte medarbejder.

Holder dampen oppe
Egypterne nærmest valfarter mod Kairos store, centrale plads, der nu på tredje uge danner ramme om de voldsomme protester mod det egyptiske styre og ikke mindst mod præsident Hosni Mubarak.

Hans afgang var og er demonstranternes mest hårdnakkede krav.

»Man havde været lidt nervøs for, hvor mange der mon ville komme. En vis usikkerhed havde bredt sig. Var dampen mon ved at gå af? Men det er der bestemt intet, der tyder på«, lyder meldingen fra politiken.dk's udsendte.

Tør ikke forlade pladsen
Nogle demonstranter har decideret været bange for at forlade pladsen. De har fortalt, at de frygtede at blive forfulgt, så længe Mubarak stadig er ved magten.

Imens fortsætter massevandringen mod Tahrirpladsen. Tusinder går i kø langs Nilen for at komme frem til pladsen, hvor folk maser skulder ved skulder - også op og ned ad militærets kampvogne.

Men hæren forholder sig foreløbig helt passiv over for demonstrationen.

En stemme i mængden
I menneskemylderet møder vi Mahradi el Ashari, amerikaner af egyptisk afstamning. El Ashari er fløjet fra USA til Egypten for at slå et slag for sit gamle land.

»Frihed er det dyrebareste vi har. Vi drømmer om et frit liv for alle, hvad enten man er muslim eller kristen«, siger el Ashari.

Han lægger ikke skjul på, at han lige nu også er vred på USA's præsident.

»Obama kunne have valgt retfærdighed og frihed, og han er skyld i, at Mubarak sidder endnu. USA har ladet pengene strømme i Mubaraks kasse. Hvis det stopper, er det slut for den gamle, syge mand«, siger Mahradi el Ashari.

Laver et råbekor
Så afbryder el Ashari pludselig interviewet, for nu er der vigtigere ting på dagsordenen.

Han vender sig om mod de andre demonstranter og etablerer på stedet et råbekor, der gjalder ud over de nærmeststående:

»Vi vil blive, Mubarak skal gå. Vi vil blive, Mubarak skal gå«.