10 dage efter oprøret i Libyen begyndte, er over 600 libyere frygtet døde, telefoner og internet er uden forbindelse, og medier er nægtet adgang til landet.

Og Gadaffi sidder stadig ved magten.

»Han har øvet sig i 40 år på at klare sig ud af svære situationer«, siger lektor på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, Helle Lykke Nielsen.

LÆS PORTRÆTLibyens Gaddafi: 'Mellemøstens gale hund'

Hun kalder Moamar Gaddafi en »enormt dreven politiker, som er magtgal ud over alle grænser og hele tiden formår at finde nye udveje«.

»Hver gang, der er en revne, kan han finde lyset og se, hvor han kan komme ind«, siger hun.

Boksebold som har lært af slagene
Gaddafi har i høj grad spillet på Libyens taktiske placering i Nordafrika med Egypten og Sudan på den ene side og Tunesien, Algeriet og Marokko på den anden. Og så har han spillet på sine egne evner til altid at være inde i varmen i en af lejrene.

»Og hver gang Gaddafi blev uvenner med egypterne, blev han gode venner med algierne, og var han uvenner med begge sider, vendte han sig mod det øvrige Afrika. Libyen har været en boksebold, og Gadaffi har vendt sig til den side, der var smartest«, siger Helle Lykke Nielsen.

Det, mener hun, er en af grundene til, at Moamar Gaddafi stadig sidder på magten på trods af stor modstand i befolkningen.

Oprøret i Libyen startede 14. februar og har medført voldsomme uroligheder i landet. Mere end 640 mennesker frygtes dræbt og mange andre såret ifølge Den Internationale Føderation for Menneskerettigheder (IFHR).

LÆS ANALYSE»Gaddafi opruster til væbnet kamp mod sit eget folk«

Til sammenligning regner man med, at Egyptens 18 dage lange revolution kostede 365 liv og sårede 5.500, inden præsident Hosni Mubarak trådte tilbage den 11. februar.

Forskellige vilkår for revolution i de to lande
Gaddafis rutinerede og drevne lederstil er dog ikke den eneste grund til, at Gaddafi har kunnet holde strammere tøjler i landet, end Mubarak kunne i Egypten.

Egypten rummer godt 80 millioner mennesker, hvorimod Libyen med sine 6,5 millioner nærmer sig vores egen lilleputstat i indbyggertal. Det er vanskeligere at dominere hele Egypten og holde styr på hver enkelt borger i landet.

Samtidig er Libyen et rigt land på grund af store forekomster af gas og olie. De penge ryger ifølge Helle Lykke Friis lige ned i Gaddafis lomme, og har hjulpet ham til at bygge et »kæmpe sikkerhedsapparat« op.

LÆS OGSÅSms fra Gaddafi: Kom tilbage på arbejde

»Og det er alt andet lige nemmere med mange oliepenge at holde styr på en befolkning på 6,5 millioner end et land uden oliepenge med godt 80 millioner. Og derfor sidder Gaddafi meget tungt på magten og kan kontrollere borgerne og lukke landet af, hvis han vil«, siger hun.

Det er en magt, som Gadaffi har brugt så rigeligt, mens oprøret i Libyen har stået på.

I modsætning til Mubarak har han - en stor del af tiden - haft succes med at blokere internettet og telefonnettet og også med at holde medier og journalister ude af landet.

Spredt sig fra landsby til landsby
Det har betydet, at Libyens revolution ikke har kunne ride på den samme bølge af landsdækkende kommunikation over sociale medier som flere af de andre lande i Mellemøsten.

LÆS OGSÅDen arabiske opstand - land for land

I stedet har oprøret spredt sig fra landsby til landsby med udgangspunkt i Benghazi i det nordøstlige Libyen.

»I bysamfund er man tæt på hinanden og har nemt ved at få informationer. Det er sværere, når der er lange afstande eller en ørken imellem. Folk kører også i bil fra by til by, og dermed svirrer rygterne«, forklarer lektoren.

Men på trods af stor ihærdighed fra oprørerne sidder Gaddafi stadigvæk på magten i Libyen. Og efter Helle Lykke Nielsens vurdering er de eneste interne kræfter, der kan vælte ham, hæren.

»I det øjeblik Gaddafi ikke har styr på hæren, er hans dage talte. Så kollapser det, ligesom det gjorde i Irak for diktator Saddam Hussein«, vurderer hun.

LÆS ARTIKELEkspert: Hæren afgør, hvilken vej pilen vender i Libyen