I Vesten var han en skurk. I den muslimske verden så mange ham som en helt.

Han erklærede krig mod USA og alle amerikanere og stod ifølge USA bag terrorangrebene 11. september 2001. Det gjorde Osama bin Laden til verdens mest eftersøgte mand.

LÆS OGSÅ Osama bin Laden dræbt i Pakistan

Han var også verdens mest værdifulde mand, hvis man måler det på prisen på hans hoved: 27 millioner dollar (135 millioner kroner), 25 millioner fra FBI og 2 millioner fra den amerikanske luftfartsindustri. Det er mere, end selv Saddam Hussein var værd.

Fra havnearbejder til entreprnør
’Direktøren’ kaldtes han blandt andet af de amerikanske efterretningstjenester. Et andet kodenavn var ’Entreprenøren’, der spillede på dels hans fortid som søn af en velhavende saudisk byggemand, dels hans evne til at organisere militære terrorceller overalt i verden.

For Osama bin Laden havde ganske vist praktisk erfaring med både maskingeværer og morterer. Men hans værdi for muslimske ekstremister var som samlingspunkt, som pengemand, som organisator. Og som myte.

Myten begyndte, allerede før Osama bin Laden blev født i 1957 i Saudi-Arabien som søn af en yemenitisk forretningsmand og hans syriske hustru.

Historien om Osamas far, Mohammed bin Laden, er et klassisk eventyr. Om den unge fattige mand fra Yemen, der omkring 1930 rejste til Jedda i det nuværende Saudi-Arabien for at finde lykken. Som begyndte som havnearbejder og endte som olielandets største entreprenør.

LÆS OGSÅManden bag 11. september er dræbt

Mohammed bin Ladens succes blev skabt, da han vandt en serie licitationer for kongefamilien. De gav ham så stor en formue, at da statskassen en overgang var tom efter en familiefejde, kunne bin Laden træde hjælpende til og låne penge til de offentligt ansattes lønninger. Denne håndsrækning gav ham en stor stjerne hos kong Faisal, og Bin Laden Group fik noget nær monopol på statslige byggerier.

Mohammed bin Laden var en troende muslim, der gav sine børn en streng opdragelse og aldrig lod dem glemme, at de kom fra ydmyge kår. Han husede mange religiøse lærde på pilgrimsrejse til Saudi-Arabien, og det prægede efter alt at dømme den unge Osama dybt.

Hver sommer holdt familien sommerferie i den syriske by Latakia, som både Osamas mor, Alia Ghanem, og en anden af Mohammeds fire koner kom fra. Her svømmede den unge Osama i Middelhavet, red på heste og plukkede frugt fra områdets frodige plantager sammen med sine fattigere slægtninge på mødrene side.

Fætre og kusiner har siden beskrevet ham som en begavet, men også ydmyg og tavs dreng, der havde svært ved at knytte bånd til andre, og som glædede sig til at vokse op og blive forretningsmand ligesom far.

Faderen døde da Osama var 13
Da han var omtrent 17 – de nøjagtige oplysninger er usikre – blev han gift med sin 14-årige kusine Najwa, moderen Alias niece, som han havde set på sine sommerferier. Siden tog han yderligere tre hustruer; islam tillader en mand op til fire koner, så længe han er i stand til at forsørge dem.

Det kunne Osama, så rigeligt endda. Allerede ved det første ægteskab var han en meget rig mand. Mohammed bin Laden døde i et helikopterstyrt, da Osama var 13, og hans formue blev fordelt mellem de lidt over 50 børn. Osama bin Laden menes at have arvet omkring en halv milliard kroner.

Han arvede også faderens religiøse sindelag. Mens moderens syriske familie havde tradition for et mere afslappet forhold til religion, blev Osama i sin studietid medlem af Det Muslimske Broderskab i Saudi-Arabien.

Den sky mand blev fundamentalist
Kusinen Laila Ghanem har fortalt til Los Angeles Times, at Osamas mor blev mere og mere bekymret, i takt med at Osama gik fra sky ung mand til krigerisk indstillet fundamentalist. Hun prøvede at bremse sønnens entusiasme, men uden held, og resignerede efterhånden over for hans valg af farlig livsform.

Det var Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1979, der startede hans egentlige løbebane. Få uger efter invasionen tog han til grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan for at se, hvad der foregik. Her mødtes han med flygtninge og guerillaledere.

Det var for den unge Osama et klassisk eksempel på en fremmed magt, der invaderer et muslimsk land. Og han mente, at alle muslimer burde forene sig i jihad – et ord, der egentlig blot betyder religiøs stræben, men i sin mest ekstreme betydning kan oversættes som ’hellig krig’.

LÆS OGSÅSådan fik USA ram på Osama

Han tog tilbage til Saudi-Arabien og begyndte at samle penge ind blandt venner og familie, så han kunne skaffe penge til modstandsfolkene, de såkaldte mujahedin – jihad-krigerne. Med stor succes; den unge Osama kunne i de følgende år tage flere ture frem og tilbage til grænseområdet med penge, våben og udstyr.

Sideløbende lykkedes det ham i 1981 at afslutte en uddannelse i offentlig administration.

I 1982 tog han for første gang ind i selve Afghanistan, og her deltog han ifølge flere kilder i egentlige militære træfninger. Han var dog fortsat primært pengeindsamler, og han fortsatte med at rejse frem og tilbage mellem Saudi-Arabien og Pakistan/Afghanistan. Men efterhånden tilbragte han mere og mere af sin tid uden for sit hjemland.

I 1984 skete der noget afgørende. Sammen med en ledende mujahedin, Abdullah Azem, stiftede han et herberg i den nordpakistanske by Peshawar tæt ved den afghanske grænse. Det skulle være en første base for tilrejsende muslimer, der ville kæmpe ved afghanernes side.

Terrornetværket skabes
Det var dette herberg, der med tiden skulle udvikle sig til Al-Qaeda – arabisk for ’Basen’ – verdens p.t. mest frygtede terrornetværk.

Osama bin Laden begyndte at føre systematiske arkiver over de folk, der kom til herberget på vej ind eller ud af Afghanistan, hvad enten de var mujahediner, sympatisører eller pengefolk. Samtidig gik han mere aktivt ind i krigen: I 1986 begyndte han at etablere militærlejre inde i selve Afghanistan. Efterhånden var mange saudiarabere, egyptere, syrere og andre arabere begyndt at slutte sig til kampen. Osama bin Ladens netværk voksede.

Det samme gjorde hans erfaring inden for planlægning, både finansiel og militær. I den sidste halvdel af 1980'erne menes han at have deltaget i adskillige større slag mod sovjetstyrkerne, og han tilbragte mere tid i Afghanistan og Pakistan end hjemme i Saudi-Arabien.

Kold luft fra OSamas hjemland
Den sovjetiske besættelse endte i 1989 som en strålende sejr for mujahedinerne, der havde nydt godt af finansiel og militær støtte fra både islams kernelande og USA. Den røde hær måtte ydmyget drage nordpå, og Osama bin Laden vendte i lighed med de fleste andre ’afghanske arabere’ tilbage sit fædreland.

Her var entusiasmen dog til at overskue. Saudi-Arabien var ikke interesseret i overdreven religiøs entusiasme, der kunne tippe den ømfindtlige magtbalance i kongedømmet. Og det hjalp næppe, at Osama bin Laden ivrigt talte for en fornyet jihad mod socialisterne i Sydyemen, eller at han advarede mod den irakiske despot, Saddam Hussein, som Saudi-Arabien dengang stod på god fod med.

Kongehuset syntes f.eks. ikke, at det var morsomt, at Osama bin Laden tilbød at rejse en mujahedin-hær i tilfælde af en irakisk invasion af Saudi-Arabien. De bad ham om at nedtone sin profil – og gav ham udrejseforbud.

KOMMENTARJerichow: En sejr for USA - men også et nederlag

Året efter virkede det, som om Osama fik ret i sin spådom. Irak invaderede Kuwait i august 1990, og Saudi-Arabien kunne blive det næste mål. Men det var ikke Osama bin Laden, kongehuset vendte sig til for hjælp. Det var USA.

Pludselig måtte Osama bin Laden, der netop havde været med til at vinde en jihad mod en supermagt, se en anden supermagt sende 300.000 vantro soldater – herunder kvinder – ind i Saudi-Arabien, hvor de frejdigt byggede militærbaser midt i islams fødeland.

Det var dråben for Osama bin Laden, der fra dette punkt lå i direkte konflikt med sin regering. Han undgik fængsel – navnet bin Laden havde stadig vægt i Saudi-Arabien – men var under skarpt opsyn.

En mand på konstant flugt
I april 1991 lykkedes det Osama bin Laden at slippe ud af Saudi-Arabien. Han rejste til Pakistan og videre til Afghanistan. Han havde brændt sine broer. Siden da har han levet på konstant flugt.

Der verserer flere historier om, at Saudi-Arabien og Pakistan både sammen og hver for sig prøvede at kidnappe og dræbe ham i de følgende måneder. Afghanistan var ikke en sikker havn; her var der borgerkrig efter det magttomrum, sovjetterne efterlod.

I slutningen af 1991 fortrak Osama bin Laden derfor til Sudan, som kort forinden havde indført strengt islamisk styre efter et militærkup.

Her var både hans ideer og hans penge velkomne. Han hjalp med at stable byggeprojekter på benene og formidle kontakt til saudiarabiske investorer.

Ifølge USA begyndte bin Laden i disse år sin antiamerikanske kampagne. Han er anklaget for at stå bag en aktion i Somalia i 1993, hvor 18 amerikanske soldater blev dræbt. Det har han selv benægtet, men det vides, at ’afghanske arabere’ – hvoraf bin Laden havde kontakt til mange – var involveret i angrebet. Også et mislykket forsøg på at bombe World Trade Center i New York i 1993 er han blevet sat i forbindelse med.

Bin Laden bliver gjort statsløs
Hans fødeland havde et anspændt forhold til ham. Der gik en overgang rygter om, at kongehuset prøvede at klinke skårene, men uden held, og i 1994 fratog Saudi-Arabien ham hans statsborgerskab. Osama bin Laden var officielt statsløs.

Det syntes ikke at genere ham. Hans vrede over, at USA stadig havde baser i Saudi-Arabien, var stigende. I 1996 erklærede han, at alle muslimer havde pligt til at angribe amerikanske mål i muslimske lande. Og der er udbredt enighed om, at han stod bag to bilbomber mod amerikanske militærbygninger i Saudi-Arabien i 1995 og 1996, hvor 24 amerikanere blev dræbt.

Uanset om han var bagmanden eller ej, var USA godt træt af at se ham sidde i Sudan. Washington lagde pres på Khartoum for at smide ham ud. Osama bin Laden anede, hvor det bar hen, og stak af i tide – tilbage til Afghanistan, det sidste sted han kunne håbe på opbakning.

Da den fundamentalistiske Talebanbevægelse i slutningen af 1996 indtog hovedstaden Kabul, var det med ildstøtte fra blandt andre Osama bin Ladens folk. De to grupper delte religiøs overbevisning og var naturlige allierede.

Osama bin Laden havde endelig fundet en regering, der ville beskytte ham til det sidste. Og hvad mere var: Han havde fundet sit kald.

LÆS OGSÅPakistan: Bin Ladens død beviser vor beslutsomhed

Først skulle amerikanerne smides ud fra Saudi-Arabien og deres andre baser i regionen, og Israel skulle smides ud af Jerusalem. Derefter skulle der være islamiske revolutioner overalt i Mellemøsten. Og endelig skulle det gamle muslimske kalifat genindføres efter fundamentalistisk forskrift.

Han syntes at føle sig så sikker, at han kunne gå bredt ud med sit budskab. I februar 1998 udbredte han kravet om jihad mod USA til at omfatte alle amerikanere, militære såvel som civile, i udlandet såvel som i USA. Var de civile amerikanere måske ikke skatteydere, hvis penge betalte for de våben, der undertrykte islam?

»Allah har beordret os at herliggøre sandheden og at forsvare muslimsk land, især Den Arabiske Halvø, mod de vantro«, sagde han i maj 1998 i et berømt tv-interview med den amerikanske tv-station ABC.

»Vi anser amerikanerne for at være de værste tyve og de værste terrorister, der findes i verden i dag. Intet kan stoppe jer undtagen måske gengældelse med samme mønt. Vi behøver ikke at skelne mellem militære og civile. For vores vedkommende er de alle mål«, fortsatte han.

Jagten i hulerne i Afghanistan
Kort efter holdt han en pressekonference i byen Khost, hvor han proklamerede, at USA snart ville blive mål for et større angreb. Enkelte Taleban-medlemmer syntes, at Osama bin Laden var ved at tage munden lige lovlig fuld, men bevægelsens leder, mullah Omar, støttede ham.

Med den baggrund var der ikke mange, der var i tvivl om afsenderen, da de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i august 1998 blev ødelagt af bilbomber. 224 mennesker blev dræbt.

Osama bin Laden har aldrig taget ansvaret for ambassadebomberne, og det er ikke bevist, at han stod bag. Men USA var sikker. To uger efter bomberne sendte præsident Clinton en stribe krydsermissiler af sted mod Khost.

Osama bin Laden fik missilerne ikke ram på, og angrebet var en enlig høg. USA blev kritiseret for sin selvtægt og overgik til økonomiske sanktioner mod Afghanistan.

Digteren Osama bin Laden
Den panarabiske avis Al-Hayat var til stede ved en af hans sønners bryllupsfest i februar 2001. Her læste han højt af et digt, han selv havde skrevet. I digtet hed det blandt andet:

»En destroyer, selv de tapre frygter hendes magt

Hun indgyder rædsel i havnen og på det åbne hav

Hun rider på vandet, kranset af hovmod, hånlighed og falsk styrke

Mod sin undergang skrider hun langsomt frem, klædt i en falsk illusion

En lille båd venter på hende, dansende på bølger, der skiftevis skjuler og afslører den«.

De hundredvis af gæster – der omfattede både familie, saudiarabiske venner og talebanere – jublede, skrev Al-Hayat.

Angrebet på World Trade Center
Men Osama bin Laden var endnu langt fra sit glansnummer. Da fire fly i september 2001 blev kapret i USA, og de tre af dem styrede ind i World Trade Center og Pentagon, blev Osama bin Laden øjeblikkelig hovedmistænkt.

Få tænker så stort – og hensynsløst – som ’Entreprenøren’; næppe nogen hader USA mere end han.

FOTO11. september - dagen ingen glemmer

De efterfølgende begivenheder er velkendte. USA’s invasion af Afghanistan i oktober. Talebanbevægelsens fald, Osama bin Ladens mystiske forsvinden – og hans næsten ti år som verdens mest eftersøgte mand.

De fleste regnede med, at han det meste af tiden skjulte sig i de svært gennemtrængelige bjergegne mellem Afghanistan og Pakistan, hvor han oprindeligt byggede ’Basen’, Al-Qaeda. Men der var også forlydender om, at han i 2003 fik foretaget en nyreoperation på et hospital i den pakistanske by Rawalpindi. Underretningerne var sparsomme, og kun en meget lille inderkreds var klar over, hvor han befandt sig.

Intelligent, belæst - og skrupelløs
Osama bin Ladens ry som verdens mest eftersøgte terrorist stod i kontrast til det billede af mennesket bag myten, som blev tegnet af de folk, der mødte ham de sidste 15 år af hans liv.

De fortalte enslydende om en venlig og gæstfri mand, ærlig og ydmyg og med et mildt smil, der sjældent udviklede sig til egentlig latter. En ting, der slog næsten alle, var hans imponerende statur; bin Laden var omkring 195 centimeter høj.

Når han talte, var det med sagte stemme; Osama bin Laden var ikke en af de ledere, der opflammede sindene med ildfulde taler. Det var til gengæld med til at forstærke hans ry som en hellig mand blandt hans disciple.

Han var intelligent og belæst, men samtidig en hårdfør kriger, der kunne overleve i felten og ikke var skudræd. Mange år på flugt gjorde ham forsigtig: Han kendte risikoen ved elektroniske apparater, både som bomber og som elektroniske sladrehanke, og sagdes at undgå selv armbåndsure.

Den forsigtighed holdt ham i live i mange år. Men selv efter hans død vil myten forblive i live.

For mange muslimer – også de, som ikke kan kaldes ekstreme – var og er Osama bin Laden et forbillede, en helt, der gav sit liv og sin formue for drømmen om muslimsk storhed.

Det eftermæle vil præge verden mange år efter, at ’Entreprenøren’ er lagt i graven.