Norsk laks er ofrene i den diplomatiske strid, som brød ud mellem Kina og Norge efter Nobelpriskomiteens tildeling af sidste års fredspris til den fængslede kinesiske dissident Liu Xiaobo.

Tusindvis af ton opdrættede norske laks har tidligere dækket 90 procent af forbruget i Kina.

Men nu er importen styrtdykket. Den er helt nede på 906 ton i årets første fire måneder, et fald på 70 procent.

Kun en tiendedel
Hvis tendensen fortsætter, betyder det en årlig import til Kina på 3.000 ton.

Det er kun en tiendedel af de 30.000 ton, som Norges fiskeeksportråd havde håbet at afsætte i 2012 til Kina og Hongkong.

Den kinesiske partiavis Global Times forklarer i dag, at det voldsomme fald i eksporten skyldes »strammere kinesiske inspektionsregler«.

Samtidig med Nobelprisen
Avisen citerer en universitetsprofessor i international handel, som siger, at »der er intet bevis for«, at nedgangen hænger sammen med tildelingen af fredsprisen til Liu Xiabo.

Dissidenten afsoner en fængselsdom på 11 år, som det kinesiske retssystem har idømt ham for at »forsøge at omstyrte statens magt«. Han var hovedforfatter på en erklæring om politiske reformer i Kina.

Partiavisen nævner dog, at de nye regler, som rammer de norske laks, blev indført i december sidste år – samme måned, hvor Liu Xiaobo skulle have overrakt fredsprisen i Oslo, hvis han havde været på fri fod.

LÆS OGSÅ Nobelformand: Fredsprisen er ikke rettet mod Kina

Ifølge de nye kinesiske regler kræver norske laks en særlig importtilladelse. Det skyldes forlydender om, at der var bakterier i nogle af laksene.

Den nye tilladelse betyder, at de norske laks skal ligge i karantæne i flere uger, mens undersøgelserne står på. De norske eksportører klager over, at laksen bliver ødelagt, mens de venter på tilladelse.

Reglerne har ramt den norske laksebranche hårdt:

»Det er stort set umuligt at få laks ind i Kina«, siger Henning Beltestad, direktør for Leroey Seafood Group, som er en af de ramte.

Fri import af skotsk laks
Prisen på norsk laks er også fordoblet på markederne fra omkring 55 kroner kiloet til 110 kroner inden for det sidste halve år.

For at undgå en laksekrise i Kina har den kinesiske regering siden januar underskrevet en aftale med Skotland, som tillader direkte import af skotske laks for første gang. Og sjovt nok oplever skotterne ifølge en talsmand for lakseproducenternes organisation ingen problemer med at slippe igennem den kinesiske sundhedskontrol.

De politiske kontakter mellem Norge og Kina ligger lige så stille som lakseeksporten. Lige efter offentliggørelsen af fredsprisen til den fængslede kineser aflyste Beijing møder med en norsk minister, som var i Shanghai til Expo-udstillingen.

Ambassadøren på ferie
Norges ambassadør i Beijing tog på to måneders ferie. Og forhandlingerne mellem Norge og Kina om den første frihandelsaftale med et europæisk land, blev udskudt på ubestemt tid, fordi Beijing »behøvede mere tid til konsultationer«.

LÆS OGSÅKinesere aflyser besøg i Norge

Norges udenrigsministerium bekræfter over for nyhedsbureauet AP, at der ikke har været politiske kontakter med Kina siden 8. oktober, hvor fredsprisen blev annonceret:

»Nobelprisen har haft konsekvenser for forholdet mellem Norge og Kina«, siger udenrigsministerens talskvinde, Marte Lerberg Kopstad.

Kina køber olie og mineraler
Men det ser ud som om, Kina udvælger sig selektive områder til at skabe problemer for nordmændene. Når det gælder olie og mineraler, som Kina selv skal bruge, fortsætter samarbejdet.

I december underskrev det statsejede China Oilfield Servives en aftale med norske Statoil om at bore i Nordsøen.

LÆS OGSÅKinesisk olieselskab skal bore i Norge trods nobel-skænderi

En måned senere købte China National BlueStar det norske mineselskab Elkem i en handel til 10 milliarder kroner med Oslo-baserede Orkla. Elkem producerer silicium, som skal bruges i solceller og computere.

Og samme Orkla indgik i april en aftale mellem Orklas svenske afdeling, Sapa Gruppen, og China Aluminium Corp. Om at producere aluminium til de kinesiske højhastighedstog, skriver AP.