Da BP-platformen ’Deepwater Horizon’ eksploderede i april i fjor, forstærkedes kritikernes frygt for de kommende olieboringer i Grønland.

For olieforurening vil være endnu værre i kolde og isfyldte vande end i den varme Mexicanske Golf.

Dengang lovede det grønlandske selvstyre, at boringerne ved Grønland i modsætning til BP’s i golfen kun ville foregå på lavt vand. Men nu har selvstyret givet tilladelse til, at olieselskabet Cairn kan bore på dybt vand; mere end 650 meter.

Det foruroliger ikke kun miljøorganisationer, men også de grønlandske kommuners landsforening, Kanukoka.

»I 2011 vil der blive boret på markant større dybder, hvilket gør det mere teknisk krævende at stoppe et eventuelt blowout (som ved ’Deepwater Horizon’, red.)«, skriver Kanukoka i et høringssvar.

LÆS OGSÅGreenpeace opgiver aktion på borerig

Hvis man ikke får stoppet et blowout, kan konsekvenserne for det sårbare arktiske miljø blive uoverskuelige, især fordi olien nedbrydes meget langsommere i koldt vand.

Naturen i Alaska lider stadig under Exxon Valdez-ulykken i 1989, og der er endnu ikke udviklet effektive teknologier til oprydning og fjernelse af olie i arktiske farvande, påpeger Kanukoka og miljøorganisationerne.

De er også utilfredse med, at selvstyrets Råstofdirektorat har givet Cairn lov til at udlede minimum 45 ton rødlistede – ekstra skrappe – kemikalier per prøveboring.

»Til sammenligning blev der i Danmark i 2009 udledt i alt 1,4 ton rødlistede kemikalier i hele den danske del af Nordsøen ved efterforskning og drift af samtlige produktionsanlæg i olieindustrien«, fremhæver Kanukoka.

Greenpeace er bange for kemien
Greenpeace påpeger, at kemikaliernes effekt aldrig er blevet testet under arktiske forhold, og at risikoen for skade på miljøet derfor kan være øget betragteligt.

Kanukoka og miljøorganisationerne kritiserer også, at de grønlandske myndigheder ikke vil overholde de skrappe sikkerhedsforanstaltninger, som Norge netop har indført for boringer i isfyldte farvande, for eksempel Barentshavet. Og så mener de, at det er udemokratisk, at høringsprocessen har været præget af hastværk og hemmelighedskræmmeri.

»Høringen er foretaget på et så sent tidspunkt, at det reelt ikke er muligt at få ændret noget i planerne for, hvordan boringerne skal forløbe. Cairn er jo allerede på vej til Grønland med rigge og udstyr«, siger John Nordbo, afdelingschef i WWF Verdensnaturfonden.

Miljøorganisationerne tilføjer, at det er et generelt problem, at Råstofdirektoratet har en dobbeltrolle: Direktoratet skal både gøre grønlandske boringer økonomisk attraktive for olieselskaberne og sikre højst mulig – og dermed dyr – sikkerhed.

Direktør afviser kritikken
Direktør Jørn Skov Nielsen fra Råstofdirektoratet afviser kritikken. Han henviser til, at Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har foretaget en uafhængig miljøvurdering af forholdene. DMU skriver blandt andet, at Cairns brug af rødlistede kemikalier »kan accepteres«, hvis der laves en plan for, hvordan udledningen kan nedbringes ved fremtidige boringer.

»Boregodkendelsen er givet i henhold til bedste internationale standarder, herunder de norske Norsok-standarder for bore-operationer, procedurer og udstyr som minimumskrav, og arktiske standarder i relation til håndtering af is og miljøstandarder«, fremhæver Jørn Skov Nielsen:

»Grønland stiller desuden som noget enestående krav om tilstedeværelse af to borerigge samtidigt (det kan være med til at bremse uheld, red.). Der er således tale om sikkerhedsstandarder, som på alle områder er i overensstemmelse med allerbedste internationale standarder«.

Men i Norsok-standarderne står der jo for eksempel, at der ikke må ske udslip af rødlistede kemikalier. Og der findes endnu skrappere norske krav for boringer i isfyldte farvande, som I ikke bruger?

»Det er et krav, at sikkerhedsstandarderne skal følge god, international praksis«.

Sidste år afviste du bekymringerne for en ’Deepwater Horizon’-lignende katastrofe, fordi der kun skulle bores på lavt vand? Men nu skal der bores på dybt vand.

»Nogle af de ansøgte boremål er på dybt vand i år, og det er det, som vi og regeringen har taget stilling til. Som nævnt er der foregået en omfattende myndighedsbehandling, og stillet vidtgående krav til sikkerhed og miljø«, siger Jørn Skov Nielsen.