Annonce
Internationalt 11. jun. 2011 KL. 21.44

Paven hylder romaer for første gang

For første gang har den katolske kirkes overhovede givet romaer en audiens.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

HILSEN.  Lille pige roses af paven efter at hun har optrådt med en dans for kirkeoverhovedet. Foto: AP. Pave Benedict har afholdt i et møde for 2.000 romaer, sintier og andre sigøjnerfolk.

Ved en audiens i Rom har han markeret de mange romaer, der blev ofre for tyskernes dødslejre under Anden Verdenskrig og advaret mod den forfølgelse, de har været udsat for.

I er et folk, der i de forgangne århundreder ikke har haft nationalistiske ideologier, ikke har ønsket at erobre land eller at dominere andre folk.

Benedict XVI

»Jeres folk skal aldrig igen udsættes for fortrædeligheder, udstødelse og foragt«, sagde han ifølge nyhedsbureauerne ved mødet med cirka 2.000 romaer.

Hyldest og kritik
Samtidig stillede han krav: »For jer gælder det, at I altid skal stræbe efter retfærd, lovmedhold, forsoning og at I skal stile efter aldrig at forårsage andres ærgrelse«, sagde han.

»I er et folk, der i de forgangne århundreder ikke har haft nationalistiske ideologier, ikke har ønsket at erobre land eller at dominere andre folk«, tilføjede paven.

Sendt i koncentrationslejrene af tyskerne
Ved mødet med den kirkelige leder optrådte romaer for paven, der også fik beretninger fra overlevende fra dødslejrene og fra de romaer, der i dag må leve i usle lejre i udkanten af byerne.

En af dem, der talte med paven, var Ceija Stojka fra Østrig.

Hun var ni år, da hun blev spærret inde i tyskernes koncentrationslejre og opholdt sig blandt andet i Auschwitz, Ravensbrück og Bergen-Belsen. Af hendes 200 pårørende overlevede kun 6 tyskernes udryddelseslejre.

Lille pige så jævnaldrende dø på stribe
»Jeg var et barn og jeg var tvunget til at se andre børn dø. Jeg levede blandt døde og levende døde. Jeg spurgte: Hvorfor? Hvad har vi gjort?«, sagde hun.

Jeg er bange for, at Auschwitz kun sover.

Ceija Stojka

Stojka hører stadig SS-soldaternes råben, ser vagterne med de hunde, der flænsede ofrene og kan stadig mærke lugten af kroppe, der brændes.

»Jeg er bange for, at Auschwitz kun sover«, forklarede hun til Vatikanets radio.

Roma skal helgenkåres
Mødet med romaerne skete ifølge nyhedsbureauet AFP på 150 års-fødselsdagen for Ceferino Gimenez Malla, en katolsk roma fra Spanien, der blev saliggjort af den katolske kirke i 1997.

Det er første skridt på vej mod en egentlig helgenkåring af Malla, der blev dræbt i 1936 under den spanske borgerkrig, da han forsvarede en katolsk præst mod republikanerne.

AUDIENS.  Benedict XVI overværer optræden af roma-dansere under hans møde med sigøjnerfolk fra hele verden. Foto: AP.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
29. maj. KL. 14.01

Forhandlingspartier: Skatteudspil er fyldt med ukrudt og bitre piller

Enhedslisten, Venstre og DF lægger op til hårde forhandlinger om skat.

Danmark
29. maj. KL. 13.24
TERRORMISTANKE. PET har pågrebet to dansksomaliske brødre, der sigtes for at forberede et terrorangreb. Arkivfoto fra en tidligere aktion mod terrormistænkte. - Foto: JENS DRESLING

Forskere: Danmark et vigtigt mål for terroristerne

Radikaliseringen kan ske meget hurtigt. Og Danmark risikerer, at terrorister nu vil gå efter almindelige mål.

EURO 2012
29. maj. KL. 11.14
Konkurrenter. Lindegaard (t.v.) og Andersen til træningen i Helsingør i søndags. - Foto: ANTHON UNGER

Lindegaard anser sig selv som det bedste valg

Anders Lindegaard erkender, at han mangler kampe. Men han vurderer også, at han er den bedste keeper i EM-truppen.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien