Kineserne har det som andre pantelånere rundt om i verden: De bruger de enorme udlån til at købe det, de helst vil have til gengæld, og som lånerne dårligt kan afslå: bedre handelsvilkår, mindre kritik af kommunistpartiets magtanvendelser og bedre adgang til militær teknologi.

Den kinesiske pengetank bliver stadig større, trods global finanskrise. De nyeste tal kom i går: Kinas økonomi voksede med 9,5 procent i årets andet kvartal.

Beijings sparebøsse indeholder nu et eksportoverskud på over 3.000 milliarder dollar, 16.000 milliarder kroner – eller omkring ti gange så meget som Danmarks bruttonationalprodukt.

Optaget af eurozonens problemer
Overskuddet har kineserne investeret ved at opkøbe gældsbeviser hos deres største samhandelspartnere: Omkring 10.500 milliarder kroner i amerikanske obligationer, 4.000 milliarder kroner i euro og resten, 1.500 milliarder kroner, i japanske yen.

LÆS ARTIKELØkonomer: Fordel at stå uden for euroen

Regeringen i Beijing er vældig optaget af eurozonens problemer. Det viser den seneste tids statsbesøg: Præsident Hu Jintao, vicepræsident Xi Jinping, ministerpræsident Wen Jiabao og viceministerpræsident Li Keqiang har besøgt EU.

Besøgene har medført kontrakter på flere hundrede milliarder kroner. Men vigtigst af alt: kinesiske garantier om, at Beijing er parat til at købe mere eurogæld fra plagede EU-lande.

EU’s afhængighed kan mærkes, og det bliver noteret i kinesiske medier, når for eksempel EU’s udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, siger:

»EU er taknemmelig for Kinas fortsatte involvering i det europæiske obligationsmarked i denne turbulente periode«.

EU og USA giver efter
Men bag skåltalerne og kontrakterne om opkøb af Airbus-fly og europæisk fødevareteknologi ligger hårde kinesiske krav.

Først og fremmest bedre adgang til markederne i både EU og USA.

LÆS OGSÅ Hjort: Vi kan ikke skjule, at EU og euroen er i dyb krise

Kina forsøger at slippe for sager i den internationale handelsorganisation WTO om eksempelvis dumpning af priser på bildæk og vandrør til USA og sko til EU.

Ikke et ord om menneskerettigheder
Kina ønsker heller ikke at høre på bebrejdelser om overtrædelser af menneskerettighederne.

Det ser allerede ud til at virke. Både når EU’s præsident, Herman Van Rompuy, og nationale EU-ledere er på besøg, er kritikken faldet til en uhørlig mumlen – hvis punktet overhovedet bliver nævnt.

Kina ønsker også, at både USA og EU ophæver militære embargoer, så Beijing får bedre adgang til højteknologiske våben. EU indførte embargo efter den blodige nedkæmpelse af demonstranterne på Den Himmelske Freds Plads i 1989.

Måske er en lempelse på vej. Ministre fra flere EU-lande, blandt andet gældsplagede Spanien, taler for at ophæve eksportforbuddet.