Moody’s, S&P og Fitch.

Egentlig lyder navnene på verdens tre største kreditvurderingsbureauer uskyldige nok, lidt som den lokale pub eller et ølmærke. Men sig Moody’s, S&P og Fitch højt til Europas toppolitikere, og det har for manges vedkommende samme effekt som en rød klud foran en tyr.

For ifølge topfolk i EU-kommissionen og ikke mindst politikerne i økonomisk skrantende lande som Grækenland, Irland og Portugal er kreditvurderingsbureauerne med til at forstærke den europæiske gældskrise med deres gentagne nedjusteringer af landes kreditværdighed – gerne på de allermest ubelejlige tidspunkter.

LÆS ARTIKELUSA bliver truet på kreditværdigheden

Nedjusteringer gør landenes i forvejen svære situation vanskeligere, fordi kreditvurderinger – de såkaldte ratings – er afgørende for, hvor dyrt det er for landene at låne penge.

Forbud mod private kreditbureauer
EU’s kommissær for det indre marked, Michael Barnier, lufter nu tanken om at forbyde kreditvurderingsbureauerne at vurdere lande, der får nødlån. Simpelthen for at bremse den onde spiral, hvor stadig dårligere ratings af lande fører til behov for nye nødlån, som igen fører til krav om flere besparelser, der dræber al vækst og gør det umuligt at tilbagebetale gælden.

Også herhjemme er finansminister Claus Hjort Frederiksen ude med riven efter de tre private bureauer.

»Det er en udfordring i den aktuelle situation med uro på markedet, hvor ratingbureauerne kan komme til at bidrage til meget voldsomme og i nogle tilfælde selvforstærkende markedsreaktioner«, siger Claus Hjort Frederiksen (V).

LÆS OGSÅEksperter: Danske banker klarer skrap europæisk stresstest

Socialdemokraternes Henrik Dam Kristensen bakker gerne op om »en eller anden form for strammere regulering« af bureauerne.

»Det er ikke rimeligt i et demokrati, at der kan sidde mennesker og lave kolde og kyniske vurderinger med store konsekvenser for eksempelvis pensionisten i Grækenland, uden at de overhovedet skal tage en samlet vurdering og tænke på de samfundsmæssige konsekvenser«, siger Henrik Dam Kristensen.

Europæisk seniorøkonom i investeringsbanken Nomura Jens Søndergaard forstår godt politikernes irritation over kreditvurderingsbureauerne.

Fordi den senere tids optrapning af gældsproblemerne i eurozonen har sat en tyk streg under en særdeles ubehagelig erkendelse for enhver politiker: at de folkevalgte politikere på ingen måde alene bestemmer løsningerne på gældskrisen. De kreditvurderinger, privatejede Moody’s, S&P og Fitch laver, når det passer dem, har også helt afgørende betydning for de økonomiske fremtidsudsigter.

»Mange politikere føler, at kreditbureauer lægger bånd på deres mulighed for at løse krisen. Den frustration er forståelig«, siger Jens Søndergaard.

Unødvendigt spekulative
Fra EU-politikernes side ser det ud, som om S&P, Fitch og især Moody’s kaster benzin på bålet under gældskrisen, mens de selv forsøger at slukke bålet.

Efter besværlige forhandlinger mellem EU og Den Internationale Valutafond (IMF) samt det portugisiske parlament om et nødlån og ikke mindst betingelserne for lånet, begyndte det i juni at lysne for Portugal. Renten på Portugals statsobligationer faldt, og adskillige økonomiske analyser roste fremgangen i landet.

Lige indtil Moody’s som et lyn fra en klar himmel sænkede Portugals kreditstatus til den laveste junkstatus og revitaliserede investorernes mistillid.

LÆS OGSÅ Irland får nye hug af finansmarkederne

Det samme skete igen tirsdag, da Moody’s satte junkmærkatet på Irland, og for begge lande er det som at blive slået tilbage til start, fordi renterne på deres statsobligationer igen stiger, og i stedet for at tale om fremgang taler økonomiske eksperter nu om, at det kan blive nødvendigt med nye nødlån til de to lande.

Barroso: Bureauerne er politisk blinde
Det har fået EU-kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, til at tale om, at kreditvurderingsbureauerne er politisk blinde, og at de tilfører situationen unødvendigt »spekulative elementer«.

Kritik af den slags svarer bureauerne typisk på ved at understrege, at det netop er deres »politiske blindhed«, som gør dem troværdige. Ud fra devisen, at for dem er kun selve kreditvurderingen væsentlig. Ikke den ene eller anden politiske kontekst.

Men Jens Søndergaard mener, det er at se for ensidigt på gældskrisen. Han peger på, at krisen i eurozonen netop er et stort sammenfiltret sammensurium af politik og økonomi. For løsningen på krisen handler om politiske beslutninger, og derfor er det forkert at tale om objektive kreditvurderinger.

»Der findes i dag ingen lille smart økonomisk model, der kan vurdere risikoen ved et land som Grækenland. Kreditrisiko er her en politisk risiko«, siger Jens Søndergaard.

Strammere regulering
Claus Hjort Frederiksen peger på, at der allerede er arbejde i gang i EU, der ser på muligheden for at stramme reguleringen af kreditvurderingsbureauerne. Men han peger også på, at det er forkert bare at hælde alt ansvar for gældskrisen over på bureauerne.

»Man skal huske på, at ratingbureauerne leverer vigtig service til investorerne i form af sammenlignelig information om de enkelte landes kreditværdighed. Og man kan ikke bebrejde ratingbureauerne, at de reagerer på de udfordringer, som landene står over for, og som de selv har bragt sig i«, siger finansministeren.