I en ny rapport retter den internationale nødjhælpsorganisation ActionAid en sønderlemmende kritik mod EU's landsbrugsstøtte og Arla, der beskyldes for at fastholde bønder i sydasiatiske Bangladesh i fattigdom.

Forklaringen lyder, at EU's landbrugsstøtte giver de europæiske landmænd kunstigt lave produktionsomkostninger.

Når de europæiske skatteborgere understøtter landmændene, kan Arla købe mælken billigere af landmændene, og sælge den til en relativt billig penge på markedet i Bangladesh. Her må bønderne drive deres forretningen uden tilskud fra skatteborgerne.

LÆS MEREInternational nødhjælpsorganisation angriber Arla

Problematikken er velkendt, men i de faglige kredse er der uenighed om, hvor stor en rolle landbrugsstøtten spiller for konkurrencen, fortæller seniorforsker Kim Martin Hjorth Lind fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

Han vurderer dog, at ActionAid, der i Danmark repræsenteres af Mellemfolkeligt Samvirke, har en pointe. Omend den er mindre, end rapporten giver udtryk for.

»Landbrugstøtten har en betydning for, hvor godt Arlas produkter kan klare sig i Bangladesh, men det er ikke det, der vælter regnskabet«, siger han.

DOKUMENTATIONLæs rapporten 'Milking the poor'(eksternt link)

Det er unægteligt en fordel for landmændene i EU, når de hvert år modtager en check fra Bruxelles, mener Kim Martin Hjorth Lind, og peger på, at den sikre pengeindsprøjtning gør det nemmere for landmændene at investere.

»Hvis man får en check hvert år, er det med til at udjævne de økonomiske udsving, der rammer fødevaremarkedet. Det gør det nemmere for landmændene at sætte penge af til investering - også af den risikable slags. Den vej rundt kan landbrugsstøtten godt have en effekt på konkurrencen«, siger seniorforskeren.

Mere mælk i danske yvere
Dansk-svenske Arla afviser, at virksomhedens fortrænger lokale bønder fra markedet ved at eksportere mælkepulver på basis af urimelig konkurrence i form af landbrugsstøtte.

Og Arla har en pointe af de større, mener Kim Martin Hjorth Lind. Han henviser til tal fra FN's fødevareorganisation, FAO, som viser, at en ko i Danmark hvert år producerer 8,5 ton mælk, mens det tilsvarende tal i Bangladesh blot er 205 kilo.

»Det vidner om, at de europæiske landmænd ganske enkelt har en såkaldt komparativ fordel. Hvis man er god til det, man laver, så tager man naturligvis markedsandele - åbenbart også i Bangladesh«, siger han.

Seniorforskeren fremhæver også, at Arla ikke kun konkurrerer med lokale bønder i Bangladesh, men med mejeriproducenter over hele verden.

FACEBOOKBliv ven med Politiken