Den ene af dagens tre modtagere af Nobels Fredspris optræder på en særdeles kontroversiel liste.

I 2008 udgav en officiel Sandheds- og forsoningskommission i Liberia en rapport om årsagerne til den borgerkrig, der raserede landet frem til 2003.

En del af rapporten var en liste med 49 liberianere, der ikke må bestride topposter de næste 30 år, og her indgår Ellen Johnson Sirleaf, der i dag blev tildelt Nobels Fredspris 2011 sammen med to andre kvinder.

LÆS OGSÅTre kvinder deler Nobels Fredspris

Ellen Johnson Sirleaf står på listen, fordi hun støttede op om den tidligere præsident, Charles Taylor, som spillede en central rolle i Liberias borgerkrig, og som desuden står tiltalt ved en specialdomstol for sin medvirken i borgerkrigen i nabolandet Sierra Leone.

Charles Taylor tog magten fra den tidligere præsident Samuel Doe ved et blodigt militærkup i 1997.

Samuel Doe havde i årene forinden smidt alle privilegerede og gamle afrikanske slavefamilier ud af landet og Ellen Johnson Sirleaf var en af dem, der måtte flygte, da hun som en del af landets elite nedstammede fra afroamerikanske slaver.

Benægter ethvert ansvar
Ellen Johnson Sirleaf har indrømmet, at hun har givet økonomisk og materiel støtte til Charles Charles Taylor i begyndelsen af landets blodige borgerkrig.

Men hun benægter dog selv at have begået krigsforbrydelser under borgerkrigen i landet og vil ikke vedkende sig konklusionerne i rapporten fra Sandheds- og forsoningskommissionen, der i øvrigt blev nedsat på opfordring fra hende selv.

Hun har forsvaret sig med, at Charles Taylor vildledte hende til at tro, at krig var en nødvendighed, og med til historien hører, at Ellen Johnson Sirleaf sprang fra, mens Charles Taylor stadig var ved magten.

Kommissionen anbefalede, at flere på listen skulle gennem yderligere undersøgelser. Det inkluderede dog ikke Ellen Johnson Sirleaf.

NGO i Leberia: Det er kontroversielt
Ellen Johnson er et kontroversielt valg som modtager af Nobels Fredspris, vurderer research fellow Titi Ajayi fra NGO'en International Crisis Group (ICG).

»Det er en kontroversiel beslutning«, siger Titi Ajayi.

Hun befinder sig netop nu i Liberia og har været med til at udarbejde ICG's seneste rapport om Liberia, der blev offenliggjort i august i år.

DOKUMENTATIONLæs landerapport om Liberia fra ICG(eksternt link - engelsk - pdf)

»Fra et moralsk synspunkt vil mange mene, at folk der var involveret i krigen, ikke er det bedste valg til fredsprisen«, uddyber hun.

Mun hun har ikke skjult det – og hun har selv nedsat sandhedskommissionen?

»Det er rigtigt, men det er meget delikat. En del mennesker holder fast i, at det vigtige er, at hun faktisk var involveret i krigen i begyndelsen«, siger Titi Ajayi og fortsætter:

»Det er ikke fordi, at hun ikke har gjort mange gode ting for Liberia. Det var et land, der var helt ødelagt af krig, og hun har jo bragt landet fra det stade i 2005 til det, det er i dag. Man kan sige, at hendes forbindelse til Charles Taylor er på minussiden, mens hendes indsats i de seneste seks år tæller på plussiden«.

Kan påvirke valgresultat
Titi Ajayi kalder det også »problematisk«, at præsidenten modtager fredsprisen netop som valget i Liberia står for døren, og vurderer, at det kan have indflydelse.

»For nogen betyder den internationale anerkendelse, at det øger hendes troværdighed. For dem, der ikke støtter hende, viser det bare det internationale samfunds yderligere indblanding i Liberias indre anliggender«.

LÆS OGSÅSe de seneste ti års modtagere af Nobels Fredspris

Kan det skade FNs arbejde i Liberia, hvor der stadig er knap 7.700 FN-soldater plus et par tusinde andre FN-folk udstationeret? Altså, at kritikerne blander FN sammen med Nobelkomiteen?

»Ja, det kan man sagtens forestille sig. Der er sket fremskridt, og der er stabilitet i landet, men her er stadigt meget arbejde, der skal gøres«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken