Forsvarsadvokater vil iværksætte et totalt forsvar af manden, der holdes ansvarlig for at stå bag terrorangrebene på USA 11. september 2001. Det sker efter, at juryen ved en domstol i Alexandria i Virginia, USA, nåede frem til, at Zacharias Moussaoui kan henrettes, men ikke nødvendigvis skal det. 'Gud forbander jer alle' Moussaoui sad ifølge AP i sin stol, da dommen blev læst op. Han nægtede at rejse sig. »I vil aldrig få mit blod. Gud forbander jer alle«, sagde han efter oplæsningen. Juryens afgørelse blev mødt med tilfredshed blandt nogle af de pårørende. Hamilton Peterson, der mistede sin far og stedmor i flyet der styrtede ned i Pennsylvania. »Jeg er taknemmelig over, at juryen har taget denne beslutning. Og i lyset af Moussaoui s egen forklaring jeg føler mig overbevist, at beslutningen er rigtig, og jeg ser frem til den næste fase af sagen og den endelige afslutning - henrettelsen«. Skulle have fløjet det femte fly Den 37-årige Moussaoui har tidligere erkendt sig skyldig i seks anklagepunkter om sammensværgelse i forbindelse med terrorattentatet den 11. september 2001, da 19 terrorister kaprede fire passagerfly og torpederede World Trade Center i New York og Pentagon i Washington. Moussaoui blev anholdt den 16. august 2001, altså før attentatet, men han har indrømmet, at han skulle have deltaget. I retten i Alexandria sagde han, at han skulle have fløjet et femte fly, og at han kendte til planen om, at to fly skulle smadre World Trade Center.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ruben Kidde




























