Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 4. apr. 2006 KL. 11.50

Berlusconi om Prodi: »En nyttig idiot«

Ministerpræsident Berlusconi og oppositionsleder Prodi mødtes i går i den sidste tv-duel før valget. Berlusconi-modstandere i Danmark har dannet en forening for at bidrage til premierministerens fald.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
»En drukkenbolt, der klynger sig til en lygtepæl«.

Sådan beskrev den italienske oppositionsleder og tidligere formand for EU-kommissionen Romano Prodi i går sin modstander, ministerpræsident Silvio Berluscoini, da de to tørnede sammen i den sidste tv-duel før valget søndag og mandag.

Som modsvar kaldte Berlusconi sin modstander »en nyttig idiot«, skriver Reuters.

Alle detaljer planlagt
Overskriften på den sidste og afgørende tv-duel var økonomi og skatter.

Som ved den første duel, hvor Romano Prodi gik af med sejren, var alle detaljer forhandlet på plads mellem tv og repræsentanter for de to lejre. Ingen måtte således give svar på over to og et halvt minut, og studiet var uden publikum.

Kameraerne måtte ikke vise billeder af modpartens reaktioner på det sagte, og duellen på halvanden time sluttede med en appel fra hver kandidat på to og et halvt minut.

Prodi fører
Ifølge kilder i det politiske miljø viser partiernes målinger, at Prodis venstrefløj stadig er 3,5-5 procent foran højrefløjen.

Tv-stationerne gør ellers, hvad de kan for at støtte Berlusconis højrefløj på trods af en lov om lige adgang til tv-tid i valgkampen.

Berlusconis egen kanal Rete4 har netop fået sin anden bøde på to uger for at give højrefløjen for meget taletid. De to bøder beløber sig til knap 3,4 millioner danske kroner.

Dansk-italienere til kamp mod Berlusconi
Men det er ikke kun i Italien, at modstanden mod Berlusconi viser sig.

Modstanden findes også i Danmark blandt de herboende indvandrere af italiensk oprindelse.

Det fortæller Donato Russo, 40 år og filminstruktør, som har taget initiativ til en dansk forening for Berlusconi-modstandere.

Berlusconi skal sendes hjem
Formelt hedder organisationen Koordineringen af Unionen i København. Med Unionen sigtes til navnet på den italienske centrum-venstre opposition, som har Romano Prodi som spidskandidat.

»Vores umiddelbare mål er, at Berlusconi sendes hjem fra regeringspaladset i Rom«, siger Russo ifølge Ritzau.

Afstemningen er den første lejlighed for udlandsitalienere til at deltage i et italiensk parlamentsvalg. Der findes hele 3.200 italienere i Danmark, heraf har 2.800 stemmeret.

Og de kan frem til på torsdag brevstemme på den italienske ambassade i København.

nyheder@pol.dk