Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

Frankrig ramt af gigantiske demonstrationer

Urolighederne i Frankrig har stået på i flere uger. Arbejdsløsheden i Frankrig blandt unge er tårnhøj, men den nye lov vil ikke hjælpe, mener demonstranterne. - Foto: AP
Urolighederne i Frankrig har stået på i flere uger. Arbejdsløsheden i Frankrig blandt unge er tårnhøj, men den nye lov vil ikke hjælpe, mener demonstranterne. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Flere end tre millioner franskmænd har deltaget i protester mod en ny arbejdsmarkedslov, sagde fagforeningsfolk. Politiet mener dog, at kun omkring en million deltog i demonstrationerne, der fandt sted i adskillige storbyer. Transportsystemet ramt Antallet af demonstranter var dermed cirka det samme som ved en lignende protest for en uge siden. Især det franske transportsystem blev ramt, og tog, fly og færger havde svært ved at overholde tidsplanen, da ansatte nedlagde arbejdet i protest mod en ny arbejdsmarkedslov kaldet CPE. Loven gør det muligt for arbejdsgivere at afskedige unge medarbejdere under 26 år i de første to år af ansættelsen uden begrundelse. Villepin tror fortsat på ideen Protesterne lægger fornyet pres på præsident Jacques Chirac og hans udskældte premierminister, Dominique de Villepin, der med loven vil mindske ungdomsarbejdsløsheden. Modstandere siger derimod, at loven svækker ansattes rettigheder og medfører lavere lønninger. Villepin forsikrer, at CPE vil sænke arbejdsløsheden blandt unge under 26 år. Op mod en fjerdel i aldersgruppen er uden arbejde i dag. Politiske eksperter vurderer, at demonstrationerne kan blive udslagsgivende for lovens endelige udformning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her