Frankrig stiller sig nu op bag ved Tyskland med et krav om, at der skal ændres i hele grundlaget for EU ved at gennemføre en traktatændring.

Dermed ser det ud til, at »Merkel er ved at få sin vilje«, mener professor Marlene Wind, der forsker i EU's institutionelle ændringer og leder Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

»Når først Frankrig melder sådan ud, er det så godt som sikkert, at vi får en traktatændring«, siger hun.

LÆS MEREFransk krav øger presset på Thorning

Der er intet konkret på forhandlingsbordet endnu, men formålet med en traktatændring er at skabe et grundlag for, at EU kan varetage en mere overnational styring af budgetterne hos de enkelte stater.

Det skal øge troværdigheden til unionens samlede økonomi, der udgør et »skæbnefællesskab«, forklarer Marlene Wind.

»Det har vist sig, at man ikke kan have en fælles valuta uden at have hånd i hanke med, om medlemslandene bedriver en politik, hvor de gældsætter sig ud over alle grænser«.

Fugerne kan smuldre
Men sådanne forhandlinger er en varm kartoffel. Og en af de største på stegepanden.

»Det er som at åbne Pandoras æske«, siger Marlene Wind.

Hun forklarer, at medlemslandene vil fremføre en stribe forskellige krav, som de ikke nødvendigvis kan blive enige om, og at forhandlingerne sandsynligvis vil få diskussionen om selve EU's eksistensberettigelse til at bluse op igen.

I visse lande kan det ende med folkeafstemninger, som skaber et solidt grundlag for en kamp mellem modstandere og tilhængere af EU.

»I Irland er det en del af forfatningen, at traktatændringer skal til folkeafstemning«, siger Marlene Wind.

Kan det sprænge EU?

»Ja, det kan det sagtens«, siger Marlene Wind.

Hvis det kommer til forhandlinger om en ny traktat vil det være første gang, at det sker i skæret af artikel 50 i Lissabontraktaten fra 2009.

Før da stod der intet om udmeldelse i EU's traktater, men artiklen fastslår, at et land kan trække sig ud af samarbejdet.

»I bund og grund lægger den artikel et massivt pres på de lande, der tøver med at acceptere traktatændringer. Flertallet kan tillade sig at tænke: 'Vi andre har et projekt, vi går videre med. Det er jer, der har et problem'«, siger Marlene Wind.

Kan forpurre dansk formandskab
På grund af den sandsynlige virak ønsker hverken danske politikere eller embedsmænd, at der står traktatændringer på dagsorden, når Danmark overtager det roterende EU-formandskab ved årsskiftet, vurderer Marlene Wind.

»Danmark har ikke interesse i traktatændringer. Vi kan kun få ballade ud af det«, siger hun og uddyber:

»Vi får et formandskab, der ikke leverer resultater inden for grøn energi og andre politiske områder, men som kommer til at bruge en masse energi på selve indretningen af EU«.

Hun forudser, at forhandlingerne også vil påvirke det politiske liv i Danmark:

»Der er en stor skepsis om EU i Danmark, og hvis man skal til at forhandle om traktatændringer, vil der komme et ramaskrig om, hvorvidt Danmark også skal indgå i ændringerne, om vi bliver ført bag lyset osv.«.

formand.  Herman Van Rompuy står i spidsen for stats- og regeringscheferne i EU. Arkivfoto: AP.Mulighederne er mange
Det kan også ende med, at ansvaret for traktatændringerne ikke havner hos Danmark.

Marlene Wind øjner en sandsynlighed for, at belgiske Herman Van Rompuy som formand for EU's stats- og regeringschefer, Det Europæiske Råd, ser det som sin fremmeste opgave at holde sammen på unionen, og at han derfor foreslår noget mindre drastisk end ændringer i traktaten.

»Van Rompuy ser måske ikke ud af noget, men han har en evne til at strikke alternativer sammen«, siger Marlene Wind.

Og endeligt er der en mulighed for, at han selv sætter sig i spidsen for forhandlinger om en traktatændring og tildeler Danmark en mere underordnet rolle.

Han kan finde på at spørge sig selv, om »et lille land med forbehold over for EU kan håndtere en traktatændring?«, vurderer Marlene Wind.

LÆS MEREEU åbner nyt slagsmål om traktaten

Hun forventer, at en eventuel traktatændring tidligst kan være klar om et år.

FACEBOOKBliv ven med Politiken