Annonce
Internationalt 8. dec. 2011 KL. 11.29

EU-ledere ser hinanden i øjnene på skæbnedag

De kommende dages EU-topmøde bliver afgørende for Europa.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det startede med Grækenland

Den græske gæld er vokset og vokset, og det har givet frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning.

Siden har Italien måttet indføre skrappe reformer for at redde landets økonomi og flere andre lande er i fare for at gå samme vej.

LÆS MERE Sådan opstod gældskrisen

De kommende dage kan blive historiske i EU-sammenhæng.

Når EU's regeringsledere i aften sætter sig om middagsbordet i Bruxelles, vil der nok være høflighed og håndtryk i luften mellem jakkesættene, men bag facaderne hober problemerne sig op:

Euro-landene - og dermed også resten af EU, inklusive Danmark - står i gældskrise til op over begge ører, og det er stats- og regeringschefernes opgave at finde en løsning.

»Europa befinder sig i den største krise siden Anden Verdenskrig. Derfor er det også vigtigt, vi finder de nødvendige løsninger, og at det bliver beslutninger, som alle 27 lande kan bakke op om«, siger den danske europaminister, Nicolai Wammen (S), til politiken.dk.

Finansmarkeder venter i åndeløs spænding
Mens de 17 lande, der er medlemmer af euroen, overvejer, hvilke tiltag der skal tages for at begrænse krisen, reagerer finansmarkederne dagligt på den store usikkerhed, der hviler over de europæiske landes økonomi, og samtlige 17 lande er i fare for at få lavere rating hos de store kreditvurderingsbureauer.

LÆS OGSÅAlle eurolande i fare for økonomisk nedgradering

Og landene står indbyrdes langt fra hinanden, når det kommer til bud på løsninger.

Frankrig og Tyskland holder fast i, at der er brug for ændringer af EU's traktat, der giver mulighed for strengere budgetdisciplin, men det er blandt andet Storbritannien imod. Samtidig har EU-præsidenten, Herman Van Rompoy, foreslået at gennemføre hurtigere stramninger inden for den nuværende traktat.

Konsekvenserne af de kommende dages topmøde er enorme, siger EU-professor ved Københavns Universitet, Marlene Wind.

»Der er nogle finansmarkeder, der venter i åndeløs spænding på, om der kommer en politisk løsning. Hvis der ikke leveres et resultat med en klar melding om, hvad man har tænkt sig at gøre - om det så bliver traktatændringer eller Van Rompuys løsning med at ændre den nuværende traktat - så kan det få store konsekvenser for hele den økonomiske situation i alle EU-lande«, siger Marlene Wind.

Eurolande skal få styr på butikken
Foreløbig har Danmark ikke en holdning til, hvilket af forslagene fra de store spillere, man støtter, fortæller Nicolai Wammen.

»Fra dansk side tager vi til forhandlingerne med åbent sind. Vi vil fra dansk side gøre, hvad vi kan for, at der bliver truffet de nødvendige beslutninger, og at traktatændringerne - hvis de kommer - bliver begrænsede, og at ændringerne gennemføres hurtigst muligt«, siger europaministeren.

Selv om Danmark umiddelbart ikke står i samme situation som de 17 eurolande med voksende gæld og ligeledes voksende mistillid fra finansmarkederne, kan vi ikke holde os fri af krisen, hvis den ikke bliver håndteret, siger Nicolai Wammen.

»Der er ingen tvivl om, at selv om Danmark ikke er en del af euroen, bliver vi påvirket af, at der er krise i eurozonen. Derfor er det også i klar dansk interesse, at der kommer styr på butikken blandt de 17 lande, der er en del af euroen«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 11.25
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Regeringen fremlægger sin skattereform

Thorning, Søvndal og Vestager præsenterer 'Danmark i arbejde - skattereform'.

EURO 2012
29. maj. KL. 11.14
Konkurrenter. Lindegaard (t.v.) og Andersen til træningen i Helsingør i søndags. - Foto: ANTHON UNGER

Lindegaard anser sig selv som det bedste valg

Anders Lindegaard erkender, at han mangler kampe. Men han vurderer også, at han er den bedste keeper i EM-truppen.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

SENESTE