Annonce
Internationalt 15. dec. 2011 KL. 12.14

USA lukker og slukker i Irak efter over otte års krig

5.000 milliarder kroner og over 100.000 menneskeliv har det kostet amerikanerne at gå ind i Irak.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sagen kort

En amerikanskledet koalition gik den 20. marts 2003 ind i Irak og væltede Saddam Husseins styre.

Siden er den sekteriske vold i landet eskaleret, og krigen er blevet et betændt politisk emne for de regeringer, der traf beslutning om at deltage i koalitionen.

Otte år, otte måneder og 25 dage.

Så længe har amerikanske soldater været i Irak ved den aktion, der skulle vælte landets diktator Saddam Hussein, finde hans masseødelæggelsesvåben og standse hans støtte til international terror.

Hussein blev afsat og hængt, masseødelæggelsesvåbnene var der ikke og terrorstøtten var det efter alt at dømme så som så med.

Nu er amerikanerne på vej ud af landet igen efter en krig, der ifølge internationale medier har kostet over 1.000.000.000.000 dollars - 5.000 milliarder kroner.

FOTOS8 års krig er slut

I løbet af de mange års indsats har omkring 1,5 millioner amerikanere gjort tjeneste i Irak. Hen ved 4.500 soldater er blevet dræbt under stridighederne, der også har kostet over 100.000 irakere livet.

Da krigen bølgede med fuld styrke i 2007 havde USA 170.000 soldater i landet. De seneste dage er det faldet til cirka 5.500.

Og de sidste tager af sted nu: De flyver ud eller kører mod syd til nabolandet Kuwait ad en rute, der i gennemsnit er blevet angrebet en-to gange om ugen siden tilbagetrækningen blev indledt i oktober.

LÆS OGSÅSeks danske soldater afslutter Danmarks indsats i Irak

Jeg er glad for, at de tager af sted. Men jeg ved, at min glæde ikke vil vare særlig længe.

Bashar al-Nadeq

I Kuwait venter tusinder af militære køretøjer og andet isenkram på at blive sendt tilbage til USA.

Der vil fortsat være i omegnen af 200 militærrådgivere tilbage i Irak, ligesom ambassaden i Bagdad vil være en by i sig selv. Den huser omtrent 15.000 medarbejdere og er dermed ifølge BBC absolut verdens største.

Danmark var med i Irak fra 2004, da Nato stod i spidsen for genopbygningen af landet. Kamptropperne blev trukket ud i 2007 og de sidste danske soldater forlod landet i november i år. Otte danske soldater har mistet livet i Irak.

Tilbagetrækningen betyder ikke umiddelbart alverden for den almindelige iraker. De amerikanske soldater holdt op med at operere i landets byer i 2009 og indstillede kampoperationerne et års tid senere. Siden dengang har de stået for træningen af det irakiske militær, skriver avisen Washington Post.

ARKIV USA's kamptropper forlader Irak

I Fallujah, den by, hvor modstanden mod amerikanernes tilstedeværelse i landet var størst, fejrede indbyggere soldaternes afrejse ved at brænde det amerikanske og det israelske flag.

»Ingen stolede på deres løfter. Da de kom, sagde de at de ville bringe sikkerhed og stabilitet, og at de ville bygge landet op. Nu rejser de væk og efterlader drabene, ruinerne og kaos«, siger en iraker, Ahmed Aied, til nyhedsbureauet Reuters.

MATERIEL.  Containere med udstyr, der skal sendes hjem, stables i Camp Sather i Bagdad under den operation, der skal bringe de sidste amerikanske soldater og deres grej hjem. Foto: AP.Bekymring for ny uro
Andre er bekymrede for, hvad der nu vil ske; om den sekteriske vold mellem de etniske grupper i landet atter vil blusse op.

»Hvad nytter det at tænde et lys ved begyndelsen af en tunnel, når du ved, at du kommer til at vandre i mørke? Jeg er glad for, at de tager af sted. Men jeg ved, at min glæde ikke vil vare særlig længe«, siger en anden, Bashar al-Nadeq til Washington Post.

FOTOSDanskere i krig i Irak

USA's præsident Barack Obama har markeret afslutningen af krigen ved en ceremoni for hjemvendte soldater i Fort Bragg-kasernen i North Carolina.

»Irak er ikke et perfekt sted. Det står over for mange udfordringer. Men vi efterlader et selvstændigt, stabilt og selvsikkert Irak med en repræsentativ regering, valgt af folket«, erklærer Obama.

»Alt, amerikanske tropper i Irak har gjort - alle kampene, alle dødsofrene, kvæstelserne og opbygningen, træningen og partnerskabet - har ført os frem til dette øjeblik af succes«, tilføjer den amerikanske statsleder.

ARKIV Irakkrigen set fra en Apache-helikopter

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 11.25
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Regeringen fremlægger sin skattereform

Thorning, Søvndal og Vestager præsenterer 'Danmark i arbejde - skattereform'.

EURO 2012
29. maj. KL. 11.14
Konkurrenter. Lindegaard (t.v.) og Andersen til træningen i Helsingør i søndags. - Foto: ANTHON UNGER

Lindegaard anser sig selv som det bedste valg

Anders Lindegaard erkender, at han mangler kampe. Men han vurderer også, at han er den bedste keeper i EM-truppen.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien

3

International partner

  • 28. maj. KL. 16.06
  • 28. maj. KL. 15.43
  • 28. maj. KL. 14.24
  • 28. maj. KL. 13.03
  • 28. maj. KL. 12.03

Det sker
gadefest. Distortion bryder løs fra på onsdag og ugen ud - nu også med pop up-fester i Ishøj, Skovbrynet og Ballerup. - Foto: Nick Levin (arkiv)
28. maj. KL. 12.36

Fra onsdag går det løs: Din Distortion

ibyen anbefaler

restaurant & cafe